Forrige

Næste

Km 22,4 fra Svendborg
Km 15,3 fra Nyborg

Oversigt over stationer/trinbrætter i Nyborg Kommune på SNB. Ved at klikke på den ønskede station springes direkte til denne, hvis du ikke ønsker at tage hele turen fra Nyborg til Rygård

Glorup vist på ældre kort (1:20.000)

I forbindelse med en sporfornyelse maj 1954 blev sidesporet fjernet, da det ikke havde været benyttet i flere år. Standsningerne ved trinbrættet ophørte fra 1/6-1956  

Glorup trinbræt og sidespor set fra luften 1954. Det 120 m lange omløbsspor blev sløjfet samme år. Adgangsvejen ses tydeligt til højre for banen med en sløjfe for enden, så det var nemt at vende roevognene (Ophav: Cowi A/S)

,,

Det stod i avisen for 126 år siden:

Svendborg Avis den 4. jul. 1898

>> Sangforeningen Lyren foretager Lysttur til Glorup. 

Søndag den 10. Juli Form. Kl. 10 med Svendborg-Nyborg-Banen.

Kl. 9½ samles Deltagerne paa Perronen, medbringende Madkurve. Ankommen til Glorup Have spises Frokost, hvorefter Haven med andre Seværdigheder kan tages i Øjesyn.

Kl. 5½ Efterm. køres pr. Vogne fra Glorup til Hesselager Kro, hvor Resten af Aftenen tilbringes, først med at spise til Aften, derefter en Svingom paa Salen, Sang af Sangkoret m.m. indtil Toget Kl. 12,02 fører Deltagerne til Svendborg.

For Deltagelse i denne interessante Tur erlægger hver Deltager 1 Kr. 25 Øre.

Billetter erholdes om Morgenen paa Perronen.

Bestyrelsen <<

,,

Det stod i avisen for 125 år siden:

Fyens Stiftstidende den 25. aug. 1899

>> Blind Alarm?

Da Toget Kl. 9 fra Svendborg iaftes ad den direkte Bane til Nyborg var naaet Rygaard Station meddelte en i Nærheden af Stationen boende Mand, at han havde seet 2 - formentlig unge Mennesker - staa og arbejde paa at løsne den ene af Skinnerne paa Strækningen mellem Rygaard og Glorup Trinbrædt.

Toget kjørte da langsomt videre, og en af Funktionærerne gik foran, men der var Intet at opdage, og heller ikke ved Nattogets Ankomst var der Noget ivejen. Det har aabenbart været blind Alarm, skjønt Anmelderen fastholder sin Udtalelse endnu idag <<

Annonce i Fyens Stiftstidende d. 30/6-1903

,,

Det stod i avisen for 120 år siden:

Fyens Stiftstidende den 27. maj 1904

>> Om Uheldet paa Svendborg-Nyborgbanen i forgaars Aftes, hvor Toget fra Svendborg foraarsagede 6 Kreaturers Død, kunne vi nærmere oplyse, at Uheldet skete, kort før Toget naaede Øxendrup Station. 8 Kreaturer befandt sig her paa Banelinien, og da de fleste af dem laa ned paa Sporet, opdagede Lokomotivføreren dem først i sidste Øjeblik.

De to af Dyrene bjergede sig tilside, inden det var forsent, men 2 Tyre og 6 Køer ramtes af Lokomotivets Kofanger. Heldigvis kjørte Toget ned ad Bakke og var i meget stærk Fart; ellers vilde det formentlig være løbet af Sporet.

Kreaturerne, der som meddelt tilhørte Forp. Abel, Glorup, vare komne ind paa Banen ad en offentlig Overkjørsel et Stykke borte fra Sammenstødet. De 5 af dem dræbtes strax, hvorefter Halsen blev skaaret over paa dem, medens en tilskadekommen Tyr først blev dræbt af en Slagter, der afsendtes fra Øxendrup, efterat Toget var ankommen hertil. Et af Dyrene menes at være bleven slæbt med et længere Stykke af Lokomotivet.

Som allerede antydet, maa det betragtes som et stort Held, at der ingen alvorlig Ulykke skete <<

Ejeren af de påkørte kreaturer var ikke helt tilfreds med avisartiklen. Samme avis havde dagen før skrevet, at dyrene var kommet ind på banen via en privat overkørsel. Forpagterens berigtigelse giver samtidig et lille indblik i forholdene omkring Glorup trinbræt:

,,

Det stod i avisen for 120 år siden:

Fyens Stiftstidende den 28. maj 1904

>> Fra Forpagter Abel, Glorup, have vi modtaget Følgende:

I Anledning af, at De i Deres Omtale af, at 6 Stkr. af mine Kreaturer ere overkjørte af Jernbanetoget, skriver, at Kreaturerne vare komne ind paa Sporet igjennem en privat Overkjørsel, maa jeg berigtige det derhen: At af Kvæget, "16 Stk.", som ere fulgte Vejen fra Glorup til Langaa, ere 6 Stkr. standsede og gaaede ind over et Stykke Jord ved Glorup Trinbrædt, som ejes af Jernbaneselskabet, men ikke er indhegnet mod Vejen, og derfor, særlig da det henligger og er grønt fortiden, virker som en Fælde, idet Kvæget efter at være kommet ind paa det nødvendigvis maa følge og blive paa Sporet, som fortsættes i en større Udgravning.

De Kreaturer, som modstode Fristelsen af det grønne Stykke Jord, passerede tversover Banelinien og gik videre.

Ulykken maa derfor tilskrives det Forhold, at nævnte Stykke Jord ikke er indhegnet.

Som man vil erindre, meddelte vi igaar, at Dyrene vare komne ind ved en offentlig Overkjørsel <<

Trinbrættet var åbenbart ikke passende til finere besøg:

,,

Det stod i avisen for 119 år siden:

Jyllandsposten den 21. jul. 1905

>> Kejserindebesøg på Fyn. Nyborg, 20. Juli. 

Enkekejserinde Eugenie ventes i Løbet af kort Tid at ville komme hertil Byen for i nogle Dage at gjense sin Guddatter, Grevinde Moltke-Huitfeldt, født Bonaparte. Ankomsten forventes at ville ske hertil Nyborg med Kejserindens Dampyacht "Thistle" paa Tilbagerejsen fra Stockholm. Fra Nyborg kjører Kejserinden ad Svendborg-Nyborgbanen til Øxendrup Station, i hvis Nærhed som bekjendt Stamhuset Moltkenborgs skjønne Hovedsæde Glorup er beliggende <<

,,

Det stod i avisen for 91 år siden:

Fyens Stiftstidende den 15. okt. 1933

>> Begge Ben kørt af.

En Mand kommet grufuldt til Skade inat ved Glorup.

Togføreren paa Toget mellem Langaa og Øksendrup paa Svendborg-Nyborg-Banen alarmerede lidt før Kl. 12 iaftes Redningskorpset i Svendborg.

En 20-aarig ung Mand, hvis Navn det inat ikke var muligt at faa oplyst, var cyklet mod Toget og havde faaet det højre Ben kørt af ved Laaret, og det venstre ved Skinnebenet samt faaet to Fingre flækket. Efter at være tilset af en Læge fra Hesselager, førtes han til Svendborg Amtssygehus, hvor han blev indlagt. Han var uden Bevidsthed og havde ingen Papirer paa sig, som kunde godtgøre hans Idenditet. Det er meget tvivlsomt, om den unge Mand kan leve. Ulykken skete i Nærheden af Herregaarden Glorup.

Senere meddeles: Den unge Mand er den ca. 20-aarige Heine Nielsen, Vormark, Søn af Slagter Nielsen, Vormark <<

,,

Det stod i avisen for 91 år siden:

Middelfart Avis den 17. okt. 1933

>> Det blev Døden.

Den unge Heine Nielsen døde i Aftes paa Sygehuset af sine Kvæstelser.

Den frygteligt lemlæstede unge Mand Heine Nielsen, der blev kørt ned af Sydfynske Jernbaners Tog i Søndags Aftes, afgik i Aftes ved 10-Tiden ved Døden som Følge af det store Blodtab. Der var sket en Blodoverføring fra hans Forældre, men hans Liv stod ikke til at redde.

Sandsynligheden taler for, at Heine Nielsen kun har set den oplyste Motorvogn, og det er de bagpaa koblede Vogne, der har kørt over ham.

Det var Toget, der gaar fra Svendborg Kl. 19,38, der paakørte ham.

Som i Gaar omtalt, havde han været ved fuld Bevidsthed hele Tiden; da han havde ligget lidt, efter at Toget havde kørt ham over, og der ingen var kommet ham til Hjælp, havde han revet en Tændstik for at se, hvor meget han var kommet til. Han opdagede da, at begge Ben var kørt af. At han har faaet et Chock og har gennemgaaet saavel sjælelige som legemlige Lidelser, siger sig selv, og mærkeligt er det, at han ikke et Øjeblik har mistet Bevidstheden.

I 2½ Time laa han saaledes, hjælpeløs og lidende, inden der ved 23½-Tiden kom et Tog. Da han i det fjerne hørte det, har han udført en overmenneskelig Handling, i det det næsten er lykkedes ham at komme op og staa paa Benstumperne og med et Lommetørklæde i Haanden vifte til Toget, der standsede, og der blev ydet ham Hjælp.

Den unge Mand var i Slagterlære, og han havde overalt det bedste Ry paa sig. Hans Død og Maaden, hvorpaa det skete, vil blive modtaget med dyb Vemod af alle <<

Ulykken blev også omtalt i banens årsberetning, hvoraf det fremgår, at den skete d. 14/10-1933, hvilket var en lørdag og ikke som anført i artiklen herover en søndag aften. Selskabet fastslog, at ulykken alene skyldtes den dræbtes egen uforsigtighed. I køreplanen fra 1. okt. 1933 ses, at der på hverdage afgik et tog fra Svendborg kl. 19:38 som oplyst i artiklen. Toget afgik fra Rygaard station kl. 21:04, der ligger lige før Glorup. Trinbrættet var ikke anført i køreplanen det år. Næste station var Øksendrup, hvor toget skulle afgå 21:11. Påkørslen må være sket mellem de to tidspunkter

,,

Det stod i avisen for 84 år siden:

Fyens Stiftstidende den 8. feb. 1940

>> Togstandsning ved Glorup.

En langvarig Tur fra Nyborg til Svendborg.

Den stærke Fygning i Aftes og i Nat var Aarsag til en Del Forsinkelser paa de fyenske Privatbaner.

Der har dog kun været en enkelt regulær Togstandsning. Toget, der ved 0,30-Tiden i Nat afgik fra Nyborg mod Svendborg, kørte fast i Driverne ved Glorup Holdeplads. Man sendte Bud efter en større Arbejdsstyrke fra Øksendrup og Rygaard, og ved 5-Tiden i Morges kronedes Anstrengelserne med Held. Toget førtes ind til Hesselager Station, hvor man afventede Morgen-Damptogets Ankomst fra Nyborg. Begge Tog kørte i Morges ind paa Svendborg Banegaard <<

Midt imellem Glorup og Rygård station (Langå) passerede banen i km 21,5 en betonbuebro fra 1933, der førte den daværende Nyborg-Svendborg landevej under banen 

Langå. Banens eneste vejunderføring lå nord for Rygaard station. Iltog 184 med en Mp er på vej mod Svendborg. Toget afgik fra Nyborg Syd kl. 13:38 og kørte uden stop ind til Frørup med afg. 13:53. Herefter kun stop undervejs i Hesselager (afg. 14:03), Gudme og Skårup og med ankomst i Svendborg kl. 14:27. Det giver en gennemsnitshastighed på 45,2 km/h. Set mod Nyborg. Viadukten findes endnu (Foto: Otto Høj Madsen 15/5-1964)

Langå. Samme sted præcis 54 år senere. Det der kunne ligne en skinnecykel midt på broen er i virkeligheden et bænk/bord-sæt, som de lokale beboere har fået den gode idé at sætte op. Samtidig sørger de for at holde bevoksningen nede og slå græs oppe på broen, hvor banen lå indtil 1964 (Foto: srk 15/5-2018)

Langå. Som følge af Vejkrydsloven af 1/2-1930, hvor staten stillede midler til rådighed for at højne trafiksikkerheden, blev viadukten ved Langå opført for at opnå en niveaufri skæring mellem landevej og bane. På billedet ses en smalsporet tipvognsbane og en arbejdsstyrke i gang med jordarbejdet omkring 1932. Landevejen til Svendborg blev forlagt, og broen stod færdig i 1933 (Foto: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

Langå. Sådan så området omkring broen ud i 1954 set fra luften (Ophav: Cowi A/S)

Det var på en noget trist baggrund viadukten blev opført, nemlig at den tidligere ubevogtede og uoverskuelige overkørsel var skyld i flere alvorlige ulykker gennem årene, hvilket kan læses i de gamle aviser. Herunder ses omtale af nogle af de værste påkørsler:

,,

Det stod i avisen for 114 år siden:

Fyens Stiftstidende den 30. aug. 1910

>> Et fyensk Tog paakører en Befordring.

Kusken uskadt - Hesten maa dræbes - Vognen splintret.

En farlig Overkørsel. Langaa, Tirsdag.

I Aftes er der sket et alvorligt Kørselsuheld her ved Byen - heldigvis dog uden at koste noget Menneske Liv eller Helbred.

Toget Kl. 6,30 fra Nyborg paakørte nemlig en Befordring, der blev aldeles knust.

Uheldet skete paa Baneoverskæringen tæt udenfor den nordlige Del af Byen, altsaa fjernest fra Jernbanestationen ("Rygaard" Station, der jo ligger umiddelbart sydfor Langaa By). Denne Overskæring over den uindhegnede Bane er meget farlig, idet de Vejfarende som Følge af Terrænforholdene og Baneliniens Krumning først ser Toget i allersidste Øjeblik.

Her kom i Aftes ved 7½-Tiden Bager Søberg fra Hesselager kørende med sin Enspændervogn, der var aldeles fyldt med Brød samt med Medicin fra Hesselager Apotek til Lægen i Svindinge. Umiddelbart foran ham kørte en anden Befordring, og Støjen fra de to Vogne gjorde, at han ganske overhørte Fløjtesignalerne fra det sig nærmende Tog fra Øksendrup.

Den forreste Vogn kom godt nok over, men da Søberg var naaet midt ind paa Overskæringen, kørte Lokomotivet midt ind i hans Befordring.

Han slap selv aldeles uskadt, uden at man endnu ved, om han i sidste Øjeblik sprang af eller er blevet slynget heldigt af.

Hesten og Vognen slæbtes derimod af Toget med et længere Stykke henad Banelinien.

Da Toget standsede, rejste Hesten sig og gik, og Ejeren troede allerede, at den ikke havde taget større Skade, men det viste sig ved nærmere Eftersyn, at den bevægede sig paa tre Ben, det fjerde var klippet over nede ved Hoven. Det stakkels Dyr blev straks skudt af en tilstedekommen Mand.

Vognen var fuldstændig knust til Pindebrænde, og Brødet laa i Masser strøet hen paa Banelegemet. En del af det kunde samles op. Ogsaa en Del Medicin var i Behold og blev med Toget ført videre.

For Bager Søberg, der er en Mand i Trediverne, betyder Uheldet et ikke ringe økonomisk Tab. Hesten var vel forsikret for 400 Kr., hvoraf han faar de 300, men Tabet af den massurerede Vogn og Brød løber op i adskillige Hundrede Kroner, hvilket er meget føleligt for ham <<

,,

Det stod i avisen for 101 år siden:

Fyens Stiftstidende den 19. jun. 1923 

>> De farlige Jernbane-Overkørsler.

Atter en Paakørsel idag.

Atter idag er der foregaaet et af de uhyggelige Sammenstød mellem et Tog og en Automobil, foraarsaget af, at man ikke har kunnet se Toget fra Vejen paa Grund af tætte, levende Hegn.

Paakørslen fandt Sted i Nærheden af Glorup, hvor en Automobil, ført af Købmand Bundgaard, Rygaard, er tørnet imod den 3. Vogn i et Godstog paa Svendborg-Nyborg-Banen, der i det samme kom kørende.

Efter hvad vi har faaet oplyst, var Toget et uregelmæssigt Godstog, som man altsaa ikke forud kunde vente, og det vides ikke, om der er givet tilstrækkeligt Advarselssignal, inden den uafspærrede Overkørsel passeredes. Levende Hegn spærrer som nævnt Udsigten.

Automobilen blev meget medtaget, og Føreren forslog sig en Del, men menes dog ikke at ville faa varigt Mén af Uheldet <<

Et par måneder senere skete en mere alvorlig ulykke i samme overkørsel:

,,

Det stod i avisen for 101 år siden:

Berlingske Tidende den 28. aug. 1923 

>> Et Automobil knust af Svendborg-Nyborg Banens Tog.
Fru Sofie Christensen, Parisersalonen, dræbt og hendes 73-aarige Moder livsfarligt kvæstet. De 2 Damer havde været paa en Ferieudflugt rundt i Danmark.
Paa Svendborg-Nyborg-Banen er der igaar Eftermiddags ved 1-Tiden sket et Sammenstød mellem Toget, der kører fra Nyborg Kl. 12½ og et Automobil K.15195, hvori der befandt sig 2 Damer, Fru Sofie Christensen, der er Indehaver af "Parisersalonen", Købmagergade 23, og hendes Moder, Enkefru Christensen Gykjær, Jægersboggade 55.
Ved Sammenstødet blev Automobilet knust og slæbt med henad Banelinien. Fru Christensen var blevet dræbt paa Stedet og hendes Moder var blevet slynget ud af Automobilet, hvorved hun paadrog sig meget alvorlige Kvæstelser og bl.a. har faaet en Hjernerystelse. Fru Gykjær, der er 73 Aar gammel, blev tilset af Dr. Bokkenheuser fra Hesselager, men efter at en foreløbig Forbinding var anlagt, blev der rekvireret en Sygevogn fra Svendborg, og i den blev Fru Gykjær bragt til Svendborg Sygehus, hvor Lægerne nærer Tvivl om at kunne redde hendes Liv.
Der findes intet Jernbaneled ved Overskæringen.
Ulykken fandt Sted i Nærheden af Rygaard Station, hvor Hovedlandevejen skærer Banelinien, og hvor der paa Grund af Huse og Træer er daarlig Udsigt fra Vejen til Jernbanesporene. Der findes ingen Bomme eller Jernbaneled paa Stedet. Fru Christensen, der blev 43 Aar gammel, var Ejer af Automobilet, og var forrige Mandag sammen med sin gamle Moder taget paa en Ferieudflugt Danmark rundt, og hendes Familie her i Byen, bl.a. Slagtermester Ryle, havde imorges faaet sendt et Postkort fra Damerne fra Kolding. De 2 Damer var nu paa Vej mod København og kom kørende ad Landevejen fra Svendborg, da de ved Rygaard blev paakørt af Toget. Fru Christensens gifte Datter og Svigersøn tog iaftes med Toget til Fyn for at se til den gamle Fru Gykjær og sørge for Fru Christensens Lig, der ligger hos Urmager Larsen i Rygaard.
En Samtale med Stationsforstanderen i Nyborg.
Vi havde i aftes en Samtale med Stationsforstanderen paa Nyborg-Svendborg Banens Station i Nyborg, som oplyste følgende: - Toget var det almindelige Persontog, som afgaar herfra Kl. 12½, og det var rettidigt ved Rygaard Station. Den højeste Fart er 45 Kilometer, og i Sammenstødsøjeblikket har Farten antagelig været henved 40 Kilometer. Der er intet at bebrejde Lokomotivføreren, idet det er oplyst, at han brugte Dampfløjten, endda meget kraftigt, inden han naaede Overskæringen. Lokomotiovet ramte Automobilet, som var kommet midt ind paa Skinnerne, og Automobilet blev slæbt med en halv Snes Meter. - Der er ingen Sirener og ingen Jernbaneled paa Stedet? - Nej, det er der ikke, dér saa lidt som andre Steder paa Nyborg-Svendborg Banen; men der er i passende Afstand opsat store Skilte med Advarsel for Automobilister, og jeg kan tænke mig, at Grunden til, at Ulykken skete, er den, at den dræbte Førerske er bleven nervøs og ikke har kunnet bestemme sig til, om hun skulde køre frem eller tilbage. Det er vel sandsynligt, at hun ikke har været kendt paa Egnen og maaske ikke har vidst, at der var Bane over Landevejen, før hun saa Skiltene.
Det var en Overland-Vogn med lukket Betræk over, og da det tilmed regnede stærkt, har Fruen haft et daarligt Overblik over Stedet og har ikke kunnet høre Dampfløjten fra Lokomotiver. - Er det et farligt Overskæringssted? - Det er da ikke af de allerværste, og der er til at se til begge Sider fra Landevejen. - Er der sket andre Ulykker dér? - Ikke saavidt jeg husker. Derimod blev en Cyklist i Sommer kørt ned og dræbt under Toget længere sydpaa ved en anden Overskæring. - Er der foretaget Politiafhøringer af Personalet og af andre? - Ja, og der synes som sagt intet at være at bebrejde Lokomotivføreren. Derimod har nogle Vidner forklaret, at de har hørt Fru Christensen bruge Automobilhornet flere Gange. Det kunne jo tyde paa, at hun er blevet noget konfus, for det nytter jo ikke at bruge Signalhornet overfor Toget. Iøvrigt havde Automobilet efter Vidners Udsagn kun ringe Fart paa, da Sammenstødet fandt Sted <<

Ulykken vakte stor opsigt og blev omtalt i alle landets aviser, især de københavnske blade bragte en større omtale, måske fordi de forulykkede kom derfra. En enkelt avis, "København", bragte endda et foto af den dræbte fører. Der findes ingen billeder af det forulykkede køretøj, selv om det var muligt at bringe den slags foto i avisen dengang

,,

Det stod i avisen for 101 år siden:

Fyens Stiftstidende den 28. aug. 1923 

>> Automobilen, som igaar blev knust af Toget ved Vejoverskæringen mellem Rygaard Station og Langaa var mærket "K.15191" og som Ejer af denne er i Københavns Politis Bøger indført Fru Sophie Christensen, Købmagergade 23, København. Det var denne Dame, der førte Vognen og som blev dræbt. Hun blev 43 Aar gammel.

Den anden Dame, som var med i Vognen, var den Dræbtes Moder, Enkefru Ane Christensen, Jægersborggade 55, der er ca. 70 Aar. Hun blev indlagt paa Svendborg Sygehus igaar Eftermiddags. Iaftes betegnede man her hendes Tilstand som ret alvorlig.

De to Damer havde været ude paa en Ferietur og havde opholdt sig paa forskellige Hoteller i Jylland. De kom, da Ulykken skete, fra et Ophold paa Taasinge, hvor de havde boet paa Troense Badehotel.

Hvordan Ulykken skete.

Om selve Ulykken oplyser Øjenvidner, at Toget kom med god Fart, men at det som nævnt i vor Omtale igaar havde givet kraftigt Advarselssignal, inden det kørte frem over Vejen. Automobilen kørte ikke hurtigt, og naar det alligevel ikke lykkedes den dræbte Dame at standse, kan det kun skyldes, at hun slet ikke før i sidste Øjeblik har været klar over Faren og da muligvis er bleven nervøs og har villet forsøge at køre frem foran Toget i Stedet for at bremse haardt. Automobilen blev ramt med stor Kraft af Lokomotivet, hvis Kofanger blev noget bøjet ved Sammenstødet, og det ene Trinbrædt paa den forreste Vogn blev revet af. Automobilen blev kastet til Side og helt ødelagt ved Stødet. Den Dræbte var uhyggeligt lemlæstet, saaledes var hendes ene Arm afreven og laa paa modsatte Side af Banelinien. Den Tilskadekomne Fru Anna Christensen laa bevidstløs paa Vejen med Saar i Hovedet og Brud paa det ene Knæ. Hun blev i en Automobil fra Nyborg, der tilfældigt kom til Stede, kørt til Læge Bokkenheuser, hvorfra hun senere bragtes i Automobil til Svendborg Sygehus.

Den farlige Overkørsel.

Det hævdes fra Egnens Beboeres Side, at den paagældende Jernbane-Overkørsel er ganske uforsvarlig farlig at lade henligge ubeskyttet. Ulykken for en Maanedstid siden paa det samme Sted, hvorved en Automobil blev ødelagt, medens dens Fører, Købmand Bundgaard, heldigvis slap uskadt fra det, viser jo ogsaa, at ikke engang Egnens Folk formaar at værge sig mod at blive paakørt af Toget her. Der er siden den Tid opstillet større Advarselstavler ved Stedet, ligesom der er skaaret ned paa nogle Træer og Hegn i Nærheden, men der ligger ogsaa Huse lige op ad Banelinien og Vejen er uheldigt anlagt, saaledes at selv med den allerstørste Forsigtighed fra en Automobilists Side - ja, selvom han først standser og gaar hen og ser efter, om der er Tog i Nærheden, og først derefter kører over - vil han kunne risikere at blive kørt ned af et Tog, som han trods al Forsigtighed ikke har kunnet se.

Man skulde synes, at det ikke var for meget at forlange, at der paa et saa farligt Sted bliver anbragt en Stoppebom, der kunde standse Vejfærdselen, hver Gang et Tog er i Nærheden.

Fra Banens Side hævdes det imidlertid, at der er truffet alle de Sikkerhedsforanstaltninger, som Koncessionen kræver, og at man ikke kan gaa til yderligere Foranstaltninger, men at det maa kræves af det vejfarende Publikum selv maa udvise den fornødne Forsigtighed.

Sogneraadet vil gerne være med til, at der paa det farlige Sted træffes fuldt betryggende Foranstaltninger, men mener ikke at kunne gøre det paa egen Haand, og Politiet mener ikke at kunne paabyde, at der f. Eks. anbringes en Bom.

Men naar man heroverfor tager i Betragtning, at der alene iaar paa Svendborg-Nyborg Banelinien er bleven dræbt vistnok ikke mindre end 5 Mennesker og i hvert Fald yderligere er sket en alvorlig Paakørsel, skulde man synes, at Tiden til at der foretages en fuldt betryggende Sikring i hvert Fald af de farlige Jernbaneoverkørsler, alligevel snart maatte være kommen.

Den Saaredes Tilstand.

Vi forhørte i Formiddags til den saarede Fru Ane Christensens Befindende. Hun henligger stadig bevidstløs paa Svendborg Sygehus, og man har maattet give hende Indsprøjtninger. Der næres desværre kun ringe Haab om, at hun vil slippe fra det med Livet.

Familiens Paarørende ankom inat til Svendborg og har opholdt sig paa Sygehuset. Familien har draget Omsorg for, at den Dræbtes Lig er bleven ført til København.

I Anledning af Ulykken ved Langaa har vi idag haft en Samtale med Landstingsmand, Driftsbestyrer Stensballe, der hævder, at der fra Banens Side paa det paagældende Sted er gjort alt, hvad der kan kræves af Banerne for at opnaa den største Sikkerhed for Færdselen. Banerne har imidlertid ikke Ret til at ekspropriere det, som skal eksproprieres, hvis der her skal opnaas nogen større Sikkerhed, medens denne Ret gives til Kommunerne i den nye Færdselslov, som træder i Kraft den 1. Oktober iaar.

Det paalægges i denne Lov Kommunerne, som ogsaa faar andel i Automobilskatten, at sørge for at de ubeskyttede Jernbaneoverkørsler sikres paa betryggende Maade.

Ved Overskæringen ved Langaa gjorde Sydfyenske Jernbaner, hvad der henstilledes til dem efterat den foregaaende Ulykke var sket, idet de nemlig opstillede større og tydeligere Advarselsskilte. De kommunale Myndigheder maa nu her som andre Steder, hvor der findes farlige Overskæringer, foretage det videre fornødne.

Ingen kan beklage Ulykkerne mere end Banerne, slutter Driftsbestyrer Stensballe, men paa den anden Side er Banerne jo nødte til at staa paa deres Ret til at køre paa uindhegnede Banelegemer. Forhaabentlig vil den nye Færdselslov medføre, at Kommunerne overalt, hvor det er nødvendigt, foretager de fornødne yderligere Sikkerhedsforanstaltninger, ligesom man maa haabe, at de sørgelige Ulykker, der er sket, vil bidrage deres til at navnlig Automobilisterne altid kører med størst mulig Forsigtighed <<

Den tilskadekomne overlevede desværre ikke ulykken, og avisen mente, sikkerheden ved jernbaneoverskæringerne måtte forbedres:

,,

Det stod i avisen for 101 år siden:

Fyens Stiftstidende den 29. aug. 1923 

>> Det tredie Offer for de aabne Overkørsler.

Enkefru Ane Christensen, Jægersborggade i København, der kom til Skade ved Automobilulykken ved Langaa iforgaars, er inat Kl. 3 død af sine Kvæstelser paa Svendborg Sygehus, hvor hun var indlagt. Hun blev 73 Aar gammel.

Enkefru Christensen havde, siden Ulykken skete, ikke været saa meget ved Bevidsthed, at hun havde kunnet give nogen Forklaring om den ulykkelige Køretur, som endte med hendes Datters og hendes egen Død.

Det er altsaa 3 Menneskeliv, der i de sidste Dage er gaaet tabt ved de aabne Jernbane-Overskæringer paa Fyen, to ved Langaa og et igaar ved Taarup nordfor Kerteminde. Begge Ulykker kunde rimeligvis være undgaaet ved større Paapasselighed og hvis Sikringen af de farlige Baneoverskæringer havde været foretaget saa forsvarligt, som alle kan se, at de burde være, men som den desværre endnu ikke er.

"Det bliver desværre nok ikke de sidste Ulykker af den Slags", har vi hørt udtale i Anledning af Ulykken ved Langaa. Men det burde jo blive de sidste. Alle er i høj Grad interesserede i, at der bliver gjort alt muligt for at hindre en Gentagelse af saadanne Ulykker, der jo kun ved rene Tilfældigheder ikke faar et langt større Omfang end Tilfældet endnu har været. Det kan bl.a. meget let gaa saadan, at et Tog afspores, hvis der kommer et Køretøj ind foran det paa en aaben Baneoverskæring, og der vil herved kunne ske uberegnelige Ulykker. Det er saaledes i allerhøjeste Grad i Banernes Interesse, at Overkørslerne beskyttes saa meget som muligt, og det er i det rejsende Publikums og i alle Vejfarendes Interesse, at der bliver gjort alt for at afværge en Gentagelse af disse Ulykker.

Overkørslen ved Langaa - der betegnes som en formelig "Fælde" navnlig for Vejfarende, som ikke er kendte med Forholdene eller med Togtiderne - vil rimeligvis - og forhaabentlig - i en ikke fjern Fremtid blive reguleret saaledes, at der ikke her kan finde Gentagelser Sted af Ulykken iforgaars. Langaa-Øksendrup Sogneraads Formand har i hvert Fald udtalt sig i denne Retning, og man skulde synes, at der iaar er sket Ulykker nok her paa Fyen til, at man maa kræve, at Bestemmelserne i den Færdselslov, som træder i Kraft 1. Oktober, overholdes i yderste Grad særlig hvad angaar Beskyttelsen ved de farlige Jernbaneoverskæringer <<

,,

Det stod i avisen for 101 år siden:

Fyens Stiftstidende den 1. okt. 1923 

>> Ulykken ved Langaa.

Et fyensk Medlem af F.D.M. skriver i "Motor":

Endelig skete den store Ulykke ved Jernbaneoverskæringen ved Langaa, nordfor Rygaard Station, en Ulykke, som alle Automobilister, der er kendt paa Stedet, har forudset i adskillige Aar. Overkørslen er en af de mest skandaløse af Danmarks mange Privatbaneoverkørsler, idet det faktisk ikke er muligt at værge sig for en Ulykke.

Naar jeg kommen sydfra, har jeg set paa Semaforerne paa Rygaard St., og naar disse stod vandret, gik jeg ud fra, at der ikke var noget Tog i Anmarsch, men løb Risikoen for Arbejdstog og lignende, for hvilke der formentlig ikke gives saadanne Signaler.

Kom jeg nordfra og havde Passagerer i Vognen, standsede jeg altid og lod en af Passagererne gaa forud og staa midt mellem Sporene og holde Udkig, indtil jeg var kommen vel over.

Var jeg alene i Vognen nordfra, maatte jeg løbe Risikoen, og for de ordinære Togs Vedkommende havde jeg altid Køreplanen liggende i Vognen, men Risikoen for Ekstratog, Arbejdstog o.l., maatte jeg tage, da det var unyttigt for mig at standse og undersøge Linien og derefter gaa tilbage og sætte Vognen i Gang, thi Linien er ganske uoverskuelig nordfra.

Jeg har altid siddet med Livet i Hænderne, naar jeg har passeret denne Overkørsel, og i lukket Vogn er det umuligt at høre, naar det koncessionerede Jernbaneselskab lader sine Lokomotiver give et spædt Pift fra sig.

Overskæringen ligger saa nær Rygaard Station, at Etableringen af en Bom med Lygte sikkert ikke kan koste meget, hvis man ikke vil gaa til endnu bedre Foranstaltninger, og selv om det i Koncessionen er bestemt, at disse smaa Privatbaner ikke har nogen Pligt til at gøre det nødtørftigste for de Vejfarendes Liv og Lemmer, saa maa der dog i dette Land, der ellers vrimler af Myndigheder, være et saadant Væsen, der er i Stand til at foranledige nedlagt saadanne "Menneskefælder" som Overkørslen ved Rygaard Station.

Her er en Opgave for F.D.M., som er værd at tage fat paa, og jeg haaber Foreningen vil sætte alt ind paa at fremtvinge betryggende Forhold for de Vejfarende <<

Der blev eksperimenteret med advarselslys i overskæringen, som ikke fungerede tilfredsstillende og blev opgivet igen. I 1930'erne skete der hver 3.-4. dag et sammestød mellem et køretøj og et tog herhjemme med mange dræbte og lemlæstede til følge. Den ubevogtede overkørsel ser også uoverskuelig ud, og uden stoplinie, på billedet heruder:

Nyborg-Svendborg landevej ved overkørslen juni 1924. Langå Kirke ses i baggrunden. I 1933 blev der til venstre bygget en viadukt, så landevejen kunne blive ført under banen, og den farlige overkørsel blev nedlagt

,,

Det stod i avisen for 94 år siden:

Fyens Stiftstidende den 18. sep. 1930 

>> Den farlige Overskæring ved Langaa

er nu blevet undersøgt af Svendborg Amtsraads "Vejkrydsudvalg", som nu vil sende en Indstilling til Ministeriet for at søge at faa Del i de 2 Mill. Kr., der er bevilget til Sikkerhedsforanstaltninger ved særlige farlige Jernbaneoverkørsler. Der er tre Forslag fremme til en Forbedring af Forholdene: 1) at overføre Landevejen, 2) at underføre Landevejen, 3) at forlægge Landevejen Øst om Langaa. De tre Forslag koster henholdsvis: 100,000 Kr., 97,000 Kr. og 77,000 Kr. Spørgsmaalet blev berørt udenfor Dagsordenen i Amtsraadets Møde i Gaar, hvor der synes mest Stemning for at anbefale det sidste Forslag, selv om Beboerne i Langaa er imod det. Men nu faar Ministeriet altsaa Afgørelsen <<

,,

Det stod i avisen for 91 år siden:

Fyens Stiftstidende den 6. sep. 1933 

>> Det første Tog over den ny Bro ved Langaa.

Den meget omdebatterede nye Jernbanebro ved Langaa er nu færdig og blev igaar passeret af det første Tog - nemlig Toget 10,05 fra Svendborg til Nyborg. Begivenheden overværedes af Entreprenørerne fra Firmaet Carl Nielsen, Odense, der har udført Arbejdet, samt af Amtsvejinspektør Grimstrup, Overbanemester Ryge, Amtsraadsmedlem Kr. Thomsen og mange af Beboerne <<

til oversigtskortet

Forrige

Næste