Forrige

 Næste

Km 27,4 fra Odense

  

Oversigtskortet viser OKMJ's forløb med alle stationer og trinbrætter på den 35,6 km lange bane. Kortet er klikbart. Ved at klikke på fx "Kølstrup", springes der direkte til denne station


Tårup vist på ældre kort (1:20.000)

 

Taarup trinbræt set mod Mesinge/Martofte. Oprettet omkring 1930. Det tidligere trinbræt lå lidt længere mod nord på den anden side af vejen. Trinbrættet havde sidespor fra 1930 til brug for roetransport. Det er ikke fotografen, der har demonteret skiltet! (Foto: Ulf Holtrup 24/4-1964)

 

Taarup trinbræt med venteskuret yderst til venstre. Overkørslen blev forsynet med blinklyssignaler i 1940, vejen er den nuværende Tårup Østergyde (Ophav: Sylvest Jensen 1958)

 

Taarup. Banelinien set omkring trinbrættet, der senest lå vil venstre for sporet og før vejen. Tidligere lå det nord for overkørslen (Ophav: Odense Luftfoto 1950)

 

Taarup trinbræt set fra luften o. 1964. Som det ses på billedet, var her et længere sidespor med skifte i begge ender til brug ved roetransporter. I dag er der intet at se efter OKMJ. Trinbrættet lå lige vest for Tårup Østergyde 57, Salby, 5370 Mesinge

 

Taarup havde for en gangs skyld en trinbrætbygning helt uden romantiske dikkedarer: En grim og kold sag bøjet i jernbeton. Den var dog udstyret med både vinduer og døre og foran med et par særdeles nagelfaste bænke. Dette ræddelige hus havde i 1946 afløst et ældre træskur sammesteds

 

Det stod i avisen for 116 år siden:

Korsør Avis den 14. jan. 1908

>> En drøj Tur under Snevejret.

Under Snestormen i Torsdags forsøgte man if "Kjerteminde Avis" med et Lokomotiv at naa fra Kerteminde ud til Dalby, men udfor Taarupstrand blev Lokomotivet siddende fast i Sneen og kunde hverken komme frem eller tilbage. Der var derfor ikke andet for Personalet, Maskinmester Mortensen og en Fyrbøder, end at blive hvor de var. Saalænge der var Vand nok, gik det nogenlunde an, men da dette slap op, maatte Fyret under Kedlen slukkes, og de to Mænd maatte fra Torsdag Eftermiddag til Fredag Eftermiddag blive paa Maskinen i det kolde og barske Vejr. Fredag Eftermiddag lykkedes det endelig at faa Lokomotivet fri, og det indkom til Kerteminde Station med de to Mænd i meget forkommen Tilstand <<

 

Det stod i avisen for 112 år siden:

Fyens Stiftstidende den 2. okt. 1912

>> Uheld paa Kertemindebanen.

En Trollie, der benyttedes under Arbejde paa Kertemindebanen, blev i Gaar Eftermiddags ved Taarup paakørt af Toget, der afgaar fra Dalby 2,45 Efterm.

Trollien blev fuldstændig knust, og Lokomotivets Kofanger splintret.

Anden Skade skete der ikke.

Banearbejderne, der befandt sig ved Trollien, havde i Tide naaet at fjerne sig.

Uheldet skete ved en Banekrumning, der forhindrede Lokomotivføreren i at opdage Trollien, før Toget var saa nær, at det, trods øjeblikkelig Bremsning, var umuligt at undgaa Sammenstødet <<

 

Det stod i avisen for 101 år siden:

Fyens Stiftstidende den 23. aug. 1923

>> En Gaardejer dræbt af Kertemindetoget imorges.

Atter idag er der sket en Ulykke ved en ubeskyttet Jernbaneoverkørsel, som har haft et Menneskes Død til følge.

Denne Ulykke indtraf imorges ved 8½-Tiden i Nærheden af Taarup Holdeplads mellem Kerteminde og Mesinge. Her kom Gdr. Johannes Borck Andersen, Hestekjærgaard i Taarup, kørende i et Hestekøretøj ad en Vej, som fører over Banen, og som i Nærheden af Banelinien er beplantet med Træer, som danner en Allé, og som tildels spærrer Udsigten over Banelinien.

Man mener, at Hestene, da Køretøjet befandt sig i Nærheden af Banen, har taget Magten fra Gaardejeren, som selv var Kusk, og var alene paa Vognen. I hvert Fald kørte Vognen frem trods Advarselssignalet, som Togpersonalet hævder at have afgivet paa sædvanlig Maade, og Vognen blev ramt af Lokomotivet og fuldstændig knust. Gaardejeren blev dræbt paa Stedet, vistnok af et Slag i Hovedet.

Den Dræbte blev kun ca. 30 Aar gammel. Han var nylig bleven gift og havde overtaget sin Gaard. I Ægteskabet er der ingen Børn.

Statspolitiet fra Kerteminde optager idag Rapport over Ulykken <<

 

Det stod i avisen for 95 år siden:

Fyns Social-Demokrat den 8. apr. 1929

>> Ondartet Attentat paa Kerteminde-Banen.

To Skinnespiger lagt paa Sporet.

Da Toget, der gik fra Martofte i Aftes Kl. 7,25 efter Kerteminde, havde passeret Taarup Trinbrædt, mærkede Lokomotivføreren ca. 1½ km Syd for Trinbrædtet et stærkt Stød fra Maskinen, uden at der dog skete noget Uheld med Toget. Men da han antog, at Stødet kunde hidrøre fra en Skinnesprængning eller lign., underrettede han i Kerteminde Lokomotivføreren paa det dér krydsende Tog om det passerede. Men da dette Tog med forsigtig Kørsel naaede det angivne Sted, mærkedes intet usædvanligt, hvorfor Toget fortsatte uden nærmere Undersøgelse. Ved et i Morges foretaget Eftersyn fandt Baneformand Christiansen, Kerteminde, paa det opgivne Sted to Skinnespiger liggende ved den ene Skinne, og baade denne og begge Spiger bar synlige Mærker af, at Spigerne havde været lagt paa Kryds over Skinnen, og at Toget havde passeret over dem, hvorefter de var falden ned paa hver sin Side af Skinnen. Da de to Spiger er aldeles ny og ikke har været brugte, er det aabenbart, at det er en eller anden Person, som er kommen fra Kerteminde, der har foretaget et Attentat paa Toget, idet saadanne Spiger kun opbevares i et Rum paa Banegaarden her i Byen, hvor de henstod i en Spand ved den Trappe, som fører Stien paa Møllebakken over Udgravningen Nord for Kerteminde.

Ved et nærmere Eftersyn viste det sig tillige, at der paa Banen var tydelige Fodspor i Gruset, som viste, at Personen har gaaet fra Trappen i Udgravningen og til det Sted, hvor Attentatet er foregaaet.

Sagen blev strax meldt til Politiet, og i Formiddags har Statsbetjent Hansen foretaget en Undersøgelse, som det er at haabe vil føre til Gerningsmandens Paagribelse, thi hvis denne faar Lov at gaa løs, kan det befrygtes, at han senere gentager sit desperate Forsøg og maaske forvolder en Ulykke <<

 

Det stod i avisen for 94 år siden:

Fyens Stiftstidende den 4. jan. 1930

>> Skiftesporet ved Taarup.

Et af Beboerne omkring Taarup Holdeplads ved Kerteminde længe næret Ønske om at faa anlagt et Skiftespor ved Taarup bliver nu virkeliggjort.

Det af Kertemindebanen krævede Bidrag til Anlægget, 2300 Kr., er nu tegnet af de interesserede Beboere, der ogsaa har skaffet det fornødne Jordareal, og de forberedende Arbejder med Anlæg af Sporet er derefter paabegyndt.

Jordarbejdet er overdraget til Entreprenør Nielsen, Nordskov <<

 

Det stod i avisen for 94 år siden:

Fyens Stiftstidende den 29. aug. 1930

>> Kertemindebanen har i disse Dage aabnet et offentligt Sidespor ved Taarup Holdeplads mellem Kerteminde og Mesinge Stationer for Ekspedition af Vognladningsgods <<

 

Det stod i avisen for 88 år siden:

Fyens Stiftstidende den 21. jun. 1936

>> Brand iaftes i Taarup.

Iaftes ved 23-Tiden blev Falck fra Kerteminde kaldt til Taarup Holdeplads, hvor en Gnist fra et lokomotiv havde antændt et Halmlæs.

Fra Læsset havde Ilden forplantet sig til et gammelt Pilehegn.

Det lykkedes hurtigt Falck at faa Ilden slukket, uden at der skete større Skade.

Branden, der kunne ses fra Kerteminde, trak en Mængde Mennesker fra Byen til Stedet <<

 

Det stod i avisen for 84 år siden:

Fyens Stiftstidende den 4. dec. 1940

>> Et nyt Blinklyssignal vil i Dag blive sat i Virksomhed ved Taarup Holdeplads paa Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane. De Vejfarende skal stoppe for rødt Lys, og Togene fløjter normalt ikke mere ved Overkørslen <<

 

Det stod i avisen for 76 år siden:

Fyns Social-Demokrat den 18. jun. 1948

>> En Hest afsporer Kertemindetoget og bliver selv dræbt paa Stedet!

Alvorligt Uheld ved Midnatstid ved Taarup Strand, hvor den løsgaaende Hest pludselig sprang ind foran Motortoget til Martofte.

Da det sidste Tog paa Kerteminde-banen i Nat var paa Vej fra Kerteminde mod Martofte, kørte det ved Taarup Strand mod en Hest, der netop som Toget skulle passere, sprang op fra en Græsmark ind paa Banen fra venstre Side.

Motorvognens tre forreste Hjulpar løb ved Sammenstødet af Sporet. Toget standsede paa ca. 25 Meter, men Hesten kom midt ind under Vognen og blev dræbt paa Stedet.

Naturligvis fik de 8 Passagerer, som var med Toget, en slem Forskrækkelse, men kom iøvrigt intet til.

Vanskeligt at tilkalde Hjælp.

Uheldet skete Kl. 0,20 ca. en Kilometer fra Taarup Holdeplads, men med Mesinge Station som nærmeste Sted, hvorfra man kunde alarmere Kerteminde. Der gik derfor nogen Tid, før Stationen kunne underrettes. Stationsforstander Christensen rekvirerede, saa snart han fik Meldingen, Falck og Dyrlæge Baltser Nielsen, Kerteminde, som omgaaende tog til Ulykkesstedet, men der var intet at udrette.

Ogsaa Overbanemester Roulund og Lokomotivmester Christensen, Odense, blev alarmeret. Kl. 1,30 var Stationsforstanderen paa Pladsen, og en Time senere var en Hjælpemaskine fra Odense samt et Hold paa ca. 10 Mand fra Baneafdelingen paa Stedet, hvor de begyndte at faa den tunge Motorvogn paa Sporet igen. Man konstaterede, at hvis Toget var kommet blot 10 Meter længere frem, vilde det efter alt at dømme være væltet ned ad Baneskrænten, der paa dette Sted dog kun er godt en Meter høj, men Ulykken kunde derved have faaet et alvorligere Forløb.

Motorvogsfører Peter Hansen førte Toget, som havde en stor tom Boggie-vogn bag paa som hurtigst muligt blev rangeret til Kerteminde.

Passagerer og Gods maa udskiftes.

Da vi i Formiddag lidt før Kl. 9 aflagde Besøg ved den afsporede Motorvogn, arbejdede man energisk. Stationsforstander Christensen, som opholdt sig paa Pladsen, mente, at det vil lykkes at faa det hele bragt i Orden i Løbet af Formiddagen. Alle Tog paa Strækningen maa indtil da udskifte Passagerer og Gods ved den afsporede Motorvogn. Trafikken er dog foregaaet uden Forsinkelser.

Hesten, som forårsagede Afsporingen, tilhørte Gdr. Svend Hansen, Taarup Strand. Den havde staaet tøjret paa Marken sammen med en anden Hest, men havde revet sig løs og var kommet over paa den forkerte Side af Banen. Formentlig har Togets Komme medført, at den blev bange og vilde tilbage til den hjemlige Græsmark. Den materielle Skade ved Uheldet er ringe, idet der kun bliver Tale om Udskiftning af nogle Sveller.

Passagererne til Dalby Station og længere borte blev i en Bil, som Banen rekvirerede, transporteret til deres Hjem, mens de nærmestboende gjorde Turen hjem til Fods. Politiassistent Rasmussen, Mesinge, optog Rapport <<

 

 

PÅ TUR MED OKMJ

Signalposten foretog en rejse med OKMJ et års tid før nedlæggelsen. Læs her hvad forfatteren skrev om Tårup: 

"Vi er på vej til Tårup trinbræt i km 27,4. Det er et trinbræt med sidespor og vi skal nå det i løbet af 5 minutter. Efter afgangen fra Kerteminde kører vi snart gennem en dyb gennemskæring, på hvis ene side man ser en smuk mølle rejse sig. Det er den sidste af de mange møller, der stod omkring byen i sin tid, restaureret og velbevaret, en virkelig smuk sag. Vi kører gennem et udpræget industrikvarter, der trods ansøgning har fået nej til et meget påkrævet sidespor. Afslaget er begrundet med, at det kunne genere den kørende trafik, altså bilen.

Hvis man efter at være kommet til gennemskæringen får den opfattelse at nu kommer man til et mere kuperet terræn, bliver man ikke så lidt skuffet, for vi skal ikke ret langt frem før det viser sig, at landskabet bliver ret så fladt, selv om flere høje bakker kan øjnes i horisonten, men dem er vi langt fra på nuværende tidspunkt. Vi kører nu over et moseareal synes det, men det er i virkeligheden resterne af det, man kalder Torup strand, vi møder.

Vi kører i nordlig retning, måske en streg mod vest og i km 27,4 kører vi så ind på Tårup trinbræt, som man til ære for mig holder et øjeblik ved, for ingen skal hverken af eller på. Før vi kommer til perronen, skal vi først passere læssesporet. Også her er der en rampe så landmændene nemmere kan læsse roer. Jeg spekulerer på, om ikke godsvognene efterhånden som de bliver fyldt skal flyttes, så de tomme vogne kan komme hen til rampen? Motorføreren forklarer, at når man skal rangere med vognene, klarer en traktor det, og der er også nogle af disse traktorer, der har en læssegrab, så det er forholdsvis let at laste en vogn. Da ramperne i sin tid blev lavet, var noget sådant et ukendt begreb. Læssesporet er ret langt, med skifte i begge ender, og vi kommer omsider op til selve venteskuret. Der er en ret lav grusperron, hvorpå der står en rædsel af et gråt betonventeskur, som har godt med vinduer foran og i siderne. Der er også en dør i "skuret". Der er også det sædvanlige signal, som de rejsende kan bruge, hvis de skal med toget - for øvrigt meget højt. Forrige gang for et stykke tid siden var stationsskiltet faldet af, det stod i hvert fald på jorden lænet op mod huset. Nu var det igen sat på plads oppe på taget. En smal bivej fører over banen lige ved holdepladsen. At der af og til må have "forvildet" en vejfarende forbi stedet, tyder blinklyssignalerne på. Jeg så ingen i miles omkreds, her virker meget øde. Det eneste liv, der ses, er en flok køer ved de to gårde, der ligger tæt ved banen. Er det Tårup radrensere, der har givet navn til stedet her - eller er det omvendt? For øvrigt ligger fabrikken ikke lige her men i Kerteminde. Dens produkter siges at være landskendte. Hvornår trinbrættet er oprettet kan jeg ikke sige nøjagtigt, men så meget kan dog oplyses, at tidspunktet må ligge mellem 1922 og 1925. Igen har man fra togpersonalets side været så rare at holde for min skyld, så jeg kan få et billede af både motorvognen og af trinbrættet. Vi fortsætter stadig i nordlig retning gennem et frugtbart landområde med måske lidt flere træer og buske end før"

 

Snerydning mellem Tårup og Mesinge den 20/2-1936 (Ophav: Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv)

 

Sådan ser der ud i dag (2017), hvor Taarup trinbræt lå. Med en imponerende grundighed er alle spor efter jernbanen med dæmninger, betonskur, adgangsvej, sidespor og rampe helt udviskede her. Beboeren på stedet huskede, det havde været hårdt ved ploven. Andre jeg talte med under den videre færd på Hindsholm beklagede, banen var forsvundet på dette stykke, da det ellers ville være muligt at forlænge cykelstien fra Mesinge til Kerteminde, således der kunne cykles helt ud til Martofte ad den gamle tracé. Set fra Tårup Østergyde mod Kerteminde (Foto: srk 29/8-2017)

 

Ved nærmere eftersyn er det stadig muligt at finde spor efter jernbanen. Hækken, der ses på billedet, stod der også i banens tid. Hvor åbningen i hækken ses, og vejen er højest, krydsede sporet. Set fra Tårup Østergyde mod øst (Foto: srk 29/8-2017)

 

Og her ses overkørslen den modsatte vej markeret med en rød pil. Huset ligger Tårup Østergyde 57 (Foto: srk 29/8-2017)

 

Til slut et billede taget mod Mesinge og hvor det første trinbræt angiveligt lå. Også her er der absolut intet tilbage af banen. Set fra Tårup Østergyde mod nord (Foto: srk 29/8-2017)

 


Tårup sporplan

Næste stop: MESINGE


til oversigtskortet