Km 23,9 fra Odense Oversigtskortet viser OKMJ's forløb med alle stationer og trinbrætter på den 35,6 km lange bane. Kortet er klikbart. Ved at klikke på fx "Kølstrup", springes der direkte til denne station
Kerteminde vist på ældre kort (1:20.000)
Kerteminde station set fra banesiden (Foto: Jens Bruun-Petersen 28/6-1964)
Kerteminde station markeret med gul pil. Banelinien markeret med stiplet linie. Luftfoto fra perioden 1951-55 . Stationen, der er nedrevet midt i 1980'erne, lå på adressen Strandvejen 4, 5300 Kerteminde, hvor der i dag ligger et posthus. Sporene lå, hvor Hindsholmvej nu løber. KLIK HER for at se billedet i en højere opløsning (Ophav: Sylvest Jensen)
Før banen nåede Kerteminde station, måtte togene passere Kerteminde Fjord på en længere bro, hvoraf kun fundamenterne er tilbage i dag
Kerteminde. Kort før stationen passerede banen Kerteminde Fjord på en 52 m lang gitterdragerbro (Ophav: Sylvest Jensen, årstal ukendt)
Kerteminde. Omkring 1955/56 erstattedes den gamle "mangefodede" og smalle vejbro, Langebro, af en ny bro, og mens arbejdet stod på, ledede man vejtrafikken over jernbanebroen plus en interimistisk gang- og cykelbro ved siden af. Fra et lille hus oven på brogitteret dirigerede politiet færdselen med en megafon i begge ender af broen (Foto: Bent Sejersen)
Kerteminde. Et vue fra politiets kommandopost på jernbanebroens sydende og mod nord hen over bro-gitteret og med stationen i baggrunden (Foto: Bent Sejersen)
Kerteminde. Et mindre roetog med OKMJ nr. 15 på broen over fjorden omkring 1965 (Foto: Hans Gerner Christiansen)
Kerteminde. Overkørsel nr. 218 ved Havnevej mellem jernbanebroen og stationen med damptog mod Odense. Årstal ukendt (Ophav: Munkebo Lokalhistoriske Arkiv)
Kerteminde station set fra banesiden senest 1910. Bemærk posthusets udhuse og trækvogn og ikke mindst de seks høje skorstene, der skæmmer bygningen. Forreste lokomotiv får vand fra en primitiv vandstander (fotograf ukendt)
Kerteminde station set fra vejsiden i banens første år. Bemærk de store gaslygter på hver side af hovedindgangen. Byen havde gasværk fra 1898 og elværk fra 1911 (postkort, fotograf og årstal ukendte)
Kerteminde. Johannes Larsen (1867-1961) - kendt som fuglemaleren - og hustruen (nr. 3 fra venstre) Alhed Larsen tager afsked med dennes søster Ellen Margrethe Sawyer på stationen omkring 1920. Kunstnerens bolig, Møllebakken 14, fungerer i dag som museum og er et besøg værd (Ophav: Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv)
Kerteminde. Foto udateret men må være fra banens 25 års jubilæum d. 4/4-1925. Se et bedre billede af lokomotivet under "Odense" (Ophav: Kølstrup Sogns Lokalhistoriske Arkiv)
Kerteminde stations grundplan. Alle mål i meter. Var banens hovedstation. Bygningen, af røde sten, havde skiferdækket valmtag med kun 30º hældning, så der var ikke megen plads i loftsrummene, der var uegnede til beboelse. Bygningen blev i 1915 kraftigt udvidet mod nord. Stationen er nedrevet i 1980'erne (Ophav: Ulf Holtrup, Signalposten 1992)
Kerteminde station 1957 med godstog. Den store bygning nederst til højre er Maskinfabrikken Taarup (Ophav: Sylvest Jensen)
Kerteminde station med noget af sporterrænet set mod nord i 1960'erne (Ophav: Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv)
Kerteminde station med tog mod både Martofte og Odense. Til venstre MD 13 på vej mod nord og til højre MD 12 (Foto: Hans Gerner Christiansen 1961)
Kerteminde station set fra gadesiden (Foto: Ulf Holtrup 24/4-1964)
Kerteminde station. Krydsning med OMB MH6 og OKMJ M4. Set fra vandtårnet (Foto: Jens Bruun-Petersen 20/3-1966)
Kerteminde station. Udsigt mod nord fra vandtårnet. Den nordre vandkran er i brug i forbindelse med en jernbaneentusiast-udflugt med deraf følgende ureglementeret færdsel over sporene. Til højre ses den nye roerampe og frørenseriets bygning. Nord herfor trælasthandelens savværk (Foto: Jens Bruun-Petersen 20/3-1966)
KLIK HER for at se plan over stationen og nærmeste bygninger o. 1955
Kerteminde. Et damptog fra Martofte i udgravningen ved Svanemøllen og maleren Johannes Larsens villa omkring 1907 (Foto: Danmarks Jernbanemuseum)
Kerteminde. Skinnebus lige nord for Kerteminde station i den store udgravning ved Møllebakken på vej mod syd (Foto: Hans Gerner Christiansen 1966)
Kerteminde. Banelinien i den store udgravning ved Svanemøllen. I forgrunden Kristine Rudesvej set fra luften 1948 (Ophav: Sylvest Jensen)
Kerteminde. Byens nordlige udkant ca. 1910. Banen er ført ind mellem de yderste huse på Langegades østside. Tre bygninger måtte rives ned for at give plads til sporet mod Hindsholm (Foto fra bogen "Historiske huse i Kerteminde" udgivet af Kerteminde Museum 1989)
Kerteminde, Langegade. Hvor indkørslen ligger, gik sporet i en længere slugt op forbi møllen. Et gammelt skilt fra jernbanens tid har fundet ny anvendelse som postkasseholder. Undertavlen med "117c" har beboeren selv fremstillet, da det er husnummeret. Overkørslen i Langegade havde nr. 221 (Foto: Erik Clausen, OZ3EC, 7/11-2007)
Det stod i avisen for 120 år siden: Aarhuus Stiftstidende den 3. jun. 1904 >> Sildekonerne fik deres krig igennem. Paa Kjerteminde Jernbanestation havde man antaget en ung Pige til at hjælpe med ved Ekspeditionen. Dette rejste ifl. 'Fyns Venstreblad' et stærkt Røre blandt Sildekonerne i Kjerteminde, fordi den unge Pige var Datter af en Fiskeeksportør og saaledes en Konkurrent til Sildekonerne, der mente, at Fiskeeksportøren gennem sin Datter vilde faa alt for stort Indblik i deres Forretningsforhold, og at dette Indblik kunde udnyttes til Skade for dem. Sildekonerne sendte saa en Deputation til Stationsforstanderen og forlangte Damen afskediget øjeblikkelig; i modsat Fald vilde de ikke længere sende deres Varer med Kjertemindebanen. Den unge Dame har herefter faaet sin Afsked. Jernbanen til Kjerteminde er - som bekendt - en Privatbane <<
Det stod i avisen for 119 år siden: Fyens Stiftstidende den 18. okt. 1905 >> Toguheld. Da Toget fra Odense Kl. 9½ i Formiddags kjørte ind til Kjerteminde Station, skete det Uheld, at Togets 2 bagerste Vogne løb af Sporet. Heldigvis væltede ingen af Vognene - den ene var en Bagagevogn, i hvilken befandt sig Funktionærer - saaledes at intet Menneske kom tilskade. Derimod bleve Vognene ramponerede, omend ikke i betydelig Grad. Som Følge af Uheldet spærredes 1. Hovedspor foran Stationen. Den ene af Vognene blev dog i Løbet af Formiddagen bragt paa Sporet, som ventedes ryddeliggjort i Løbet af Dagen. Aarsagen til Uheldet er ikke oplyst, men skyldes formodentlig en eller anden Sporskiftefejl <<
Det stod i avisen for 118 år siden: Horsens Folkeblad den 2. jun. 1906 >> Falsk Tokrone. I Lørdags Aftes opdagede man paa Kerteminde Jærnbanestation en falsk Tokrone; den var slet eftergjort, og ved at kaste den mod Gulvet gik den itu. Hvorledes den er kommen til Byen, og hvorfra den kommer, vides endnu ikke <<
Det stod i avisen for 118 år siden: Fyens Stiftstidende den 23. jul. 1906 >> Søndagsextratoget til Kjerteminde ihjelkjører en døv Mand. Da det Kl. 3 Efterm. til Kjerteminde ankommende Søndagsextratog fra Odense igaar passerede Lundsgaard Mark mellem Revninge og Kjerteminde, opdagede Lokomotivføreren, at der gik en ældre Mand mellem Skinnerne. Han gav strax Faresignal og lod Bremserne virke, men Manden blev roligt gaaende videre. Han lod nu Fløjten lyde meget kraftigt, ligesom han ogsaa bremsede af fuld Kraft, men da Manden stadig ikke gik tilside og nu var lige ud for Toget, var en Katastrofe uundgaaelig. Saasnart Toget var standset, lod Togføreren et Par Konduktører holde Vagt ved den Overkjørtes Lig, medens han selv hurtigt kjørte ind til Kjerteminde Station for at melde Ulykken. Der blev strax sendt Hjelp, idet et Lokomotiv og en Godsvogn, hvorpaa befandt sig Stationsforstander Haldbo og nogle portører, kjørte derud. Imidlertid var der telefoneret efter Læge, og den konstituerede Distrikslæge Hviid kom øjeblikkeligt tilstede. Der var imidlertid intet at gjøre, den Overkjørte var efter Lægens Udsagn død øjeblikkeligt. Liget var ganske frygteligt medtaget. Det ene Ben var kjørt fuldstændigt af og laa et Stykke borte, Kroppen var omtrent skaaret over og Hovedet var fuldstændig flækket. Den Overkjørte var Grønthandler Jens Jensen af Kjerteminde; han havde en Have ude ved Lundsgaard Mark, og plejede efter Sigende at gaa til denne ad Jernbanelinien. Han har rimeligvis ikke vidst, at der gik Extratog om Søndagen, og da han var stokdøv, har han ikke kunnet høre Signalerne fra Toget. Togpersonalet, der er meget nedtrykt over det Skete, gjorde fra først til sidst sin Pligt. Ulykken maa udelukkende tilskrives Mandens Døvhed. En Datter af den Overkjørte var med i Toget og skulde hjem paa Besøg <<
Det stod i avisen for 109 år siden: Fyens Stiftstidende den 22. sep. 1915 >> Jernbanestationens Udvidelse. Paa Kerteminde Jernbanestation er man nu begyndt at udgrave Jorden til Udvidelsen af Stationen. Naar Udvidelsen er færdig, vil der blive en større Ilgodsekspedition med Tilkørsel fra Strandvejen, ligesom Kontorerne, der nu er meget indskrænkede, vil blive betydeligt udvidede, og 3. Kl. Ventesal vil blive forandret <<
Det stod i avisen for 108 år siden: Nationaltidende den 27. mar. 1916 >> Jernbanens Erstatningspligt. Hof- og Stadsretten har paakendt en Sag, som Forpagter Høyrup havde anlagt imod Odense-Kerteminde-Martofte-Jernbanen. Han skulde i Fjor have en Hest indladet paa Kerteminde Jernbanestation. Under denne Transport ad et Ladebræt op i Jernbanevognen gled Brættet ved at Hesten satte af med Bagbenene, og Hesten gled ned mellem Vognen og Rampen og knuste det ene Bagben, saa at den strax maatte slaas ned. Da Citanten* mente, at Ulykken skyldtes Skødesløshed fra Banens Side, anlagde han Sag til Betaling af en Erstatning paa 1450 Kr. Jernbanebestyrelsen paastod Frifindelse under Henvisning til § 56 i Lov af 13. Maj 1911 om Statsbanernes Takster. Da en under Sagen optagen Overskønsforretning imidlertid udtalte, at Ladebrættet, der kun havde en Revle paa Underkanten, hvor Brættet støttede til Vognens Døraabning, intet Rækværk og ingen Stoppeklods i den Ende, der anbragtes paa Rampen, ikke kunde anses for betryggende til det angivne Brug, blev Banen dømt efter Paastanden og tilpligtet at betale 200 Kr. i Sagsomkostninger << * Citant = person der stævner en anden for retten i en civil sag
Det stod i avisen for 108 år siden: Fyns Social-Demokrat den 1. aug. 1916 >> Jernbanen udvider. To ny Spor ved Kerteminde. I de senere Aar er Godstrafikken paa Kerteminde Jærnbanestation voxet i en saadan Grad, at Sporpladsen ikke længere strækker til. I den Anledning har Baneledelsen nu indledet Forhandlinger med Havneudvalget om Erhvervelse af et Areal Øst for Stationspladsen til Anlæg af to ny Jærnbanespor <<
Det stod i avisen for 99 år siden: Fyns Social-Demokrat den 31. okt. 1925 >> Naar Toget stikker af. En uheldig Ordning ved Kerteminde Jærnbanestation. Det første Morgentog fra Odense er hovedsagelig Godstog og skal derfor foretage en ret omfangsrig Rangering paa Kerteminde Station, forinden det Kl. 7 afgaar til Hindsholm. Undertiden kan denne Rangering ikke tilendebringes saa hurtigt, at Toget kan afgaa i rette Tid, og Stationspersonalet har i saa Tilfælde ikke sjældent i Stedet for at lade Toget afgaa fra Perronen ladet det afgaa fra det Sted paa Stationspladsen, hvor det tilfældigvis befinder sig, naar Rangeringen er tilendebragt, hvilket som Regel er langt fra Perronen. At en saadan Ordning kan virke uheldig for det Publikum, som skal med Toget, er en selvsagt Ting, idet man som Regel maa gaa ud fra, at Toget, naar det endelig forlader Stationen, afgaar fra Perronen og ikke fra et Sted, der maaske ligger flere Hundrede Alen borte, og hvortil man kun kan komme ved paa ganske ulovlig Vis og ikke uden Fare at færdes mellem de mange Spor. I Onsdags Morges gik det da ogsaa galt derved, at Toget, da det efter tilendebragt Rangering befandt sig ved Kolds Savværk, i Stedet for at køre tilbage til Perronen for at optage Publikum, strax afgik til Hindsholm, og Resultatet blev, at en Arbejder, som skulde til Hindsholm for sin Mester og som var ankommen 7 Minutter før Togets planmæssige Afgangstid, maatte se sig snydt og narret fra at komme med Toget - et Forhold, han følte sig i høj Grad brøstholden ved, og som han naturligvis fandt sig foranlediget til at paatale overfor Stationspersonalet. Men det Svar, han fik, var, efter hvad han oplyser til os, nok alt andet end undskyldende, idet der fra en bestemt Assistents Side blev raabt "Løgn" og lignende smagfulde Udtryk efter ham, da han fremførte sin Besværing for den fungerende Overassistent. Uden at blande os i det Kævleri, som er opstaaet ved, at den paagældende Rejsende har fremført sin Besværing over, at Toget ikke er kørt tilbage til Perronen, saa han kunde foretage den Rejse, hvortil han havde løst Billet, saa forekommer det os dog, at Toget i alle Tilfælde bør køre tilbage til Perronen, forinden det fortsætter til næste Station, da man dog ikke, selv om Publikum véd Besked, med Rimelighed kan forlange, at dette skal udsætte sig for de Ubehageligheder og den Fare, som er forbunden med at færdes mellem Stationspladsens Spor. Og man maa absolut forlange, at Publikum - uden hensyn til social Stilling - naar det finder sig foranlediget til at klage, bliver behandlet høfligt. Aarup <<
Det stod i avisen for 98 år siden: Horsens Social-Demokrat den 23. dec. 1926 >> Paa Kerteminde Jærnbanestation er stjaalet 4-500 Kr. Der er i Nat begaaet Indbrud paa Kerteminde Jærnbanestation, Tyvene har gennem et Vindue skaffet sig Adgang til Kontoret, hvor de har skrællet Pengeskabet og stjaalet 4-500 Kr. Politiet har telegrafisk tilkaldt en Expert i Fingeraftryk <<
Det stod i avisen for 97 år siden: Fyens Stiftstidende den 18. maj 1927 >>
En Personbil knust af Kertemindebanens Motorvogn.
Den knuste Bil
Atter er der sket en Ulykke ved en af vore farlige Jernbaneoverskæringer, idet en
2-Personers Fordbil "M.592", iaftes blev paakørt af Motorvognen, der afgaar fra Kerteminde Kl. 17,29 til Odense.
Da Motorvognen naaede Jernbaneoverskæringen paa I.A. Larsensvej, kom der pludselig en Bil kørende fra Havnegade over Jernbaneoverskæringen, men den naaede ikke at komme over,
idet Motorvognen med fuld Kraft tørnede mod Bilens Bagparti og slyngede den over til Siden.
Det stod i avisen for 97 år siden: Demokraten den 27. dec. 1927 >> Indbrud paa Kerteminde Jærnbanestation. Julenat er der begaaet Indbrud paa Kerteminde Jærnbanestation. Tyven har opbrudt Døren fra Ventesalen til Kontoret med et Stemmejærn og har ransaget forskellige Kasser. Hans Udbytte har været 25-30 Kr. og 25 Cigarer. Han har forgæves med en Nøgle søgt at aabne Pengeskabet, hvori der laa 1000 Kroner. Man mener, at Tyveriet er begaaet af en stedkendt Person <<
Det stod i avisen for 96 år siden: Social-Demokraten den 1. jun. 1928 >> Stort Forbryderkup i Kerteminde. Jernbanestationens Pengeskab bortført, skrællet og lænset for ca. 5000 Kr. - Et ualmindeligt frækt og vellykket Tyveri. Gerningsmændene har intet Spor efterladt sig, og Politiet er nærmest fortvivlet. Er det lokale Folk, som har været paa Færde? Thi sandelig, om ikke det nu igen er galt i Amandas By. Atter er den elskelige lille fynske Søkøbstad bleven hjemsøgt af Ugerningsmænd, atter skal Stationsforstander Haldbo have ny Bekymringer for, hvor han skal lægge de til Odense-Kerteminde-Martofte Jærnbaner betroede Pengeforsendelser, naar Dagen hælder, Solen gaar ned og Byens Natbetjent lægger sig til Ro, hvilket sker ved 2-Tiden. Saa vidt vi i Øjeblikket erindrer, blev Jærnbanestationens Pengeskab tømt til Bunden for 2-3 Aar siden. Det blev skrællet op paa Stedet, og Indholdet, ca. 500 Kr., neglet. Saa brød man ind ved Juletid og ved Paasketid, og for ganske kort Tid siden blev Automaten i Ventesalen plyndret. Ro har man ikke haft i Aar. Og nu er det da galt igen, og det er værre end nogen Sinde før. Sidste Nat er Pengeskabet rent ud sagt bortført. Det er derefter tømt for sit Indhold, ca. 5000 Kr., og - man aner ikke, hvem der har gjort det. Tidligt i Morges skræmmedes Stationspersonalet op. Da Hr. Haldbo aabnede sin Kontordør, var der Intet særligt at bemærke. Han satte sig til sit Skrivebord og gik i Gang med Eftersyn af Fragtbrevene. Saa skulde han hen og hente nogle Papirer i Pengeskabet, der staar lige indenfor Døren tilhøjre. Han tager Nøglerne frem og vil netop stikke den største i Laasen, da han opdager, at - Pengeskabet er væk! Det var tidligt paa Dagen, han tror, han ikke er rigtig vaagen, kniber sig i Armene og forsøger med Nøglen igen. Nej, der var intet Pengeskab, og han var lysvaagen. Kun Soklen stod tilbage, den er af Træ, men hele det store 300 Pund tunge Panserpengeskab var sporløst forsvundet. Stor Opstandelse. Statsbetjent Hansen blev øjeblikkelig alarmeret. Han kom, saa og - blev betænkelig. Saa gik man i Gang med Undersøgelserne. Det viste sig, at Tyvene, thi to maa man være, naar saadan noget skal laves, har laaset sig ind i Kontoret med falske Nøgler eller Dirk. Der var intet beskadiget. De har saa slæbt den tunge Jærnklump ud paa Perronen, hvor de har læsset den paa en Trillebør, som de til formaalet har stjaalet hos Savskærer Kold ved Siden af. Det maa have været en solid Bør, Kold der har haft, thi det var en tung Last, og der var Grus, hvor man kørte. Mellem Jærnbaneskinnerne trillede Gerningsmændene Nord paa med Byttet, Sporene kunde nøje følges i Morges. Trilleren er tørnet mod en lille Pæl i Jorden, saa er han vendt om og er kørt tilbage og ud gennem den nordlige Indgang til Perronen. Herfra kunde Sporet følges langs Kysten ud til Baneoverskæringen, hvor det hørte op ved Asfalten. Banens Personale fortsatte Eftersøgningen videre Nord paa forgæves. Men da et Par af Deltagerne derefter skilte sig ud for at gaa hjem, fandt de ganske tilfældigt - et Par Hundrede Alen fra Landevejen oppe paa den Sti, som de fleste kalder "Præstegyden" - det eftersøgte Pengeskab. Det var frygtelig mishandlet. Hele Forsiden var totalt ødelagt, krænget, vendt og skrællet. Det maa have været et vældigt Arbejde. Og faguddannede Folk, der har udført det. Med de bare Fingre er det ikke sket, det var indlysende. Da det næsten samtidig meldtes, at Vejvæsenets store Stenhamre var stjaalet fra Amtets Grusgrav i Nærheden, blev det hurtigt konstateret, at dette Værktøj var brugt til Opbrydningen. Saa forstod man det bedre. Alle Pengene, 4800 Kr., var væk paa nær 5 Kr. 25 Øre, der laa i en lille Æske, som de havde overset. Tilbage var ogsaa Stationsforstander Haldbos private Papirer og et Par Sparekassebøger samt en større Samling af tyske Krigspengesedler til et Beløb af flere Billioner Mark. Dem havde man overlegent kasseret. Det vil berolige Krigs- og Marineminister Brorsen, at hans hemmelige Mobiliseringsordre vedrørende Jærnbanens Krigstjeneste ogsaa var urørt. Der skal altsaa ikke udsendes noget nyt hemmeligt Stikord, det blev ikke røbet denne Gang. Den store, forseglede Konvolut, som gemtes i Jærnskabet, var ubeskadiget. Dagens Samtaleemne i Kerteminde er selvfølgelig Tyveriet. Sommerteatrets Sensationer blegner helt ved Siden af. Indbruddet maa være begaaet mellem Kl. 2 og 3. Thi ved 1-Tiden var der Folk paa Stationen, Klokken halvto er Byens Betjent paa sin sidste Runde passeret, og ved 4-Tiden var der atter Folk, da kom nemlig Gasværksarbejder Petersen forbi paa Vej til sin Have. Her gaar Rygter om, at Tyvene er kommen til Kerteminde i Bil. En saadan er set sent i Aftes ud for Stationsbygningen, hvor den holdt stille, og hvor man i Morges kunde se, at den havde bakket tilbage op mod Bygningen og var vendt her. Men det lyder lidet sandsynligt, at Tyvene, hvis de var kørende i Vogn, havde slæbt det tunge Pengeskab paa Trillebør lige uden for Byen og tømt det her, hvor de let risikerede Opdagelse. I saa Fald var de sikkert kørt længere bort, til mere afsides Egne, før de gik i Gang med Opskæringen. Der var glimrende Fodspor i Gruset og paa Vejen. Manden, der trillede, havde ganske ny Gummihæle, hvis Riller tydeligt fandtes aftrykt. Men Manden selv er sikkert over alle Bjærge, og der er ingen, som har set noget som helst til nogen. Stille og ubemærket er Tyvene kommet, og lige saa stille er de forsvundet igen i den lyse Sommernat. Det synes at være professionelle Folk, som har udført dette propre Stykke Arbejde saa uhyre diskret. Kerteminde Politi har faaet en stor, ny Opgave at løse <<
Og den skyldige blev virkelig fundet få dage efter i Odense:
Det stod i avisen for 96 år siden: Fyens Stiftstidende den 4. jun. 1928 >> Kerteminde-Tyven er anholdt! Politiet i Odense anholdt iaftes en fordægtig Fyr, der ikke vilde give nogle Oplysninger, men som er fundet i Besiddelse af flere Ting, der havde ligget i det skrællede Pengeskab. Kropigen, der havde Øjnene med sig. Det store Pengeskabstyveri paa Kerteminde Jernbanestation har sat Sindene i stærk Bevægelse over hele Fyen. Det er jo ikke første Gang, Kerteminde Jernbanestation er blevet hjemsøgt, og den Antagelse breder sig mere og mere, at Tyvene har Kig paa Kerteminde som en By - hvor de har forholdsvis let Spil - ikke fordi Politiet dér er mindre vagtsomt end i andre Byer, men fordi Forholdene er særlig gunstige for Forbrydernes Kup. Imidlertid synes det, som om der for denne Gang er sat en Stopper for en farlig Forbryders Virksomhed, idet det efter al Sandsynlighed kan betragtes som givet, at Politiet i Odense igaar har faaet fat i den rigtige Mand. Det var egentlig fra en ung Serveringsjomfru paa Geels Kro, Politiet fik de første Oplysninger, der førte til Forbryderens Paagribelse. Hun lagde i Lørdags Aftes mærke til, at et meget animeret Selskab opførte sig paa en Maade, der ikke helt svarede til Selskabets Udseende, særlig at en bestemt Mand i Selskabet, der iøvrigt bestod af 2 Herrer og 2 Damer, var overmaade flot med Pengene. Han krævede ind og krævede ind, og det syntes, som om der ikke var Bund i hans Tegnebog. Ved en given Lejlighed lagde hun endvidere Mærke til, at Manden havde en masse Penge i Portemonnæen og i Tegnebogen. Og da det udsendte Signalement passede paa ham, fattede Pigen Mistanke. Kroejeren var kun til Stede et Øjeblik, medens Selskabet var der; men han forklarer, at han ogsaa fik et daarligt Indtryk af Manden med Pengene. Imidlertid tog Selskabet af Sted, men da Politiet fra Kerteminde under Eftersøgningen af Tyven kom ind paa Geels Kro, meddelte man det sine Oplysninger. Anholdt! Igaar blev Fyren anholdt i Odense, hvor han bor. Politiet var nogenlunde klar over, at han vilde fortsætte sin Tourné, som han var begyndt paa gennem de flest muligt Beværtninger, og man søgte derfor efter ham overalt paa de Steder. Og det var ogsaa paa en Beværtning i Overgade, man fandt ham. Han sad i et meget animeret Selskab, og slog om sig med Pengene, da Politiets Folk kom og lagde Haanden paa Skulderen af ham. Han gjorde ikke nogen Modstand, men var meget muggen overfor alle Spørgsmaal, og da han i Bilen paa Vej til Politistationen blev underkastet den første Afhøring, svarede han, at det ikke ragede nogen, hvem han var, og hvad han hed. Forresten hed han Larsen - og til Fornavn August Emil, og han var født i Sørup den 3. August 1884. De var tydeligt, at han løj, og det var ligesaa tydeligt, at han ikke var i Overensstemmelse med Sandheden, naar han erklærede, at han aldrig nogensinde have sat sine Ben i Kerteminde. Graverende Beviser mod ham. Hans Væsen var, kort sagt, meget imod ham, og Politiet trængte derfor nærmere ind paa ham, men han erklærede, at han ikke vilde sige mere, - hvad der videre var at undersøge om ham, maatte Politiet selv finde ud af. Det gjorde man saa. Man tog hans Fingeraftryk og sendte dem sammen med hans Opgivelser ind til Identificeringsbureauet i København, og anmodede om at faa nogle Oplysninger om ham. Disse Oplysninger er kommet hertil idag, idet en telefonisk Meddelelse fra Bureauet gaar ud paa, at han ikke hedder August Emil Larsen, men Hans Peter Larsen, og at han er født i Ringe den 29. januar 1887. Han har tidligere været straffet for Tyveri og Indbrud, og han er eftersøgt med Anholdelsesbegæring af Politiet i Nyborg siden Januar iaar, hvor han deri Byen begik et Indbrudstyveri. Fingeraftrykkene passede paa en Prik til dem, der er fundet i Kerteminde, da Politiet undersøgte Pengeskabet. Manden er Arbejdsmand, men har i længere Tid været arbejdsløs. Han har tidligere været i Lag med Pengeskabe, som han kendte en hel Del til. En Husundersøgelse, der gav forbavsende Resultater. I Formiddags har Politiet foretaget en Husundersøgelse i hans Logi, der siden igaar har været under meget skarp Bevogtning, idet man jo ikke kunde vide, om han havde Medskyldige, der kunde finde paa at fjerne eventuelle Beviser imod ham og dermed imod sig selv. Men det er i Sandhed meget fældende Beviser, man idag fandt imod ham. Han havde ved Anholdelsen 4150 Kr. paa sig - og selv om dette i sig selv jo var meget værdifulde Indicier, er det afgørende Bevis dog det, at han havde gemt nogle Nøgler fra Pengeskabet i en Kuffert, hvor man ligeledes fandt nogle Poser mærket O.H. - netop de Poser, der er forsvundet fra Pengeskabet. De havde indeholdt en Del Penge, der skulde udbetales til Fiskerne og Eksportørerne Dagen efter, at Indbrudet fandt Sted. Der er saaledes næppe nogen Tvivl mulig om, at det er den rigtige Forbryder, man har faaet fat i, og iaften vil han blive overført til Kerteminde Politi. Selv overfor de stærke Beviser nægter han sig skyldig, og hævder, at Pengene er tjent paa ærlig Maade og opsparet <<
En måneds tid senere faldt dommen så over pengeskabstyven:
Det stod i avisen for 96 år siden: Fyens Stiftstidende den 5. jul. 1928 >> Kerteminde-Tyven dømt. Tyven, Arbejdsmand H.P. Larsen, der Natten til 1. Juni begik Pengeskabstyveriet paa Jernbanestationen i Kerteminde, er idag idømt 4 Aars Tugthus << Det stod i avisen for 93 år siden: Fyens Stiftstidende den 27. feb. 1931 >> Kertemindebanen frifundet for Medskyld i Sammenstødet. Som omtalt forleden har Landsretten haft en Erstatningssag til Behandling, der var anlagt af Forsikringsselskabet "Danske Lloyd" mod Kertemindebanen i Anledning af, at Selskabet har maattet erstatte Repræsentant N.L. Nielsens Bil, som den 17. Maj 1927 blev ødelagt ved Sammenstød med Kertemindebanens Motortog ved den farlige Overkørsel paa J.A. Larsens Vej i Kerteminde. Selskabet krævede Banen dømt til at betale 1200 Kr., som det har udredet for den ødelagte Bil. Landsretten har nu afsagt Dom, hvorved Banen frifindes for Erstatningsansvar, idet Føreren af Motortoget har afgivet det foreskrevne Lydsignal i rigtig Afstand fra Overkørslen, og det findes ikke godtgjort, at der foreligger Medskyld i Sammenstødet fra Banens Side. Forsikringsselskabet skal betale Banen 200 Kr. i Sagsomkostninger <<
Det stod i avisen for 92 år siden: Demokraten den 27. sep. 1932 >> Stortyven Huvendick fanget i Kerteminde! Han løb lige i Favnen paa en Overbetjent. Han har siden Flugten fra Hammel Arrest begaaet en lang Række Tyverier. Stortyven Huvendick, der for nogen Tid siden flygtede fra Hammel Arrest, er i Aftes blevet paagrebet i Kerteminde af Overbetjent Hansen, Kerteminde. Anholdelsen var ret dramatisk. Huvendick løb i Løvens Gab. I Gaar ved Middagstid da Trafikassistent Jensen sad paa Kontoret paa Kerteminde Jernbanestation og talte med Overbetjent Hansen, kom en Mand ind paa Kontoret. Han viste Trafikassistenten nogle Smaapenge, som han bad om at faa vekslet til en hel 25 Øre, da han vilde trække nogle Cigaretter i en Automat. Manden forekom Overbetjenten noget mistænkelig, og han bad om at maatte se hans Papirer. Huvendick fór sammen, da han blev tiltalt, og det varede noget, før han belavede sig paa at svare. I Mellemtiden trak han et stykke Papir op af Lommen, men Overbetjenten vilde ikke lade sig nøje med det. Han forlangte at se Papiret. Det var en gammel værdiløs Kvittering! Saa brød Flygtningen sammen: - Jeg kan godt se, at De kender mig - sagde han til Overbetjenten - det er mig, der flygtede fra Arresten i Hammel. - De maa have set mit Billede. Da Betjenten undersøgte hans Lommer, der kun indeholdt nogle faa Penge og Tyveværktøj, sagde Huvendick: - Jeg er ikke farlig, men var jeg bare aldrig gaaet herind. Jeg saa Dem paa Gaden, og saa mente jeg, jeg var sikrere herinde paa Kontoret. Tilstaaelserne kommer frem. Huvendick gik frivilligt med fra Jernbanekontoret, og senere holdt Overbetjent Hansen, hvis udmærkede Hukommelser for Billeder atter har staaet sin Prøve, Forhør over den flygtede Straffefange. Han tilstod villigt en lang Række Tyverier, bl.a. i Odense, hvor han en Nat var brudt ind i Fredens Kirke og tømt Kirkebøsserne. Huvendick har haft sit Virkefelt paa hele Fyn, og det er ikke Småbeløb, han har faaet paa sine Tyvetogter. Huvendick vil i Dag blive fremstillet i Kriminalretten i Kerteminde, hvor han vil komme til at gøre nærmere Rede for sine Bedrifter siden Flugten fra Hammel <<
Huvendick stak af fra arresten i Hammel den 30. august ved at forcere en fem meter høj mur med pigtråd ovenpå. Han blev betegnet som "farlig forbryder", og nåede at få næsten en måned i frihed
Det stod i avisen for 89 år siden: Fyns Venstreblad den 28. apr. 1935 >> Lastbil paakørt af Toget ved Kerteminde. Chaufføren, der troede han kunde naa over, blev lettere kvæstet. Toget fra Odense, der ankommer til Kerteminde Klokken 13.20 paakørte i Gaar ved Havneoverkørslen i Kerteminde en Mælkebil, der førtes af Mælkehandler Axel Nielsen, Kerteminde. Overskæringen er aaben, men der er god Sigtbarhed og gode iøjnefaldende Advarselstavler, saa Ulykken kan kun være sket, fordi Mælkehandleren troede, han kunde naa at komme over, før Toget kørte frem. Ulykken skete ikke ret langt fra Kerteminde Jernbanestation, og Toget havde derfor ikke ret stærk Fart paa. Bilen naaede lige ud paa Skinnerne, da Toget kom. Sammenstødet skete med ret stor Kraft. Lastbilen blev slynget hen ad Skinnerne, og Førerhuset blev fuldstændig knust. Motorvognen fik en Lanterne knust og det ene Trinbrædt revet af, men ellers skete der intet. Ingen Passagerer kom noget til. Læge Schwartz, Kerteminde, der blev tilkaldt, tog sig af den saarede Mand. Han var ved fuld Bevidsthed og spurgte hele Tiden sig selv, hvordan Ulykken dog kunde ske. Mælkehandleren førtes til Kerteminde Sygehus, hvor han blev indlagt. Da vi i Aftes talte med Læge Fly, udtalte Lægen, at Axel Hansen har det ret godt. Tilsyneladende er der ikke tale om Brud, men derimod om alvorlige Knubs, saa der er Haab om, at Mælkehandleren kommer over det voldsomme Sammenstød. Toget fortsatte videre til Martofte med kun 8 Minutters Forsinkelse <<
Stationen var gennem årene plaget af mange tyverier, men det her overgår vist dem alle:
Det stod i avisen for 89 år siden: Fyns Venstreblad den 21. jul. 1935 >> Et usædvanligt Besøg. Den tjenstgørende Assistent paa Kerteminde Jernbanestation fik i Gaar Morges et usædvanligt Besøg, idet der pludselig indfandt sig to Aber, en større og en mindre, tilhørende den zoologiske Hippodrom, der for Tiden ligger paa Havnepladsen. Den største af Aberne sprang op paa Bordet og bemægtigede sig en Pengepung, som den med en vis Færdighed aabnede. Med Lynets Fart fortærede den 3 Kronestykker, hvorimod Smaapengene ingen Interesse havde for den. Det lykkedes den forskrækkede Assistent ved Trusler og høje Raab at faa Dyrene til at forsvinde <<
Det stod i avisen for 89 år siden: Fyens Stiftstidende den 26. sep. 1935 >> Bil knust af Kertemindetoget og slæbt med over Havnebroen. Føreren, Vognmand Laur. Rasmussen, blev alvorligt kvæstet. Togets forsinkelse blev skæbnesvanger. Uhyggelig Ulykke imorges.
Imorges Kl. 6,45 er der paa Jernbaneoverkørslen paa Dosseringen i Kerteminde sket en frygtelig Ulykke, idet en Chervrolet-Lastvogn, ført af Vognmand Laurits Hansen, blev paakørt af et af Kertemindebanens Godstog, som kom fra Odense.
Toget ramte Førerhuset. Vognmand Laur. Hansen havde hele Morgenstunden haft travlt med at køre Fisk til Fiskeauktionen, og han kom netop kørende fra Auktionshallen paa Vej ud efter en ny Ladning Fisk. Antagelig har han regnet med, at Toget normalt ankommer til Kerteminde Kl. 6,30. Toget var imidlertid idag et Kvarter forsinket, og dette blev skæbnesvangert for Vognmanden. Lige da Lastbilen kom ud paa Sporet, kom Toget kørende frem ad dette, og Lokomotivet ramte Bilen med stor Kraft lige paa Førerhuset i den Side, hvor Vognmanden sad. Det var ganske umuligt for Lokomotivføreren at standse Toget, som bestod af 32 Godsvogne. Bilen blev derfor slæbt med henover Jernbanebroen over Havnen.
Slæbt helt over Broen. Da Toget med Bilen hængende paa Lokomotivets Buffer var midt paa Broen, brød Førerhuset paa Bilen helt sammen, og Vognmanden faldt ud. Han kom til at ligge saaledes paa Broen, at Toget ikke kørte over ham, men han var i Faldet blevet kvæstet mod Broens Jerndragere. Bilen blev slæbt videre helt over Broen, før Toget kunde standse - ca. 100 Meter fra Paakørselsstedet. Fra Tornøes Hotel havde man set, hvad der skete og tilkaldte Falcks Redningskorps i Kerteminde, som straks kom til Stede med Sygebil og Kranvogn.
Alvorligt kvæstet. Vognmand Laur. Hansen, der laa bevidstløs paa Jernbanebroen, blev efter en foreløbig Forbinding ført til Amtssygehuset i Odense. Om hans Tilstand oplystes i Formiddags paa Forespørgsel, at hans Tilstand maa betegnes som alvorlig. Han havde faaet sit ene Haandled og Overlæben knust, samt en 3-4 Ribben brækket. Desuden har han faaet alvorlige Flænger i Ansigtet. Endnu kunde det ikke oplyses, om han ogsaa har faaet indvendige Kvæstelser. Vognmand Hansen, der er ca. 40 Aar og ugift, har i flere Aar besørget Fiskekørsel for Eksportørerne, der bor ved Dosseringen.
Et uhyggeligt Syn. Ulykkesstedet frembød et sørgeligt Syn. Glasskaar og Træstumper laa spredt paa det Sted, hvor Sammenstødet var sket. Midt paa Broen viste en Blodpøl, hvor Vognmanden var faldet ud af Førerhuset og henover Broen laa spredt Træstumper og Maskindele fra Bilen. Resterne af Bilen saa frygteligt ud. De svære Staaldele i Understellet var helt bøjet sammen, Motoren var løftet ud af sit Leje, og Førerhuset var helt forsvundet.
Uforsvarlig Overkørsel. Politibetjent Nielsen og den Motorsagkyndige Krogh Jørgensen optog Rapport paa Ulykkesstedet, hvor i de senere Aar 4-5 Biler er blevet knust af Toget - mærkeligt nok uden at det hidtil har kostet Menneskeliv. Overkørslen er maaske den farligste af alle Kertemindebanens ubevogtede Overkørsler, idet det er ganske umuligt at se Toget her, før man befinder sig paa Sporet. Det er mærkeligt og uforsvarligt, at der ikke forlængst er gjort noget for at sikre denne farlige Overkørsel.
Aarsagen til Ulykken. Vognmand Hansen kendte Overkørslen, som han var vant til at passere. Det er, som allerede nævnt, sandsynligt, at han har regnet med, at Toget var passeret, idet han jo ikke kunde vide, at det var et Kvarter forsinket. Politiet søger nu bl.a. at faa konstateret, om der er givet Advarselssignal fra Lokomotivet.
Mærkværdig heldig sluppet. Ved Forespørgsel paa Amtssygehuset i Eftermiddag oplyses, at det ser ud til, at Vognmand Laur. Hansen er sluppet mærkværdig heldigt. Han menes at være udenfor Fare <<
Fire dage senere kunne samme avis fortælle, at der nu var bedre forhold på vej:
Det stod i avisen for 89 år siden: Fyens Stiftstidende den 30. sep. 1935 >> Blinkfyr ved Dosseringen. Den sidste alvorlige Ulykke, der for nogle Dage siden fandt Sted ved Jernbaneoverkørslen paa Dosseringen, synes nu at have faaet til Følge, at der vil blive foretaget en Sikring af denne farlige Overkørsel. Antagelig vil der blive rejst et Blinkfyr paa begge Sider af Overkørslen, saaledes at Folk altid kan være klar over, naar der kommer Tog. Det har forøvrigt mange Gange i de senere Aar været Tale om at sikre denne Overkørsel, men hidtil er det ikke blevet til noget. Forhaabentlig bliver det Alvor denne Gang <<
Helt så hurtigt gik det ikke med at få sikret overkørslen:
Det stod i avisen for 89 år siden: Fyens Stiftstidende den 9. nov. 1935 >> Den farlige Jernbaneoverkørsel. Det har vakt ikke saa lidt Forundring blandt Byens Borgere, at Jernbanen endnu ikke har sikret den farlige Overkørsel ved Dosseringen. For over en Maaned siden blev Vognmand Hansen livsfarligt kvæstet ved denne Overkørsel, og der blev den Gang sagt, at nu skal Overkørslen blive sikret. Endnu er det imidlertid ikke sket, og det er saaledes ikke uden Grund, at Publikum bliver utaalmodigt <<
Endelig - syv måneder efter ulykken - kunne avisen meddele:
Det stod i avisen for 88 år siden: Fyens Stiftstidende den 19. apr. 1936 >> Lyssignaler ved Banen. Opstillingen af Lyssignaler ved de farlige Overkørsler paa Kertemindebanen er nu paabegyndt. I Kerteminde By bliver opstillet 2 Signaler, et paa Dosseringen og et ved Kalkværksvej. Desuden opstilles et Signal ved den meget farlige Overkørsel ved Rynkeby. Opstillingen foretages af Ingeniør Baggesen, Fruens Bøge <<
Det stod i avisen for 87 år siden: Fyens Stiftstidende den 22. jul. 1937 >> Banen sikrer Sporskiftene. Den stærkt forøgede Trafik paa Kertemindebanen i Sommertiden, hvor Tusinder af Mennesker befordres fra og til Kerteminde, kræver selvsagt et stort Arbejde af Banens Funktionærer, der gør deres bedste, for at Toggangen kan foregaa normalt og paa en saa betryggende Maade som muligt.
Det stod i avisen for 87 år siden: Fyens Stiftstidende den 5. dec. 1937 >> Sat fuld Fart paa for at undgaa Toget. Ved Middagstid igaar kunde der nær være sket en alvorlig Paakørselsulykke ved Jernbanebroen, idet en M.-Vogn*, som havde haft Ærinde ved Havnen og var paa Vej ind mod Byen, ikke havde bemærket Advarselssignalet for det kommende Tog. Chaufføren opdagede først i sidste Øjeblik det frembrusende Tog, men turde ikke, da han var temmelig nær paa Skinnerne, bremse op i det glatte Føre. Han satte fuld Fart paa for at slippe over, inden Toget kom. Togføreren havde til alt Held opfattet den farlige Situation i Tide, og slog Bremserne i, men kunde dog ikke forhindre, at Motorvognens Trinbrædt strejfede Bilens Bagskærm, der fik en Bule. Uheldet maa sikkert skyldes Bilejerens Ukendskab til den farlige Overkørsel, der ikke er sikret med Bomme, men ved Lys- og Ringesignaler <<
*Udtrykket en "M.-Vogn" henviser til bilens nummerplade. "M" dækkede Odense Amt heruder: Odense Købstad, Odense Herred, Kerteminde, Bogense, Middelfart og Assens
Det stod i avisen for 84 år siden: Fyns Venstreblad den 13. mar. 1940 >> Et enestaaende Jubilæum.
Stationsforstander Haldbo.
At en Tjenestemand holder 40-Aars Jubilæum ved sin Etat er ikke noget enestaaende Tilfælde, men at kunne holde 40-Aars Jubilæum som Leder af samme Banegaard tør vistnok betragtes som ret enestaaende. Dette er Tilfældet med Stationsforstander Haldbo i Kerteminde, der som ganske ung Assistent flyttede fra Nordfynske Jernbaners Hovedkontor i Odense Til Amandas By 3 Uger før, Kerteminde-banen aabnede Driften, nemlig 15. Marts 1900. Den nybagte Stationsforstander var da lige fyldt 25 Aar, og maatte - selv under de Tiders noget hurtigere Avancement - betragtes som en usædvanlig Springer. Stationsforstander Haldbo blev i 1896 ansat som Elev ved Nordfynske Jernbaner. Han var forøvrigt ud af Jernbaneslægt, idet hans Fader var Stationsforstander i Gramrode, og en af hans Brødre var nu afdøde Stationsforstander Haldbo fra Give. Jubilaren har gennem sin lange Virksomhed paa Kerteminde Station oplevet saavel Privatbanernes Blomstringstid som de senere Aars meget vanskeligere Tider, men han har under de skiftende Forhold bevaret en sund Ligevægt og med Liv og Sjæl gaaet op i sin Gerning. Overfor det rejsende Publikum har Stationsforstanderen altid vist den allerstørste Imødekommenhed, og naar Banens Kunder gennem Aarene saa trofast har bevaret Forbindelsen med Banen, skyldes det ikke mindst den humane Behandling, Stationsforstander Haldbo har formaaet at gennemføre overalt paa Banens Stationer. Stationsforstander Haldbo har ofret al sin Tid og sin fulde Arbejdskraft paa Banens Alter, saaledes at der ikke er blevet Tid til offentlige Tillidshverv af omfattende Karakter. Dog har han i en 12-aarig Periode siddet som Medlem af Ligningskommissionen og i en Aarække været Medlem af Bestyrelsen i Banken for Kerteminde og Omegn. Jubilæumsdagen finder en Mand fyldt med Virketrang og usvækket af de mange Aars Arbejde paa den ansvarsfulde Post. Banens Personale holder meget af ham, det samme gør Banens Kunder, saa hvad det kan forme sig til i Dagens Løb, kan vi kun have Anelser om <<
Haldbo fortsatte som stationsforstander til den 31/3-1944 og døde allerede året efter den 19/11-1945, 70 år gammel
Det stod i avisen for 84 år siden: Fredericia Social-Demokrat den 16. maj 1940 >> Hyggelige Tilflugtsrum. Paa Kerteminde Jernbanestation har man indrettet Tilflugtsrum i Toiletterne, saaledes at Damer i paakommende Tilfælde maa gaa for sig og Herrerne for sig. - Rummene er ellers ikke beregnede for længere Ophold <<
Det stod i avisen for 84 år siden: Social-Demokraten for Randers og Omegn den 11. jun. 1940 >> Hærværk i Tilflugtsrum. Nogle berusede unge Mennesker har Søndag Nat begaaet et ondartet Hærværk i Tilflugtsrummet paa Kerteminde Banegaard, idet de har revet Bjælkerne, der sikrede Vinduerne ned og slaaet nogle Sandsække i Stykker. Naar Politiet finder de paagældende, vil de faa en følelig Straf <<
Det stod i avisen for 82 år siden: Fyns Venstreblad den 18. dec. 1942 >> Indbrud paa Kerteminde Jernbanestation. Tyv paa Strømpesokker fik intet Udbytte. Natten til i Gaar er der begaaet Indbrud paa Kerteminde Jernbanestation, hvor Tyven har forøvet et forgæves Attentat paa Stationens Pengeskab. Da Morgenvagten, Assist. Blond, ved 5-Tiden mødte til Tjeneste, bemærkede han straks, at der havde været natligt Besøg. Paa Stationsforstanderens Kontor, hvor Pengeskabet er placeret, saa der forfærdeligt ud. Hele Kontorets Gulv var oversaaet med Kalkstøv og Kieselgur, hidrørende fra Væggen omkring Pengeskabet. Tyven er gaaet meget kraftigt til Værks, men Arbejdet bar tydeligt Præg af, at det er en Fusker i Faget, der har været paa Spil. Selve Pengeskabet var fuldstændig uskadt, men Underdelen og den ene Side af Skabet er blevet meget skamferet under Behandling af et Brækjern, Mejsel eller andet Instrument. Kriminalpolitiet i Kerteminde blev straks tilkaldt, og fra Odense mødte Lederen af den tekniske Afdeling, Overbetjent Vogelius Andersen, der foretog omhyggelige Undersøgelser. Indbrudstyven har formentlig skaffet sig Adgang til Kontoret med en Dirk eller falsk Nøgle. Han har laaset Døren efter at være kommet ind, og han har efter endt Arbejde forladt Kontoret gennem Vinduet, i hvilket der fandtes tydelige Fodaftryk. Politiet hælder til den Anskuelse, at Tyven har haft Træsko paa, og har sat disse udenfor, idet Fodsporene paa Gulvet og i Vinduet tydeligt viser, at han har været paa Strømpesokker. Indbrudet er foregaaet i Tidsrummet mellem Kl. 1 og Kl. 5, da der ikke er Vagt paa Stationen, og Tyven har haft Arbejdsro i dette Tidsrum, selvom man skulde tro, at han har frembragt et syndigt Spektakel. Det er nu snart mange Aar siden, Kerteminde Jernbanestation har haft Tyvebesøg. Man erindrer det sidste, hvor Tyven læssede Pengeskabet paa en Trillebør, som han havde stjaalet paa Kolds Savværk, og kørte Skabet ud Nord for Byen, hvor han brød det op. Udbyttet blev dengang ca. 5000 Kr., men han havde ikke naaet at faa brugt ret mange af Pengene, før han blev taget. Efter dette Indbrud sikrede Banen sig ved at støbe Pengeskabet ind i Beton og Jern saa solidt, at der nu mindst skal et borende X til for at faa Bugt med Skabet. Endvidere har man taget den Forholdsregel, at man aldrig ligger med store kontante Pengebeløb, idet man daglig indsætter tilstedeværende penge i Banken <<
Det stod i avisen for 80 år siden: Fyens Stiftstidende den 25. sep. 1944 >> Tyvebesøg i Jernbanekiosken. I Thor Hansens Kiosk paa Kerteminde Jernbanestation har der været Indbrud. Tyven har ikke været særlig dreven i Faget, idet han har overset en kontant Beholdning paa 400 Kr. Han er dog ikke gaaet helt tomhændet bort, idet han tilegnede sig Frimærker for 86 Kr., Byttepengene 40 Kr. og Varer for 25 Kr. <<
Det stod i avisen for 80 år siden: Fyns Venstreblad den 24. okt. 1944 >> Skrællet Cykle ved Kerteminde Jernbanestation. En Banearbejder fandt Søndag Morgen ved et Skur paa Kerteminde Stationsplads en omtrent ny skrællet Herrecykle. Cyklen, der havde været laaset, er paamalet Navnet "Univers" og henstaar nu paa Kerteminde Jernbanestation <<
Det stod i avisen for 79 år siden: Fyns Social-Demokrat den 5. jul. 1945 >> Nyt Tobakstyveri paa Jernbanen. Forleden kunde vi meddele, at en Tobaksration til en Købmand i Kerteminde var forsvundet under Forsendelsen fra Odense til Kerteminde. Nu er det galt igen. Denne gang er det Hotelejer Arnold Nielsen, Hotel Kerteminde, det er gaaet ud over, og det drejer sig om Rationen for Juli og August Maaned. De paagældende Tobaksvarer blev i Mandags afsendt fra Firmaet N. Tørring, Odense, som Frimærkepakke pr. Bane, og selv om der ikke var Afsendermærke paa Pakken, er den alligevel forsvundet. Paa Kerteminde Jernbanestation oplyser man, at det ingenlunde hører til Sjældenhederne, at Tobakspakker forsvinder paa Vejen fra Odense til Kerteminde <<
Det stod i avisen for 77 år siden: Fyns Social-Demokrat den 4. sep. 1947 >> Stor Godstrafik paa Kerteminde Jernbanestation. Der er en meget stor Godstrafik paa Kerteminde Jernbanestation for Tiden, ja, har været det i nogen Tid. Det er navnlig Tørv, man har travlt med Foruden Morgentoget fra Odense, der ganske vist er Posttog, men iøvrigt en decideret Slæber, kommer der ikke sjældent om Eftermiddagen et Sær-Godstog til Kerteminde. Der kom saaledes et i Gaar, og det er ikke for meget sagt, at hver Tomme Sporplads ved Stationens Aflæsningsspor var optaget. Der holdt saaledes i Gaar, da Toget var færdig med Rangeringen, ca. 40 Vogne. Saa mange Tørv er der kommet til Kerteminde i disse Dage, at man ikke engang har Plads til dem alle her samtidig. Man har maattet afsætte adskillige Vognladninger Tørv ved Ladby Station, som saa maa transporteres videre, naar der bliver Plads til dem her <<
Det stod i avisen for 77 år siden: Fyns Venstreblad den 26. sep. 1947 >> Indbrud paa Kerteminde Jernbanestation. Forrige Nat har der været Indbrud paa Kerteminde Jernbanestation, hvor en Tyv har skaffet sig Adgang ved at bryde Dørene til Rejsegodset og Kontoret op. Paa Kontoret har Tyven opbrudt en aflaaset Skrivebordsskuffe med private Penge og Papirer og har taget Pengene, ca. 125 Kr. Pengeskabet har han ikke rørt <<
Det stod i avisen for 73 år siden: Fyns Social-Demokrat den 21. jan. 1951 >> Hvad bestiller man paa Kerteminde jernbanestation? Stationsforstander Christensen giver i en samtale oplysninger herom. Kertemindebanen giver underskud og de interesserede kommuner i oplandet maa sammen med amtet betale underskudet. I disse dage er der tale om en modernisering af banen, som koster over 1½ mill. kr., der med 70 pct. skal betales af staten, medens resten, ialt 465.600 kr., fordeles paa kommunerne og amtet. Paa grundlag af disse store tal kan det formentlig paaregne interesse at faa lidt at vide om, hvad der rent praktisk arbejdes med paa banen. Hvad foregaar der f.eks. aaret rundt paa Kerteminde jernbanestation, den største paa strækningen, naar man ser bort fra Odense. Vi har rettet spørgsmaalet til stationsforstander C. Fr. Christensen, Kerteminde, der ikke blot er stationsforstander i Kerteminde, men som desuden fungerer som trafikleder ved trafikafdelingen og rutebilerne, idet stationen er toglederstation for hele strækningen. - Hvad kan De fortælle om dette emne? spørger vi hr. Christensen i en samtale paa kontoret i Kerteminde. Stationsforstanderen, der straks er med paa spørgsmaalet, svarer: - Vi sælger paa Kerteminde banegaard 56.000 billetter aarlig. Vi ekspederer ca. 8000 stk. rejsegods ind- og udgaaende, og ca. 40.000 banemærkepakker, omkring 30.000 udgaaende fragtbreve og ca. 29.000 indgaaende fragtbreve. Vi modtager ca. 4 mill. kg stykgods til udgaaende ekspedition og modtager ca. 3 mill. kg stykgods, hvilket siger noget om, at byens virksomheder er i udvikling og fremdrift. Den store forskel i ud- og indgaaende stykgods understreger dette, føjer stationsforstanderen til. Vi ekspederer aarlig ca. 5000 ud- og indgaaende godsvogne. Vi afgiver og modtager ca. 21.000 tjenestetelegrammer, og stationen ekspederer ca. ?500 tog aarlig (første ciffer er desværre ulæseligt). Endelig udgør stationens samlede indtægt efter kassebogen 1.370.286 kroner. - Hvor mange mennesker er der beskæftiget paa stationen til at foretage alt det arbejde, som er forbundet med denne omfattende virksomhed? spørger vi videre. - Der er 4 mand paa pladsen til rangering, ekspedition af stykgods og togekspedition, og der er 2 mand paa pakhuset. Saa mange er der jo ikke i arbejde hele tiden. En af dem er næsten til stadighed beskæftiget som ekstra togbetjent. Og naturligvis skal mandskabet have tid til at spise, ligesom det ogsaa som andre mennesker skal have fritid og ferie. - Har De noget tal paa, hvor mange vogne, der flyttes eller rangeres paa stationspladsen daglig? - Jeg vil antage, det ligger et sted mellem 30 og 60 vogne. - Men kontorpersonalet? - Paa kontoret er ansat 2 overassistenter, 1 assistent, 1 trafikmedhjælper og 2 kvindelige ekstrakontorister foruden stationsforstanderen, der, som det fremgaar af indledningen, har adskillige andre funktioner at udøve i forbindelse med banens drift. - Hvad er det højeste antal personer, Kertemindebanen har ekspederet paa en sommersøndag i badesæsonen? - Det største antal passagerer, vi har haft i min tid, var en søndag i 1944 - den første sommer jeg var i Kerteminde - vi ekspederede noget over 8000 rejsende. Toget, der gaar herfra ved 19-tiden om aftenen, det største, vi havde den dag, medførte 1825 rejsende. Men det var jo under krigen, da det var galt baade med biler og cykler. Sidste sommer var vejret jo ikke særlig godt for badegæster. Det største antal rejsende havde vi i fjor den første søndag i august maaned med 3000. Men i 1949, da sommervejret var mere normalt, havde vi flere søndage med omkring 4000 rejsende og een søndag med 4300 rejsende. Endelig spørger vi stationsforstander Christensen: Hvor lang tid er der vagt paa Kerteminde jernbanestation daglig? - Fra kl. 5 om morgenen til kl. 0.45 om natten. Men, føjer stationsforstanderen til, foruden jernbanetrafikken ekspederer vi her fra stationen biler til 6 bilruter daglig, hvoraf en udgaar fra Bovense til Odense. Alle disse biler tager naturligvis et betydeligt antal rejsende, og det ligger udover det, jeg allerede har nævnt. Dertil kommer saa den daglige fragtrute til Odense. Og med tanken paa fremtiden siger hr. Christensen til sidst: - Naar moderniseringen af Kertemindebanen er gennemført, saa vil udgifterne kunne nedbringes. Der skulle derefter være god mulighed for balance i regnskabet - hvis de trafikale forhold ikke ændrer sig væsentligt. Det er motortrafikkens afløsning af damptogene, der vil muliggøre denne udvikling.
Kolonnearbejdere i færd med udbedring af brolægningen ved overskæringen til havnen <<
Omkring 1930 skete der et sammenstød mellem en bil og et tog hver 3.-4. dag herhjemme med mange dræbte og lemlæstede til følge. Et uhyggeligt stort antal ulykker, men selv i sikrede overkørsler kunne det gå galt:
Det stod i avisen for 70 år siden: Fyns Social-Demokrat den 11. mar. 1954 >> Bil mod motortog i Kerteminde i dag. Ingen mennesker kom noget til, men betydelig materiel skade. I formiddag skete der et nyt uheld ved en jernbaneoverskæring i Kerteminde. Uden hverken at have lagt mærke til advarselssignal eller et motortog, der lige var startet fra stationen, og som kom kørende mod Martofte, kørte chauffør Johs. Nielsen, Kerteminde, i sin lastvogn læsset med øl og sodavand over sporene. I samme øjeblik dukkede toget frem bag et rangertræk og torpederede bilen, som blev skubbet 3-4 meter hen ad banelinjen. Der skete ret betydelige materiel skade paa lastbilen, men ingen mennesker kom noget til. Motorvognen fik et trinbrædt skubbet ind. Motorvognsfører Hans Valdemar Hansen, Martofte, var en halv snes minutter forsinket og havde startet fra Kerteminde station kl. 9,03. Før overskæringen rangerede et lokomotiv med en togstamme, som dækkede udsynet fra den fra højre kommende færdsel ved overskæringen. Omkring 5-10 meter før opdagede motorvognsføreren lastbilen, der kom kørende fra Kolds savværk og som var i færd med at køre over sporene. Toget var nu kommet op i en hastighed af 15 km i timen, men skønt bremsen straks blev slaaet i, var en paakørsel uundgaaelig. Lastbilen blev ramt i førerhuset, hvis venstre side blev trykket helt sammen. Forhjulet borede sig et godt stykke ned i jorden, og de mange kasser med øl og sodavand knustes og spredtes vidt omkring. Chaufføren, Johs. Nielsen, forklarede, at han ikke havde set, at advarselssignalerne var i funktion. Han var blevet distraheret af den rangerende togstamme, og da denne var kørt bort fra overskæringen, mente han, at der var fri bane, hvorfor han kørte frem <<
Det stod i avisen for 66 år siden: Fyens Stiftstidende den 30. jun. 1958 >> Tre-aarigs styrt fra Kerteminde-toget har vakt forbløffelse. Det lykkedes lille dreng at faa aabnet dør i toget - de to haandtag gaar ret let, oplyser man paa jernbanen.
En tre-aarig dreng faldt i gaar ud af en dør i Kerteminde-toget. Det har vakt nogen forbløffelse, at et barn paa tre aar skulle kunne aabne en tung tog-dør, men det ser ud til, at han uheldigvis har fundet en dør, hvor haandtagene gik usædvanlig let.
Det stod i avisen for 64 år siden: Fyns Social-Demokrat den 4. jan. 1960 >> Nær kvalt af brødkrumme. Medens toget i går havde et kort ophold på Kerteminde Station, ville den 35-årige togbetjent Helge Rasmussen, Glentevej 81, Odense, benytte lejligheden til at spise et stykke mad. I skyndingen fik Rasmussen noget brød i luftrøret, hvor det sad uhjælpeligt fast, selvom kollegerne straks forsøgte at hjælpe den uheldige togbetjent, der ikke kunne få luft. I Falcks ambulance blev han kørt til læge Fly, som fik bugt med den genstridige brødkrumme. Toget fortsatte imedens sin planmæssige kørsel, idet Helge Rasmussens broder, portør Johannes Rasmussen, Kerteminde havde overtaget hvervet, indtil togbetjenten igen kunne fortsætte sit arbejde, da næste tog ankom til stationen <<
Det stod i avisen for 64 år siden: Fyens Stiftstidende den 7. jun. 1960 >> Vognmand paakørte tog i Kerteminde. Vognmand Peter Petersen, Langegade 91, Kerteminde, paakørte i gaar formiddags Kertemindebanens motorvogn. Der skete materiel skade paa baade toget og bilen. Føreren af bilen kom ikke noget til. Overskæringen er sikret med lyssignaler. Vognmanden havde set blinklyset, bremsede sin vogn helt op og var standset, da toget kom kørende. Han beregnede imidlertid afstanden til toget forkert med det resultat, at motorvognens trinbræt ramte bilens forparti. Kofanger, nummerplader og kølegitter blev revet af lastvognen, og paa motorvognen gik det ud over trinbrættet << Det stod i avisen for 61 år siden: Fyens Stiftstidende den 29. apr. 1963 >> 100 pct.s sikring er ikke mulig. Spørgsmaal rejst om Kertemindes mange jernbaneoverskæringer. Ulykken forleden, da en bilist fra Jylland kørte mod toget i en overskæring, hvor blinklysene var ude af funktion paa grund af strømafbrydelse, har i Kerteminde med de ikke færre end otte jernbaneoverskæringer rejst spørgsmaalet, om noget lignende kan ske her. - Men det skulle ikke kunne lade sig gøre, siger man paa Kerteminde Station. - Naar strømmen afbrydes af en aller anden grund, træder blinklysene ud af funktion, men det samme gør sig naturligvis gældende for indkørselssignalerne. Toget holder da, og kørselen fortsættes ikke, før der er truffet andre sikkerhedsforanstaltninger. Tidligere var det saaledes, at togene ganske langsomt kørte videre mod den nærmeste overskæring, hvor en udsendt mand dirigerede det videre paa betryggende maade. - Hvad nu, hvis der sker en strømafbrydelse umiddelbart efter, at toget har passeret et indkørselssignal? - I fuldt dagslys med solskin vil togføreren have vanskelighed ved at se, om blinklysene er i funktion, fordi de er vendt mod den tværgaaende trafik, men naar det er mørkt, vil togføreren altid kunne se, om blinklysene virker. En 100 pct.s sikring er ikke mulig. Man har jo før set, bl.a. her i Kerteminde, da man i sin tid havde bomme ved overskæringerne, at biler til trods herfor er kørt ind i overskæringen
Her ses jernbaneoverskæringen ved Kerteminde Havn, en af de mest trafikerede. Der er fri bane. Men ... <<
Det stod i avisen for 60 år siden: Fyens Stiftstidende den 20. okt. 1964 >> Roetog mod traktor i Kerteminde. Chaufføren slap med hjernerystelse. Ved jernbaneoverskæringen i Langegade i Kerteminde paakørte et roetog i gaar eftermiddags ved 15-tiden en traktor ført af den 69-aarige Harry Skov Jensen, Hersnap, der er ansat paa Kjerteminde Trælasthandel A/S. Skov Jensen havde ikke bemærket overskæringens blinksignaler. Sammen med traktoren, som ogsaa havde paahængsvogn, blev han slæbt en snes meter hen ad sporet. Han paadrog sig en hjernerystelse og fik snitsaar fra ruderne i traktorens førerhus og blev i Falck-Zonens ambulance ført til Odense Amts og Bys Sygehus. Paakørslen fandt sted, da Skov Jensen ad Langegade kørte mod Hindsholmvej. I det lukkede førerhus har han formentlig ikke kunnet høre advarselssignalerne. Traktoren kørte fri af lokomotivet, men paahængsvognen blev ramt midt paa og blev hængende i lokomotivets forparti. Togets hastighed er anslaaet til ca. 20 km/t, men til trods for den ringe fart var sammenstødet alligevel saa kraftigt, at paahængsvognen blev klemt fast og slæbte traktoren med sig langs siden af lokomotivet. Inden toget blev standset ved overskæringen paa Strandvejen, var traktor og anhænger trukket gennem to svære jernrækværker. Heldigvis væltede traktoren ikke, og det er formentlig grunden til, at Skov Jensen slap fra den voldsomme paakørsel med livet i behold. Togstammen blokerede i nogen tid Langegades kørebane og overskæringen og skabte saaledes trafikproblemer. Der maatte kobles flere vogne fra roetoget for at give plads til trafikken over skinnerne, men i løbet af en halv times tid var der atter fri passage. Den materielle skade paa traktor og anhænger er betydelig, hvorimod skaden paa toget er af mindre omfang <<
Her ses et billede af påkørslen i Kerteminde (Foto: Lars Viinholt-Nielsen, d. 19/10-1964)
Det stod i avisen for 58 år siden: Fynsk Aktuelt den 28. feb. 1966 >> Mat forestilling. Perronen på Kerteminde jernbanestation var i går ved 12,30-tiden skueplads for et myldrende liv, der mindede om badetogets ankomst en varm sommersøndag. De mange menneske var delvis jernbaneentusiaster og dels kertemindere i alle aldre. Entusiasterne ankom til stationen i et såkaldt veterantog, som blev trukket af et rigtigt gammeldags lokomotiv. Jernbaneklubbens medlemmer, der var passagerer i toget, syntes at more sig dejligt, i hvert fald blev der rullet film i kilometervis på turen Odense-Martofte retur. For tilskuerne blev det en noget mat forestilling, bortset fra at et lokomotiv var trækkraft syntes togstammen ret ordinær. Vognene var hverken mere pyntelige eller ældre end det materiel, man daglig ser på Kerteminde-banen - af den simple grund, at det er disse vogne, man kører med i de ordinære tog. Klubbens medlemmer havde arrangeret turen som en afskedsforestilling med Kerteminde-banen, der vil være nedlagt 1. april <<
Det stod i avisen for 58 år siden: Fyens Stiftstidende den 31. mar. 1966 >> Travlhed før banestoppet. Privatbanernes personale paa stationskontorerne faar ikke megen tid til at begræde banernes endeligt i dag. Kasserne skal gøres op, inden nøglerne for sidste gang i aften drejes om i stationsbygningerne. Paa Kerteminde Station lukkede man allerede i morges ekspeditionen for at faa ro til kasseopgørelsen, men en sidste tur med banen er ikke gratis af den grund. Billetter kan købes hos togpersonalet <<
Foruden Kertemindebanen blev alle de nordfynske jernbaner nedlagt samme dag
Det stod i avisen for 58 år siden: Fynsk Aktuelt den 1. apr. 1966 >> Trofaste kunder. Blandt de kertemindere, der i går kørte en sidste tur med toget til Odense, var to kendte borgere, den 84-årige boghandler A. Olsen, Langegade, og den 70-årige avlsleder Aage Rasmussen, Langegade. Begge de herrer var rejsende med toget på åbningsdagen i 1900 og ville nu også have en afskedstur <<
Det stod i avisen for 58 år siden: Langelands Folkeblad den 1. apr. 1966 >> Kerteminde station oplevede, da det sidste tog gik fra stationen i aftes, en trængsel, som kun er overgaaet ved juletrafikkens afvikling i banens velmagtsdage. Paa perronerne var der trængsel af kertemindere, som ønskede at tage afsked med banen og personalet. Paa baneterrænet var alle de gamle rutebiler opmarcheret, nummerpladerne var fjernet, og de vil nu blive solgt. For enden af stationsbygningen stod tre flunkende nye statsbanebusser, som tidligt i morges overtog befordringen.
Fru Høg Jensen, Læssøegade 3, Odense, var som lille pige med til at indvi Odense-Kerteminde-banen i 1900. Siden da har hun hyppigt benyttet banen for at komme til sit sommerhus i Kerteminde. Det var med beklagelse, at hun i gaar kørte sin sidste tur med Kerteminde-toget. Her tager fru Høg Jensen afsked med togføreren <<
Det stod i avisen for 58 år siden: Fyens Stiftstidende den 9. nov. 1966 >>
Sporene bort fra Kerteminde By.
Selv om det sidste tog var kørt for mere end to år siden, var det ikke helt slut med Kertemindebanen:
Det stod i avisen for 56 år siden: Fyens Stiftstidende den 18. jun. 1968 >>
Kertemindebroen stritter imod.
Jernbanebroen i Kerteminde holdt i går stand trods mange forsøg på at fjerne den ved hjælp af to kæmpekraner en for hver ende af broen. Mange uforudsete hindringer lagde sig i vejen, men i dag håber man at kunne overvinde dem <<
Det stod i avisen for 56 år siden: Fyens Stiftstidende den 19. jun. 1968 >>
Tre kraner løftede Kertemindebroen.
PÅ TUR MED OKMJ Signalposten foretog en rejse med OKMJ et års tid før nedlæggelsen. Læs her hvad forfatteren skrev om Kerteminde: "Kerteminde hilser os med lystig klokkeringning og blinkende lys fra vejsignalerne. Vi skal over det smalle stræde ved Kerteminde Fjord (strædet fortsætter i øvrigt til det tidligere omtalte Kertinge Nor). Vi kører ind på en gitterbro, hvorfra man har udsigt både til fjorden (ret selvfølgeligt), havnen og længere ude et kort glimt af Storebælt. Vi er næppe kommet over broen, før vi møder det første sporskifte, der giver adgang til havnen. Det er faktisk morsomt, at i lang tid efter banens nedlæggelse bevarede man havnesporet eller i hvert fald en del deraf. Årsagen var transport af fisk fra Kerteminde. Vognbjørnen sørgede for transporten til og fra af de godsvogne, man skulle bruge til transport af fisken. Transporter som de andre vejfarende sikkert har været "glade" for på de ret smalle landeveje. Et øjeblik efter passagen af broen stopper vi op foran den lange længe, der udgør stationen i km 23,9. Jeg var lige ved at sige, at nu er vi kommet til en rigtig station. Det er selvfølgelig noget vrøvl, for de andre stationer vi hidtil har besøgt er naturligvis lige så rigtige som Kerteminde. Selvfølgelig er der forskel først og fremmest på størrelsen, men hvad der også spiller en væsentlig rolle er de mange og store virksomheder, der bruger banen og selvfølgelig også er væsentligt for de mange mennesker, som bor her, og hvoraf en del trods alt benytter banen. Vi er altså kommet til en stor station med alle de faciliteter en sådan må have. Her er også gennem tiderne blevet afsendt/modtaget betydelige mængder gods. De mange industriforetagender - herunder også fiskeindustrien - har igennem tiderne været gode kunder hos banen. Alene her ligger en af årsagerne til, at banen aldrig skulle have været nedlagt. Men yderligere er det værd at bemærke, at der altid har været mange passagerer, der har benyttet toget til/fra Kerteminde. Jeg har en lumsk mistanke om (for øvrigt også om et par andre (nord)fynske baner) at med en noget dygtigere ledelse havde nogle af disse baner nok overlevet, men det er igen en helt anden historie. Men hvad kan man jernbanemæssigt byde på her foruden det tidligere nævnte havnespor? Der er krydsnings-/overhalingsspor, diverse opstillingsspor, læssespor, drejeskive (mindre), vandkran og sikkert har der også været en kulgård, men den så jeg ingen rester af. Her er også en mindre remise, som gemmer stationens rangertraktor, for her er virkelig mange godsvogne på stationsterrænet, der sikkert kræver en hel del rangering. Hvad der holdt af godsvogne på havnen fik jeg ikke denne gang lejlighed til at undersøge. Jeg skrev før "stationens rangertraktor". I virkeligheden har man to af slagsen. Igennem vinduerne i den lille remise kunne jeg se en traktor, fremstillet af Pedershåb, tilsyneladende velholdt og pænt pudset - det er den, man bruger til daglig. Den anden traktor fra Dieppe kunne jeg imidlertid ikke få øje på, hvad der nok kunne ærgre mig lidt, for jeg ville gerne have set nærmere på denne "oldsag", som på mange punkter er ret speciel. Den stammer fra 1925 og skulle have nr. 1, mens den danskbyggede med nr. 2 er fra 1952. Nu er der den hage ved dette nummersjov, at man fortalte mig, at den gamle traktor, som rettelig burde hedde nr. 1, siges at være "tituleret" nr. 2. Dette fik jeg nu først at vide, da vi for længst havde forladt Kerteminde. Det var motorføreren, der fortalte mig dette. Han havde fået det at vide af en gammel lokomotivfører. Det har ikke været mig muligt at få dette bekræftet ved senere undersøgelser, men der går sjældent røg af en brand uden at der har været ild, så jeg er spændt på, om andre kan klare dette lille problem, som ikke bliver mindre ved at det hævdes, at der aldrig har stået nummer på siden af den gamle svend. Jeg nævnte før drejeskiven, men her havde banen et lille problem med de sidst anskaffede damplokomotiver, der kun skulle til Kerteminde - de måtte køre baglæns tilbage til Odense, hvad de for øvrigt sagtens kunne klare - af den simple grund, at drejeskiven var for kort til maskinerne. Hvis damplokomotivet skulle hele vejen igennem til Martofte, var der ingen problemer, for drejeskiven deroppe kunne klare vendingen uden besvær. Hovedbygningen i Kerteminde er som nævnt en lang længe, der rummer alt til faget henhørende. Desuden rummer bygningen posthus og telegrafstation. Jeg vil ikke påstå, at det er en oplevelse at komme til stationen, den virker bestemt ikke særlig spændende, og køn kan man vist heller ikke påstå, den er. Varehuset er opført i røde sten - det er jo en stor station, vi er kommet til, og her bygger man da ikke sådan en bygning af træ - med sadeltag af skifer. Vinduesrammerne er som på så mange andre stationer på banen malet grønne. Som tidligere nævnt har byen altid været et godt aktiv for banen, for de mange erhvervsvirksomheder har været gode kunder (jernstøberi, hermetikfabrikker, diverse maskinfabrikker osv.) Byen ligger også tæt ved en god badestrand. Det er ikke så få badegæster, især fra Odense, banen med særlige badetog har transporteret frem og tllbage, så store tog, at alt hvad man havde af personvogne - og tit også vogne fra de øvrige nordfynske privatbaner - blev taget i brug. Der er afgang fra Kerteminde kl. 13.10. En del passagerer er stået af her, kun nogle få er kommet til, så der er blevet god plads inde i motorvognen, fortæller togføreren, som lige slår et smut ind i førerrummet"
Kertemindes første stationsforstander var Carl Elisius Pedersen (fra 1902: Carl Elisius Haldbo) f. 1/1-1875 i Vejle. Han var bosat Langegade 45, da stationsbygningen ikke - som landstationerne - var forsynet med en lejlighed
Kerteminde station set fra banesiden kort før den forsvandt. Stationen lå Strandvejen 4-6, 5300 Kerteminde. Billedet er fra april 1982 (Ophav: Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv)
Kerteminde sporplan
Næste stop: TÅRUP
|
Vejret i Nyborg
kl. 11:56
Lufttemp.: 8,0 °C
Lufttryk: 1031,3 hPa = 773,5 mmHg
Luftfugtighed: 93 %
Nedbør: 0,0 mm
Vindstyrke: 1,5 m/s
Vindstød: 2,1 m/s
Næsten stille
Retning: 66° ØNØ
Sol op: 08:41
Sol ned: 15:53
INDHOLD:
| Se landkort med de gamle
baner |
| (opdateret 2017) |
| Nyborg H/ Færgehavn |
| (jernbanenostalgi) |
| Knudshovedbanen |
| (jernbanenostalgi) |
| SNB Svendborg - Nyborgbanen |
| (jernbanenostalgi) |
| Hvad er der tilbage af
SNB?
|
| (jernbanenostalgi) |
| RNB Ringe - Nyborgbanen |
| (jernbanenostalgi) |
| Hvad er der tilbage af RNB? |
| (jernbanenostalgi) |
| OKMJ Odense - Kerteminde -
Martoftebanen |
| (jernbanenostalgi) |
| ONFJ Odense - Nr.Broby - Fåborg Jernbane
|
| (jernbanenostalgi) |
| De sidste færger på Storebælt |
| (tog/bilfærger og Vognmandsruten) |
| Tog i Nyborg |
| (video-clip) |
| Arkiv Ugens Togfoto |
| (gense tidligere foto) |
|
Stationssøgeren |
| (pop up vindue) |
| Jens
Aaløkke OZ1GEO Experimentarium |
| (Tesla coils etc.) |
| Tesla show 2007 |
| (den 25/10-07) |
| Jens Aaløkkes Samling/Collection |
| (oversigt over samling) |
| Ohms lov |
| (med regnemaskine) |
| Nyborgs største antennemast |
| (mobiltelefoni) |
| Besøg på TV-station Sdr. Højrup |
| (den 26/4-01) |
| Fyrtårnsweek-end |
| (Knudshoved 2001-02) |
| Info-siden |
| (mere vejr) |
Forrige
Næste
