Forrige

 Næste

Km 29,3 fra Odense

  

Oversigtskortet viser OKMJ's forløb med alle stationer og trinbrætter på den 35,6 km lange bane. Kortet er klikbart. Ved at klikke på fx "Kølstrup", springes der direkte til denne station


Mesinge vist på ældre kort (1:20.000)

 

Mesinge station. Sidebygningen kom til i 1907, og billedet er formodentlig fra samme år eller kort efter. Et af de karakteristiske perrontræer ses til højre. Forrest ses stationsforstander Ole Peder Olsen (f. 9/6-1866) med familie. Familien kom i 1903 fra Rynkeby station, hvor hustruen, Maren Olsen (f. 8/5-1870), var ekspeditrice og Ole Peder Olsen baneformand. I folketællingen fra 1911 er parret opført med otte børn (Ophav: Mesinge Sogns Lokalhistoriske Arkiv)

 

Mesinge station omkring 1940 set fra banesiden. Varehuset her var meget længere end på de andre stationer og havde to dobbeltdøre mod banen. I banens seneste år var varehusene rødmalede undtagen i Kølstrup, hvor det var gult. Varehusene var af træ med stumpvinklet paptag og klinkbyggede sider og tæt op under taget i gavlene to små, fire-rudede vinduer. Husene var anbragt på murede piller, så der var god ventilation under gulvet (Ophav: Mesinge Sogns Lokalhistoriske Arkiv)

 

Mesinge station set mod Dalby/Martofte (Foto: Ulf Holtrup 24/4-1964)

 

Mesinge station set mod Dalby/Martofte. Der sættes signal for tog fra Martofte. Det foregår i det lille skur til venstre, hvorfra der er trådtræk til det enarmede indkørselssignal i stationens nordende. Signalet på perronen kan nemlig ikke ses i tide fra tog nordfra (Foto: Ulf Holtrup 24/4-1964)

 

Mesinge station set fra luften 1950. Venstre side er mod Dalby/Martofte. Stationens sidefløj kom til i 1907 (Ophav: Odense Luftfoto)

 

Mesinge station set fra luften 1954. Foruden læssespor havde stationen krydsningsspor indtil o. 1940. Stationsbygningen findes stadig på Stationsvej 17, 5370 Mesinge

 

Banens eneste viadukt blev opført i jernbeton for Midskovvejen 700 m nord for Mesinge station i 1937 i banens km 30,0. Broen eksisterer den dag i dag og indgår i et stisystem

 

Viadukten for Midskovvejen set mod Dalby/Martofte (Foto: Holtrup 24/4-1964)

 

Viadukten for Midskovvejen set fra luften 1950. Den gamle vej anes foran dæmningen. Det tidligere vogterhus på den modsatte side af banen måtte nedrives. Til højre Mesinge Kirke bygget i perioden 1100-1250. Præstegården, bag ved kirken, fik eksproprieret 80 m² jord til vejprojektet, tinglyst 28/3-1941 (Ophav: Odense Luftfoto)

 

Det stod i avisen for 123 år siden:

Aarhuus Stiftstidende den 23. jan. 1901

>> Et Par Heste styrter mod Toget.

Om et sammestød på Kjertemindebanen fortæller 'Fyens Stiftstidende':

Da Formiddagstoget Kl. 10 i Lørdags gik fra Mesinge Station, kom en Karl fra Brockdorff i stærk Fart kørende ad Kjerteminde Landevej og var kun 20 Alen fra Baneoverskæringen, da han hører Signal og ser Toget fare frem. I stedet for hurtigt at fortsætte Kørslen, holder han hestene an og faar dem drejet om mod Grøften, men skønt der gøres alt muligt fra Lokomotivføreren for at bremse, er det umuligt at forhindre Sammenstødet, idet hestene ustyrligt atter vender sig mod Lokomotivet.

Ved Sammenstødet knækkes Vognstangen, den ene Hest styrter død om, og den anden springer op mod Lokomotivet, hvor Lanternen splintres, idet Dyret slynges bort. Det skal have været et skrækkeligt Syn, men mærkværdig nok kom ingen Mennesker til Skade. Karlen slap med Skrækken, og en gammel Mand, der var kommen op at køre med, sprang af Vognen og stødte sig lidt, men faar dog ingen videre Men deraf. Togpersonalet saavel som Passagererne slap da heldigvis ogsaa med Skrækken. Da Toget var standset, hjalp man Karlen med at slæbe Dyrene til Side og faa Halsen skaaret over på dem begge <<

 

Det stod i avisen for 123 år siden:

Fyns Venstreblad den 30. jan. 1901

>> Kerteminde-Banen.
I "Fyns Tid." læste man for nogle Dage siden et Referat om den Ulykke, der skete ved Hindsholms-Banens Overskæring af Landevejen mellem Mesinge og Dalby, idet et Par Heste, tilhørende Forpagter Andersen, Brockdorff, blev kørt ihjel af det fra Kerteminde kommende Tog. Til Slutning stod der: at man nu muligt vilde søge at formaa Banebestyrelsen til at anbringe en Bom for den nævnte Overskæring, men der stod ikke noget om, at Bommen skulde bevogtes, og det ligger da nær at antage, at der tænkes paa en Bom, der ved et Hejseapparat kunde lukkes op og ned fra Midskovvejen eller Dalby Station. Nu ved man jo nok, at en aaben Bane over en Landevej altid er noget farlig, men det var man vel allerede klar over, før end Banen blev bygget, og det manglede da heller ikke, at der blev stridt nok for at netop denne Overskæring af Landevejen kunde bortfalde, og Banen ledes i en noget anden Retning og til et andet og mere heldigt Endepunkt, end det der blev Tilfældet. Men Skæbnen (i Form af en Besigtelseskommission) vilde, at vi fik Banen til at overskære Landevejen paa et for Færdslen af denne meget uheldigt Sted, og det er lige saa uomtvistet, at dette allerede har voldt en meget beklagelig Misére, og det er vel ikke udelukket, at noget lignende kan gentage sig.
Det ligger da nær at spørge: Har Banebestyrelsen nogen Forpligtelse til at søge at afværge slige Ulykker ved Banen, eller skal det alene overlades til Skæbnen og Folks egen Paapasselighed. Der kommer saa mange Tanker frem ved en saadan Lejlighed, og det er ikke underligt, om Folk kommer til at filosofere over, hvordan det egentlig gaar til ved Anlæget af en Bane. Har Koncessionshaverne nogen Forpligtelse til at føre en Bane igennem paa den for vedkommende Opland heldigste Maade? Er der noget Hensyn, der skal tages, eller er det efter eget Forgodtbefindende, eller hvordan forstaas Fremgangsmaaden? Der hviler noget mystisk dunkelt for uindviede over dette, særlig naar man ser, at Banen paa flere Steder, selv efter at Retningen syntes fastslaaet, dog blev forrykket; kun her paa Slutningen skulde den blive ved Bestemmelsen, trods det, at det vel ikke havde været mindst nødvendigt at forandre Retningen ogsaa her.
Naar jeg nu til Slutning spørger: agter Banebestyrelsen at foretage noget til Sikkerhed for vejfarende ved Overskæringen af Landevejen mellem Mesinge og Dalby? saa vilde jeg meget beklage om en saadan eventuel Overvejelse skal resultere i, at vi fik en Bom til at lukke for Vejen uden stedlig Opsigt, noget saadant anser jeg for værre end intet. Det sker jo, hører man undertiden, at en saadan Hejsebom bliver sænket ned paa et Køretøj, som i Øjeblikket passerer Linien, og da vedkommende ikke selv kan frigøre sig af Bommen, saa er det let at se, hvilke Følger dette vil kunne faa. Jeg vil derfor kun udtale som min private Opfattelse, at skal vi have en Bom for Banen paa det omtalte Sted, saa lade den blive lukket op og i af Mennesker og ikke automatisk, og jeg gentager: Saadant er værre end intet.
O. Jacobsen, Dalby <<

 

Det stod i avisen for 98 år siden:

Fyens Stiftstidende den 3. jul. 1926

>> Frygtelig Ulykke ved Mesinge.

 

Den knuste Bil paa Redningskorpsets Lastvogn

 

Kertemindebanens Tog, der afgaar fra Odense Kl. 3,50, blev igaar Eftermiddags, da det naaede Overkørslen ved Mesinge Station paakørt af en Personbil fra Odense. Det var en lille 3-Personers Renault-Vogn, som førtes af Fru Assurandør Martens, Helgavej 18, og i Vognen befandt sig desuden fru Martens 18-aarige Datter og Fru Direktør Edwards, Odense, med sin Datter, en lille Pige paa 2 Aar.

Bilen kom fra Kerteminde, hvor Damerne havde været for at bade, og skulde over Hindsholm tilbage til Odense. Ved Overkørslen ved Mesinge Station er der en Bakke, hvorfra der er frit Udsyn til alle Sider over Banelinien, saaledes at man ikke kan betegne Overkørslen som en af de farligste aabne Jernbaneoverkørsler. Da Fru Martens var oppe paa Bakken opdagede hun Toget og den Fare, hun befandt sig i. Den motorsagkyndige Undersøgelse af Vognens Rester og Sporene i Vejen viser, at Fruen har bremset haardt, men hun kunde ikke naa at standse Vognen, og den ramte Lokomotivet, hvorved den slog en Kuldbøtte og blev slynget ind mod den følgende Jernbanevogn med saadan en Kraft, at der frembragtes et Hul i Siden paa Vognen. Alle Passagerer blev slynget ud af Vognen og kvæstet mod Vejen, og Vognen blev fuldstændig ødelagt.

Der ilede straks Mennesker til Hjælp. Stationsforstanderen bar den lille Pige ind i sin Lejlighed. Barnet var saa haardt kvæstet i Hovedet, at det døde, da Stationsforstanderen var naaet indenfor med det. Fru Edwards var bleven meget forslaaet over hele Kroppen, Fru Martens havde paadraget sig et Hul i Hovedet, og det ene Ben var meget forslaaet, hendes Datter var meget forslaaet i Ryggen. Læge Brücher, Mesinge, og Læge Schwartz, Kerteminde, tilkaldtes og kom hurtigt til Stede. De tilskadekomne kørtes af Falck's Redningskorps til Odense. Fru Edwards indlagdes paa Amtssygehuset, hvor hendes Tilstand idag betegnes som rigtig god. De to andre tilskadekomne kørtes til deres Hjem.

Ulykken, der saa brat afbrød den lille Biludflugt, har vakt megen Deltagelse <<

 

Det stod i avisen for 94 år siden:

Fyens Stiftstidende den 29. aug. 1930

>> De farlige overkørsler.

Nær ved en Ulykke igaar ved Mesinge.

Ved Borget Nord for Mesinge, hvor Kertemindebanen skærer Landevejen, var der igaar paa et hængende Haar nær sket en Ulykke, der kun afværgedes ved, at det i sidste Øjeblik lykkedes Togføreren at standse. Det var en Odense-Bilist, der ikke havde iagttaget Toget.
I Anledning af dette Tilfælde meddeles der os fra Egnen, at det snart er en dagligdags Begivenhed, at Folk er ved at blive kørt ned af Toget paa dette Sted, hvor Forholdene skal være saadanne, at man ikke kan se Toget, inden man er midt paa Sporet. F. Eks. hændte det for kort Tid siden for Gdr. Knud Knudsen, Hersnap, der kun ved at udvise den største Koldblodighed naaede at slippe over en halv Alen fra Togets Kofanger. Et lignende Tilfælde som det igaar hændte ogsaa Bagermester Østergaard, Dalby, for ikke længe siden. For ham lykkedes det ogsaa i sidste Øjeblik at styre Vognen ind i Hegnet ved Siden af Overkørslen.
Forøvrigt vil der i nær Fremtid blive truffet Sikringsforanstaltninger ved denne farlige Overkørsel <<

 

Det stod i avisen for 93 år siden:

Langelands Social-Demokrat den 5. aug. 1931

>> Bil paakørt af Toget.

En Dame saaret.

Ved Mesinge Station nord for Kerteminde er der i Aftes sket en Paakørsel af en Bil. En stor Buick-Vogn, tilhørende Købm. Larsen, Vett & Wessels Udsalg i Odense, var paa Vej til Odense. Ved Overskæringen ved Mesinge Station blev den paakørt af et Motortog, der lige havde sat sig i Gang fra Mesinge Station. Bilen blev slynget i Grøften, og Fru Larsen, der var med i Bilen som Passager, paadrog sig forskellige Kvæstelser.

Motortoget blev slemt molesteret ved Paakørslen og kunde ikke fortsætte, hvorfor man maatte sende Passagererne videre med Bil til Kerteminde og derfra til Odense med et andet Motortog. Mange af Passagererne skulde videre med Eksprestoget fra Odense, men kom paa Grund af Uheldet for sent til dette <<

 

Det stod i avisen for 89 år siden:

Fyens Stiftstidende den 18. nov. 1935

>> Bekendtgørelse om Afholdelse af Besigtigelses- og Ekspropriationsforretning i Anledning af Arealerhvervelse m.v. til Anlægget af en Vejoverføring ved Mesinge Jernbanestation.

Det bringes herved til almindelig Kundskab, at der Lørdag den 23. November 1935 vil blive afholdt en Besigtigelses- og Ekspropriationsforretning i Medfør af Forordning af 5. Marts 1845 til Foretagelse af Ekspropriation af nogle Arealer m.v., hvis Afstaaelse eller Benyttelse vil udkræves til et i Henhold til Lov Nr. 28 af 1. Februar 1930 bestemt Anlæg af en Vejoverføring til Afløsning af Odense-Kerteminde-Martofte Jernbanens ubevogtede Overkørsel for den offentlige Vej Midskov-Mesinge Nord for Mesinge Jernbanestation, hvorhos der vil blive foretaget den foreskrevne Forligsprøve med de paagældende om Vederlaget for Grundafstaaelsen m.v.

Forretningen paabegyndes Kl. 2¼ Eftm. ved den ovennævnte Overkørsel Nord for Mesinge Jernbanestation og omfatter de paa nedennævnte Fortegnelse opførte Ejere og Brugere af Mesinge Sogn.

Til at møde ved nævnte Forretning enten personlig eller ved en paa lovlig Maade befuldmægtiget indkaldes herved i Overensstemmelse med Forordningen af 5. Marts 1845 § 7 og § 9 samtlige paagældende Lodsejere og Brugere.

Mødestedet er for enhver Lodsejer eller Bruger det rekvirerede Areal.

Fortegnelse over de rekvirerede Grundstykker m.v. tillige med en omtrentlig Angivelse af disses Arealindhold er tilstillet den paagældende Kommunalbestyrelse til Uddeling. Enhver vedkommende, der ikke paa denne Maade maatte erholde et Eksemplar af Fortegnelsen, vil desangaaende kunne henvende sig til Formanden for Kommunalbestyrelsen eller i Kommissariatets Kontor i Ministerialbygningen i København.

Denne Bekendtgørelse tjener tillige til Efterretning for enhver, der som Panthaver, Tiendeejer* eller i hvilken som helst anden Egenskab anser sig berettiget til enten ganske eller for en Del at oppebære den Erstatningssum, der maatte tilflyde de respektive Ejere.

Kommissariatet for Anlæg af Jernbaner paa Øerne, Ministerialbygningen, København K., den 16. November 1935. 

C. Lerche <<

 

*Tiende-ejer er en person, der (som indehaver af en kirke ell. en tidligere kongsgaard) er berettiget til at indkræve tiende (en afgift på en tiendedel af årets afgrøder)

 

Det stod i avisen for 88 år siden:

Fyens Stiftstidende den 6. maj 1936

>> Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane.

Nedbrydningsarbejde.

Det Banen tilhørende Vogterhus (kun Forhuset ikke Udhuset) ved Overkørslen for Mesinge-Midskov Vejen Nord for Mesinge Station udbydes herved til Overtagelse til Nedbrydning. Bygningen behøver kun at nedbrydes til Sokkelhøjde, og Murbrokker o. lign. som ikke ønskes anvendt, kan blive liggende paa Stedet. Nærmere Oplysning faas paa Mesinge Station, hvor Tilbud modtages indtil Onsdag den 13. Maj Kl. 13,45, til hvilket Tidspunkt de aabnes i Overværelse af de Bydende, som maatte have givet Møde. Nedbrydningen skal være tilendebragt inden 1. juli d.A. <<

 

Det stod i avisen for 88 år siden:

Fyens Stiftstidende den 6. jul. 1936

>> Ny viadukt over Banen.

Som vi tidligere har omtalt skal der bygges en Viadukt over Kertemindebanen ved Mesinge-Midskov Vejen. I de sidste Dage er Arbejdet blevet paabegyndt, og Ledvogterhuset, der ligger ved Overkørslen, er ved at blive revet ned <<

 

Det stod i avisen for 85 år siden:

Fyens Stiftstidende den 7. aug. 1939

>> Giv Agt - der fløjtes ikke.

Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane meddeler, at Togene er ophørt med at afgive Fløjtesignal før Overkørslerne ved Kertemindebanens Skæring ved Landevejen Snekkeled-Mesinge, Syd for Mesinge Station, og Sognevejen Stubberup-Landevejen ved Scheelenborg, Nord for Kirkebro Trinbrædt, hvor der er skaffet Udsigt fra Vejen til Banen efter Ministeriet for offentlige Arbejders Regler af 16. Marts <<

 

Det stod i avisen for 72 år siden:

Fyens Stiftstidende den 22. sep. 1952

>> Hestens Dødsspring blokerede Sporet hele Natten.

Kerteminde-Banen har i Nat været blokeret - lige fra Kl. 21 til Kl. 6 i Morges. Aarsagen var en Hest, der maatte betale for et uheldigt Eksperiment med Livet.

Hesten, der tilhørte Slagtermester P. Henriksen, Salby, sprang ved 21-Tiden pludselig ind paa Sporet, netop som Kerteminde-Toget kom kørende ca. en Kilometer Syd for Mesinge Station.

Motorføreren bremsede haardt op, men en Paakørsel var uundgaaelig. Hesten blev dræbt paa Stedet, og Motorvognens forreste Hjul blev afsporet. Der kom ingen Mennesker til Skade ved Uheldet og Togets 62 Passagerer blev afhentet og ført til Kerteminde af et andet Tog. Da Sporet først var klar til Brug igen Kl. 6 i Morges, maatte man etablere en Rutebil-Transport af de rejsende i Aftes <<

 

Det stod i avisen for 63 år siden:

Fyens Stiftstidende den 13. okt. 1961

>> Motorcyklist dræbt af Kerteminde-toget.

Dødsulykke i formiddags i jernbaneoverskæringen mellem Mesinge og Dalby.

Murermester Henry Carstensen, Mesinge, blev i formiddags ved 9-tiden dræbt, da han paa motorcykel med stor kraft tørnede mod Kerteminde-toget i jernbaneoverskæringen mellem Mesinge og Dalby.

Ved sammenstødet blev Henry Carstensen slynget ca. 25 meter hen ad banelegemet. Hans tommestok blev senere fundet over 30 meter fra ulykkesstedet. Læge A. Vaag, Mesinge, der blev tilkaldt, konstaterede, at døden var indtrådt.

Overskæringen er det pågældende sted forsynet med blinklys, som var i funktion, da sammenstødet skete. Formentlig er Henry Carstensen blevet blændet af solen, saaledes at han ikke har bemærket de røde blinklys.

Toget, der førtes af togfører Henry Andreassen, Odense, var netop kørt fra Mesinge og var paa vej mod Dalby, da ulykken skete. Togføreren har forklaret, at han ikke bemærkede motorcyklisten, da han nærmede sig overskæringen.

Ved sammenstødet ramte Henry Carstensen motorvognens venstre hjørne og splintrede delvis det ene trinbræt.

Murermester Henry Castensen, der blev 58 aar gammel, efterlader hustru og to børn. For faa aar siden overtog han sin faders forretning i Mesinge. Han var en dygtig fagmand, afholdt og respekteret af alle, han kom i berøring med <<

 

 

PÅ TUR MED OKMJ

Signalposten foretog en rejse med OKMJ et års tid før nedlæggelsen. Læs her hvad forfatteren skrev om Mesinge: 

"I km 29,3 når vi første station efter Kerteminde, nemlig Mesinge. I sognet af samme navn hører Tårup også til. Før vi kører op foran stationsbygningen har vi på højre hånd sidesporet med skifte i begge ender og hvortil der er heftet et kort blindspor endende i en rampe - dette ligger nærmest stationsbygningen. Men også i den anden ende af sidesporet er der ligeledes heftet et blindspor på, men i farten får jeg ikke konstateret om der også der er en rampe. Lige før vi kommer til selve stationsbygningen ender sidesporet og lige efter har vi varehuset af den sædvanlige type. Men det er længere - meget længere - og der er to porte ud mod perronsporet, hvorfor mon? Både foran varehus og station har vi kun et spor liggende, nemlig hovedsporet. Da stationen ligger i en lang kurve er det sædvanlige dobbeltsignal på perronen erstattet med to master med hver sit signal, rykket væk fra perronen. De sædvanlige i firkant klippede træer møder vi også her. Hovedbygningen har som det er almindeligt på banen gavlen vendt ud mod perronen, og der er også her en sidebygning direkte koblet til hovedhuset, det hele i to etager med beboelse på 1. salen. Alt er opført af de samme materialer som på de andre stationer. Som sædvanlig er her rent og nydeligt på perron og det øvrige stationsareal. Men kigger man lidt længere væk bag sidesporet er her godt rodet, hvilket bunker af sveller og gamle skinner er årsag til, da disse bunker ærlig talt flyder lidt vel rigeligt. Der står nogle få rejsende af her men ingen på"

 

Mesinges første stationsbestyrer var Niels Kristian Nielsen Eistrup f. 14/2-1864 i Bjergby, Hjørring Amt

 

Mesinge station blev solgt for 55.000 kr. til landpostbud Søren Kristensen og postekspeditør Inger Kristensen (tinglyst 27/2-1969)

 

Mesinge station set fra vejsiden som den ser ud i dag (2017) (Foto: srk 29/8-2017)

 

Mesinge station set fra banesiden mod Dalby/Martofte som den ser ud i dag (2017). Banelinien er blevet til en asfalteret gang- og cykelsti, der fortsætter næsten ubrudt ud til Martofte (Foto: srk 29/8-2017)

 

Viadukten for Midskovvejen set mod Mesinge/Odense, som den ser ud i dag (2017). Broen, der er fra 1937, er stadig i brug for vejtrafikken, og en sti hvor sporet lå. Der ses intet opførelsesår på broen, som ellers er normalt. Ligeledes ses heller ingen sodstribe på broens underside fra damplokomotiverne (Foto: srk 29/8-2017)

 

 


Mesinge sporplan

Næste stop: DALBY


til oversigtskortet