Forrige

Km 20,6 fra Svendborg
Km 17,1 fra Nyborg

Oversigt over stationer/trinbrætter i Nyborg Kommune på SNB. Ved at klikke på den ønskede station springes direkte til denne, hvis du ikke ønsker at tage hele turen fra Nyborg til Rygård

Rygård vist på ældre kort (1:20.000)

Rygård (Langå) station i 1943 med ekspeditrice Emilie Hellerup (født 3/5-1899 i Rynkeby) og hendes assisterende mand Lars Hellerup (født 22/12-1896 i Assens). Parret blev viet 10/11-1918 og havde i 1940 fire børn. Signalmasten til højre er hvidmalet på nederste halvdel for bedre at kunne ses, da der var mørklægning under besættelsen 1940-45 (Foto: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

Rygård (Langå) Banearbejdere med skinnecykler og til højre ekspeditrice Emilie Hellerup med Jytte født 30/9-1939. Billedet må være fra 1943 (Foto: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

Rygård (Langå) set fra banesiden mod Hesselager/Svendborg. Stationen lå på højre side set fra Nyborg (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

Rygård (Langå) stationsskilt (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

Rygård (Langå) station set oppe fra i 1956. Stationsbygningen ses yderst til venstre. Højre side er mod Glorup/Nyborg (Ophav: Sylvest Jensen)

Rygård (Langå) med motortog fra Nyborg mod Svendborg 1964 (Ophav: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

Rygård (Langå) set fra syd (Foto: Erik V. Pedersen, 5/6-60)

Rygård (Langå) set fra vejsiden. Stationen lå på banens højre side set fra Nyborg (Foto: Erik V. Pedersen, 23/5-64)

Rygård (Langå) station med overkørslen for den tidligere Nyborg-Svendborg landevej set fra luften 1956 (Ophav: Sylvest Jensen)

Rygård (Langå). Luftfoto fra 1954. Ved den gule pil ses noget der kunne ligne en henstillet godsvogn. Senere blev landevejen forlagt til højre for banen (Ophav: Cowi A/S)

Banen var ikke mange uger gammel før den første kritik opstod:

,,

Det stod i avisen for 127 år siden:

Svendborg Avis den 22. jun. 1897

>> Svendborg-Nyborg Banen.

Rygaard Station, som ligger ved Langaa tæt op til Landevejen, er ubetinget en af de Stationer, som ligger smukkest paa hele Linien med herlig Udsigt over mod Rygaard og Skov i hele Omkredsen mod Vest. Det var ogsaa sikkert en af de Pladser, hvorpaa der vilde udvikle sig noget af den største Trafik og vistnok den største paa hele Linien, naar blot Togene vilde holde og modtage og afsætte Folk.
Det ser imidlertid ud til, at den ærede Banebestyrelse umuliggør Trafikken til denne Station til Fordel for andre Pladser, idet den lader et Par af Togene paa den bedste Tid af Dagen køre forbi. - Kommer vi saa med et af de Tog, som holder der, og vil til Byen, maa vi enten blive der den hele Dag eller spadsere hjem fra Øksendrup eller Hesselager.
Og ikke nok hermed. Da der Søndag den 21. ds. var bekendtgjort Ekstratog Kl. 10,30 fra Svendborg, som holdende ved alle Stationer, møder vi og vil med og ser med Glæde Håbets grønne Farve paa Signalstangen, men Ak og Ve. Toget har helt glemt, at der er noget, der hedder Rygaard og kører ad Øksendrup til. Forundrede vandrer vi hjem i Seng, møder næste Morgen paa Rygaard Station og naar saa endelig at komme med i en Kreaturvogn.
Jeg synes, det var en hensynsløs Maade at behandle nogle unge Pigebørn paa, at de, trods de har betalt deres Billet, skal stuves sammen med alt muligt; og beder jeg den ærede Banebestyrelse oplyse Folk om, hvor vidt det er Banens Pligt at befordre Passagerer paa den Plads, hvortil deres købte Billet lyder, eller der kan rykkes ned til Svinevognene for 3dje Klasses Passagerer, thi i faa Tilfælde kan man jo løse Billet til 2den Klasse; der bliver man vist næppe udsat for slig Behandling.
Langaa, den 21. Juni 1897. Lorenz Nielsen << 

,,

Det stod i avisen for 127 år siden:

Aarhuus Stifts-Tidende den 2. nov. 1897

>> Atter Slyngelstreger ved et Sporskifte.

En Slyngel forsøgte forleden Nat at opbryde Sporet ved Langaa Station paa Fyen (Svendborg-Nyborgbanen). Tilfældigt kom Stationsforstanderen til og opdagede en Mandsperson, der forsvandt i Mørket. Ved nærmere Eftersyn viste det sig, at Laasen var brudt itu; men Sporet var ikke naaet at blive skiftet. Var det sket, vilde det have faaet uberegnelige Følger, da Sidesporet er et blindt Spor, der fører til Kvægrampen. Umuligt er det ikke, at denne Slyngelstreg staaer i Forbindelse med Historien ved Rudme, skriver 'Fyns Tidende' << 

En uges tid senere gik det alligevel galt med et fejlstillet sporskifte, men her var der tale om glemsomhed og ikke hærværk:

,,

Det stod i avisen for 127 år siden:

Fyens Stiftstidende den 9. nov. 1897

>> Paa Svendborg-Nyborg-Banen skete imorges et Uheld, som let kunde have faaet meget alvorlige Følger, idet Tog 2, Kl. 6¾ fra Svendborg, paa Rygaard Station løb ind paa Omløbssporet, hvor der henstod 4 med Sten belæssede Vogne, som Tog 1 fra Nyborg havde afsat. Lokomotivføreren, der ikke før i sidste Øjeblik kunde se, at Sporet stod forkert, gjorde, hvad han kunde, for at undgaa Sammenstød, men Toget tørnede ikke destomindre med stærk Kraft imod de 4 Vogne. Materiellet led endel Overlast, men saavel Passagererne som Togpersonalet slap med Skrækken.

Efter Forlydende forholder det sig saaledes, at Tog 1 fra Nyborg rykkede tilbage ind paa Sidesporet, afsatte Vognene og afgik herfra videre sydpaa. Stationen har da glemt at skifte Sporet tilbage igjen forinden Tog 2's Ankomst <<

To år senere skete der et nyt sammenstød på stationen:

,,

Det stod i avisen for 125 år siden:

Aarhuus Stifts-Tidende den 11. okt. 1899

>> Et toguheld. Stationsforstanderen afsat.

Paa Svendborg-Nyborgbanen passerede i Forgaars Aftes et Uheld, der let kunde have haft alvorlige Følger, idet Aftentoget Kl. 9 fra Svendborg ved Udkørslen fra Rygaard Station paakørte en paa et Sidespor staaende læsset Godsvogn, som var kommen for nær til Hovedsporet. Sammenstødet skete med en saadan Kraft, at Godsvognen væltede og gjorde Sporet ufarbart.

Maskine og Tender kom dog klar og kunde køre videre til Nyborg med Passagererne, som saaledes naaede Forbindelse med Nateksprestoget til Fredericia. Nattoget til Svendborg afgik først fra Nyborg Kl. 12¾ til Rygaard, hvor en Hjælpemaskine imidlertid var kommen fra Svendborg for at føre det standsede Tog tilbage. Omstigning og Omlæsning af Passagerer, Rejsegods og Post fra Nattoget fandt sted til dette Tog, som derefter førtes videre til Endestationen, og Toget fra Nyborg returnerede, medtagende Posten fra det standsede Svendborgtog. Det ankom først til Nyborg Kl. 2½ Nat.

Der blev straks taget alvorligt fat paa at faa Sporet ryddet, saaledes at den regelmæssige Drift kunde genoptages i Gaar med Morgeniltoget fra Nyborg.

Vognen, der foranledigede Ulykken, stod paa et Sidespor og var belæsset med et halvt Hundrede Sække Korn; den syntes saaledes ikke at kunne sættes i Gang af Vinden, - det er derfor ogsaa den almindelige Mening, at Fejlen skyldes Stationen.

Stationsforstanderen er suspenderet <<

,,

Det stod i avisen for 125 år siden:

Jyllandsposten den 10. nov. 1899

>> Slyngelstreger ved Rygaard Station.

Paa Rygaard Station har man igjen forsøgt at gjøre Ulykke. Den vagthavende Assistent gik forleden Aften ud til modgaaende Skifte lidt før Nattogets Ankomst og fandt Sporet skiftet, hvad det ikke skulde have været. En Ulykke vilde være sket, om Toget var kommet, men heldigvis opdagede Assistenten Stregen i Tide, saaledes at der kunde signaliseres fri Bane. Sagen blev overgivet til Politiet, som har holdt Forhør paa Pladsen <<

Herunder en beretning om sneproblemer og en usædvanlig lang tur fra Svendborg til Nyborg:

,,

Det stod i avisen for 116 år siden:

Svendborg Avis den 11. jan. 1908

>> Da Svendborgtoget sad fast ved Rygaard.

Et Ryk i Toget, et til og nok et, og Toget holdt stille. Maskinen er boret i til Maven i en vældig Snedrive. Jeg vover mig ud af den varme Kupé for at rekognosere Terrænet. Snestormen pisker mig ind i Ansigtet, jeg glider paa det glatte Trinbræt og befinder mig pludselig i en Snedrive, sunken i til Halsen. Naar efter store Anstrengelser hen til Maskinen, hvor Togpersonalet staar og ryster paa Hovederne og i Bukserne. Den enlige Mand, som staar lidt forude og skraber med en fin Skovl, bander paa, at han ikke alene kan "rydde hele Kassen". Saa langt Øjet rækker, er Banelinien fyldt med Sne, saa det er umuligt at naa frem.

Vi sidder, for at sige det rent ud, fast ude ved Glorup, midt mellem Rygaard og Øksendrup.

Paa de Rejsendes ængstelige Forespørgsel erklærer Togføreren, at vi nok kommer Hjem til i Morgen, hvis vi holder Humøret oppe? Vi tog fra Svendborg i Morges Kl. 9 paa Kaffe og et Rundstykke, og nu sad vi her Kl. 1 med en knurrende Mave uden Midler i hænde til at tilfredsstille dens Krav. Nu var gode Raad dyre. Her sad jeg selv med min "Sjæls elskede", mine nuværende og fremtidige Børns kærlige og altopfrende Moder samt Fotograf B. ude paa Marken i en stor Snedrive med den liden Fornøjelse for Øje enten at sulte eller ærgre sig ihjel. I Kupéen ved Siden af laa et lille Barn, der saa paa sin Moder med store bebrejdende Øjne, mens det paa fjerde Time suttede paa sin tørre Sut; vi maatte altsaa se at skaffe Mælk og Proviant.

Et Par Bøsseskuds Afstand fra os laa en Gaard gemt bag Snedriverne. Hr. B. og jeg smøgede Frakkekraven op om Ørerne, 5-6 haandfaste Folk smed os over den første Snedrive, og det lykkedes os virkelig at arbejde os frem til Gaardens velforsynede Spisekammer. Manden i Gaarden, Hr. Carl Nielsen, var om Morgenen taget til Marked i Svendborg, men hans Kone, der tog meget elskværdig imod os, lavede os en gevaldig Æggekage og forsynede os rigeligt med Proviant.

Da vi kom tilbage til Toget, havde talrige Snekastere fra Omegnen taget fat for at gøre Tilbagevejen ryddelig, og det lykkedes til Slut at føre Toget tilbage til Rygaard Station.

Her erobrede Passagererne og Togpersonalet Forstanderboligen, hvor der blev gjort vældig Indhug paa Fru Jensens delikate Smørrebrød og varme Kaffe, det kvikkede Humøret op, og da kort efter Sneploven kom fra Nyborg, raabte Skoledrengene Hurra og trillede hinanden rundt i Sneen. Nu kunde vi godt have kørt, men Maskinen manglede Vand, saa vi maatte endnu forslaa 2-3 Timer, før et Ekstratog, der udgik fra Svendborg, endelig ved 7-Tiden førte os velbeholdne til Nyborg; men da havde vi ogsaa været 9 Timer om at tilbagelægge Strækningen Svendborg-Nyborg <<

,,

Det stod i avisen for 108 år siden:

Social-Demokraten den 17. jul. 1916 

>> Kom med Fløjten, Dreng!

Lørdag Eftermiddag, da Expressen fra Nyborg, der ankommer til Svendborg ved 2-Tiden, havde sat sig i Bevægelse ved Rygaard Station, lød der pludselig tre lange Fløjt, hvorefter Toget pligtskyldigt standsede.

De Rejsende kom naturligvis til Vinduerne for at undersøge, hvad der nu kunde være i Vejen. Paa Perronen stod Stationsforstanderens lille Pode med Fa'ers Fløjte, og foran ham det faderlige Ophav, der vinkede til Togpersonalet, at de godt kunde fortsætte, samtidig med at han indledede Opgørelsen med et: "Kom her med Fløjten, Dreng!" <<

Under den vanskelige forsyningssituation som følge af 1. Verdenskrig (1914-18) gik banen over til at fyre med tørv, selv om tørv er noget brandfarligt stads, idet gnister fra lokomotivernes skorstene antændte ild langs banerne. Således også ved Rygård station hvor et nærliggende savværk nedbrændte, og blev en af de værste brande i forbindelse med tørvefyringen. Varmen fra det brændende savværk var så stærk, at skinnerne bøjede og telegrafpælene antændtes:

,,

Det stod i avisen for 106 år siden:

Fyens Venstreblad den 5. jul. 1918 

>> Langaa Savværk er i Aftes totalt nedbrændt.

Det mægtige Brandskær kunde ses helt over til Korsør. - Skaden andrager ca. 23,000 Kr. - Ilden standser al Trafik paa Banen.

I Aftes er det store Langaa Savværk ved Rygaard Station lagt i Aske ved en Brand, der truede med at antage et katastrofalt Omfang.

Ilden opstod i noget Træværk ved Gnister fra Svendborgtoget, som ved 7½- Tiden passerede Rygaard Station. I Løbet af kort Tid var den udstrakte Savværksbyning et mægtigt Baal, hvoroverfor man stod fuldstændig magtesløse.

Flere af Omegnens Sprøjter kom til Stede, men de formaaede ikke engang at redde Stuehuset, og en Tid var der stor Fare for Lars Krogs nærliggende Gaard, men det lykkedes i sidste Øjeblik at afværge Faren.

Det nedbrændte Savværk blev for ca. 25 Aar siden af den nuværende Ejer L.P. Larsen flyttet fra Langaa By til Rygaard St., og paa Pladsen lige for Banelinien rejste der sig et Bygningskompleks, som Gang paa Gang er bleven udvidet, saa det nu med Lagerplads o.s.v. strækker sig over et Areal af næsten en halv Td. Land.

For et Par Aar siden foretoges den sidste store Ombygning af Træskofabrikken, og Ejeren anskaffede flere kostbare Maskiner. Desuden havde L.P. Larsen liggende Træ for over 100,000 Kr. Det hele blev Flammernes Rov og er i Dag kun en rygende Ruinhob.

De nedbrændte Bygninger og Maskiner var forsikret i Landbygningernes almindelige Brandforsikring for 130-140,000 Kr. Det menes, at Ejeren lider et større Tab.

Ilden standser Trafikken.

En natlig "Udveksling" af Passagerer og Post.

Det mægtige Baal saas milevidt omkring, helt til Korsør kunde man skimte Brandskæret.

Branden standsede med et Slag al Trafik paa Banen. Det sidste Aftentog, der skal passere Rygaard ved 9-Tiden maatte standse i Hesselager, medens der blev rekvireret Hjælpetog baade fra Svendborg og Nyborg med Arbejdere, der straks gik i Gang med at gøre Banen farbar. Endnu ved 1-Tiden i Nat var man ikke kommet igennem. Den ufrivillige Forstyrrelse vakte naturligvis nogen Panik blandt Passagererne, der sammen med Posten maatte finde sig i en Slags "Udveksling". Til Gengæld blev de Vidne til et pragtfuldt Skue af det mægtige Flammehav <<

Brandsagen blev først afsluttet ved Højesteret i 1923, hvor SFJ måtte betale 291.729 kr. i erstatning, renter og sagsomkostninger, svarende til ca. halvdelen af banens driftsindtægt i 1918-19

,,

Det stod i avisen for 87 år siden:

Fyns Social-Demokrat den 4. okt. 1937 

>> Komplicerede Genvordigheder med Tog og Bil.
Da Toget fra Svendborg mod Nyborg i Middags Kl. 13,11 naaede Rygaard Station, gik det i Staa. En Rutebil blev rekvireret, for at Passagererne kunde naa Færgen. Da denne Rutebil imidlertid passerede Viadukten ved Langaa, kolliderede den med en Droskebil fra Nyborg. Passagererne, der saaledes for anden Gang var udsat for Genvordigheder, fik nogle slemme Knubs ved at blive rystet sammen. Nu maatte man i et i Mellemtiden tilkaldt Tog fra Nyborg fortsætte, - men Færgen var sejlet - naturligvis <<

,,

Det stod i avisen for 86 år siden:

Fyens Stiftstidende den 22. okt. 1938 

>> Toget holdt ved Stationen.

En Mand fra Sydfyen er ved Herredsretten i Svendborg bleven idømt en Bøde paa 30 Kr. for ikke at have standset for rødt Lys ved Blinklyssignalet ved Rygaard Station.

Han erkendte at have set Signalet, men da Toget holdt ved Stationen, mente han ikke, der var Fare ved at fortsætte Kørslen <<

Der kunne dog også ske uheld uden andre trafikanters medvirken: 

,,

Det stod i avisen for 64 år siden:

Fyens Stiftstidende den 14. mar. 1960 

>> 100 meter sveller pløjet op af tog.

Uheld paa Østfyn generede persontrafikken paa Nyborg-Svendborg-banen.

I dag ved middagstid havde DSB faaet lagt nye sveller, skinner og repareret et skiftespor paa Rygaard Station paa Sydøstfyn, hvor en 21 tons godsvogn i gaar løb af sporet og pløjede ca. 100 meter banelegeme op, inden farten blev standset.

Godsvognen var den sidste vogn i toget, der ved middagstid kom fra Nyborg. Da toget kørte ind paa stationen i Rygaard, hoppede godsvognen af sporet, og blev trukket afsted ovenpaa svellerne. I et sporskifte blev den trukket op paa sporet igen, men hoppede atter af. Først da koblingen brast, standsede godsvognen, der kom til at stå på tværs af sporet.

Motorvognsføreren alarmerede Rygaards stationsekspeditrice, fru Hellerup, der i øvrigt havde fridag, fordi stationen holder lukket om søndagen. Der blev tilkaldt et hjælpetog fra Nyborg, hvorpaa toget kørte videre til Svendborg, men de næste tog kom ikke igennem. Persontrafikken fra Rygaard foregik resten af dagen og i formiddags med rutebiler.

- Det er foreløbig en gaade, hvorfor afsporingen er sket. Ingen har set eller mærket noget, før godsvognen var hoppet af sporet, fordi der ikke er nogen paa stationen om søndagen, siger fru Hellerup <<

Allerede et par dage efter blev årsagen til afsporingen opdaget: 

,,

Det stod i avisen for 64 år siden:

Fyens Stiftstidende den 16. mar. 1960 

>> Vognafsporingen paa Østfyn opklaret.

Statsbanernes 4. trafiksektion i Fredericia har nu fundet aarsagen til, at den bageste godsvogn i Nyborg-Svendborgtoget søndag middag blev afsporet paa Rygaard Station, hvorved 100 meter sveller og skinner blev ødelagt. DSB's teknikere fandt i gaar, at der manglede en del af vognens bremsemekanisme. En grundig eftersøgning langs sporene bragte denne del for dagen, men i temmelig overkørt tilstand. Teknikerne antager, at delen fra bremsemekanismen er tabt paa den ene skinne, hvorefter den har afsporet vognen <<

PÅ TUR MED SNB

I bogen "På sporet af Svendborg Nyborgbanen" fra 1987, fortæller Arnold Andersen om en togtur fra Rygård en kold vinteraften under krigen:

>> Det var en kold vinteraften - vi sad og lunede os i venteværelset på Rygård station og ventede på tog fra Nyborg. Det må åbenbart have været noget forsinket, for der gik en rum tid inden det blev meldt, at det havde passeret Frørup, men hvad pyt, det var hyggeligt at sidde og lytte til den store buldrende kakkelovn, som stod i venteværelset. Der bredte sig en vældig aroma fra en kasse Cox Orange æbler. Kassen stod henne ved døren, som førte ind til stationskontoret, sammen med andre pakker, som formentlig skulle sendes med toget videre sydover.

Der var meget der mindede en om, at det var i krigens dage, f.eks. var stationens ventesal og udvendige veranda armeret med kraftige jernbanesveller og andet tømmer - og husker jeg ikke helt galt, så var det vist også meningen at ventesalen skulle fungere som tilflugtsrum for de omkringboende og hvem der ellers befandt sig i stationens nærhed.

Medens vi sad og ventede, kom der en bil drevet med gasgenerator. Lygterne var stærkt afblændede af nogle metalkapper, som kun tillod en smal stribe lys at slippe ud. Sprækkerne var forsynet med en kasketskygge, således at bilens lys ikke kunne observeres fra fjendtlige fly, når den kørte på vejene. Denne bil havde en passager med - en ret kraftig mand med en stor sort overfrakke og på hovedet en grå filthat med bred svederem.

Nu kom fru Hellerup til syne i døren for at meddele os at toget var på vej. Efter denne information begyndte folk at rejse sig for at gå mod udgangen til perronen. Der var bælgravende mørkt udenfor - det var næsten ikke til at se en hånd for sig. Lidt henne ad skinnelegemet kunne man høre damptoget komme buldrende og hvæsende. Det kørte langsomt hen og holdt foran stationsbygningen. Togføreren havde en håndlygte med til at orientere sig ved. Fru Hellerup var igang med at slæbe nogle pakker, som skulle ind i tørvejr.

Fru Hellerup var stationens daglige leder. Foruden stationen havde hun mand og en stor børneflok. Alt blev styret med en fast hånd og med den præcision og punktlighed, der krævedes af arbejdet på en jernbanestation.

Vi begyndte at stige op i toget, d.v.s. den herre med filthat og den sorte frakke have åbenbart sat sig for, at han skulle ind i toget før andre rejsende. Omsider kom vi da op i toget. Der var sandt at sige ikke meget lys inde i vognen. Det var en midtgangsvogn med træsæder. Vi fik os da skrumlet hen og fik en siddeplads ved et vindue. At det var et vindue kunne stort set være ligemeget, for det var mørklagt. Der var en grønmalet kant i hver side af vinduet og et mørkt gardin, som ikke tillod noget lys at slippe ud. Jeg havde fået en plads, hvor jeg næsten ikke kunne undgå at slå til det støbejernsaskebæger, som var placeret under vindueskarmen. Hver gang toget slingrede, skrumlede jeg imod mod knæet.

Jeg fik ret hurtigt opfattelsen af, at min klirren med askebægeret irriterede de passagerer, som sad nærmest. Overfor sad en fyldig dame og knugede sin taske i hånden. Omkring halsen havde hun en rævepels, jeg synes at den gloede lige over på mig, som ville den fortælle om dens tusinder af artsfæller, der havde lidt samme skæbne, at skulle hænge til pynt omkring halsen på mere eller mindre velbjærgede damer. Kronen på damens pryd var en blanklakeret stråhat, som glinsede med sin sorte farve i det svage og sparsomme lys fra loftslamperne.

Døren ind til salonen blev åbnet. Der kom et gevaldigt koldt sus udefra - det var konduktøren, som var kommet for at skulle klippe billetterne. Han havde sin håndlygte med sig, og som han havde anbragt under venstre arm således, at lyskeglen lyste lige på billetten og han kunne se hvor folk skulle hen. Det svage loftslys var ikke meget bevendt i den sammenhæng, men det måtte ikke være stærkere på grund af mørklægningen. Dengang var billetterne af stift karton, og man kunne i kådhed godt finde på at knække den et par steder, og hvis billetten var alt for maltrakteret, kunne konduktøren godt finde på at påtale det <<

Rygårds første stationsmester fra 1897 til 1900 var C.F. Koch. Blev afskediget efter et sammenstød på stationen okt. 1899

Næste station mod syd var Hesselager, men er ikke beliggende i den nye Nyborg Kommune hvorfor stationsgennemgangen slutter her.

til oversigtskortet

Forrige