Forrige Næste

Km 16,6 fra Nyborg
Km 9,8 fra Ringe

 

Klik-bart kort med banens forløb fra Ringe til Nyborg. Ved at klikke på et stationsskilt springes direkte til lokaliteten, hvis du ikke ønsker at se hele artiklen 

 

Ellested vist på ældre kort (1:20.000)

Efter Ørbæk lå Ellested station 16,6 km fra Nyborg. Midt mellem de to stationer passerede banen Lindeskov, hvor landets længste langdysse findes (168 m lang, 10 m bred) stammende fra bondestenalderen ca. 3500 år før Kr. På den tid banen blev anlagt, havde man ikke veneration for den slags fortidsminder, hvoraf der findes adskillige på egnen. Blev nærmest betragtet som en hæmsko for udviklingen. Banen kom trods alt ikke til at gå igennem langdyssen men meget tæt på. Helt utænkeligt nu om dage. 

 

Ellested station havde både krydsnings- og læssespor og som noget usædvanligt for banens stationer var der støbte perronforkanter. Endvidere havde stationen 1. klasses ventesal, hvilket må tilskrives godsejeren på Ravnholt 3 km nord for stationen, der havde selskabelig omgang med kongehuset. Ellested havde det største sporanlæg af banens mellemstationer. Der var et 280 m langt omløbsspor og et læssespor med to blindspor til side- og enderampe.

 

Ellested sporplan 1949 

 

Ellested station. Postkortbillede ca. 1915  (Foto: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

 

Folketælling fra 1906 med Ellested stations beboere. Stationsforstanderen hed Johannes Seiersen, f. 1862, og var stedets anden stationsforstander fra 1902-16. Foruden hans hustru husede stationen fem børn og to tjenestefolk

 

Ellested station set fra banesiden 1950 (Foto: Sylvest Jensen)

 

Ellested station set mod Fjellerup/Ringe. Spor 2 ser ud til at være forsvundet. Stationens benyttelse levede ikke helt op til dens størrelse (Fotograf og dato ukendte)

 

Ellested/Lindeskov. Lokomotivet RFB nr. 4 med to personvogne og en godsvogn passerer stendysserne øst for Ellested station. Vejen i forgrunden er Assensvej. Dysserne findes endnu, hvorimod der ikke findes rester af banen på stedet (Fotograf ukendt, årstal: 1943)

 

Luftfoto med området omkring Ellested station 1954. Stationen ligger i den gule firkant. Før banen kom, mødtes vejene i et regulært vejkryds. Overskæringen bevogtedes fra starten med bomme fra et vogterhus og senere med blinklyssignaler, men alligevel skete der i tidens løb flere alvorlige ulykker her. Efter banens ophør er vejene rettet ud.

 

Og sådan ser området ud på et ældre matrikelkort med både ny og gammel vejføring.

 

Ellested station var også posthus. Her er et afsendt brevkort fra Tranekær på Langeland stemplet ved ankomsten til Ellested 1911

 

Stationsforstander H.P.J. Larsens visitkort

 

Samme stationsforstander var ikke uden humoristisk sans, da han adresserede sit brev til beboeren på Langdyssegård. H.P.J. Larsen var stationsforstander i Ellested i årene 1924-30, konvolutten må være fra samme periode

 

Ellested station. Motortog forlader stationen mod Nyborg. Formodentlig o. 1960 (Foto: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

 

Bygning af Ringe-banen ved Ellested o. 1896. Det er ikke det rigtige strækningsspor, der ses, men et smallere spor til entreprenørbrug (Foto: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

 

Fyens Stiftstidende skrev den 23/7-1938, at der var større sendinger skinnemateriel på vej til Nyborg-Ringe-banen fra den nedlagte sjællandske midtbane, og som skulle erstatte den ret svage skinnebelægning på banen. Den sjællandske midtbane fra Ringsted til Frederikssund fik en meget kort levetid. Ringsted-Hvalsø (23 km) 1925-1936 og Hvalsø-Frederikssund (34 km) 1928-1936. Skinnerne må derfor have været af god kvalitet og med en vægt på 37 kg/m. Mon ikke det er disse, banearbejderne på fotoet herunder er i færd med at udveksle?

 

Billedet er angiveligt fra Ellested o. 1939 hvor sporet blev udvekslet (Foto: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv)

,,

Det stod i avisen for 116 år siden:

Fyens Stiftstidende den 6. jan. 1908

>> Heldigt sluppen.

Lillejuleaften faldt en ung Pige, som tjener i Ringe, Datter af Banevogter L. Henriksen, Ellested, af Toget mellem Fjellerup Holdeplads og Ellested Station. Hun slog et Par Kolbøtter ned ad Baneskraaningen og havnede i en vandfyldt Grøft. Skjønt noget medtaget og fortumlet kunde hun dog gaa til sine Forældres Hjem. Den hurtigt tilkaldte Læge konstaterede, at intet Brud var sket, men beordrede nogle Dages Ro.

Pigen er - skrives der til os - nu i bedste Velbefindende igjen <<

,,

Det stod i avisen for 114 år siden:

Fyens Stiftstidende den 2. maj 1910

>> Stjaalet et Brev med Penge.

I Fredags havde en Mælkekusk lagt et Brev med c. 142 Kr. i - Afregning fra Mejeriet - paa en Mælkespand, som han stillede udenfor Rasmus Olsens Enkes Gaard i Sandager (Gislev). Inden Gaardens Folk kom ud til Spanden, var Brevet forsvunden. En Eftersøgning gav intet Resultat, men saa opspurgte Politiassistent Andreasen, Ringe, at en rejsende Svend havde løst Billet paa Ellested Station til Slagelse. Politiet dér blev alarmeret, og Fyren blev nappet ved sin Ankomst dertil; det var en Snedkersvend. Han havde kun naaet at bruge 20 Kr. af de stjaalne Penge <<

,,

Det stod i avisen for 114 år siden:

Langelands Social-Demokrat den 7. jun. 1910

>> Toget, der i Aftes Kl. 10,54 afgik fra Ringe til Nyborg, overkørte 200 Alen syd for Ellested Station en Ko, der fik Hornene ind i Kofangeren. Maskinen løftedes med de 2 forreste Hjul af Skinnerne og maatte løftes op med Dunkraft. Toget indkom til Nyborg med 1/2 Times Forsinkelse. I Dag er Maskinen afgaaet til Reparation <<

,,

Det stod i avisen for 113 år siden:

Kallundborg Avis den 5. aug. 1911

>> En Finger klippet af i en Kupedør.
Paa Ellested Station hændte det, at en ung Dame fra Odense fik en Finger ødelagt. Hun stod med Haanden i Karmen til Kupedøren og talte med nogle paa Perronen, da et Vindstød pludselig med stor Kraft smækkede Døren i, hvorved yderste Led af den ene af hendes Fingre bogstavelig talt blev klippet af og faldt ned paa Perronen <<

,,

Det stod i avisen for 109 år siden:

Fyens Stiftstidende den 21. jan. 1915

>> Uberettiget Næringsbrug.
En Detailhandler i Maare, der havde etableret en lille Filial i et Pakhus ved Ellested Station, hvorfra han, tildels gennem den derværende Stationsforstander, solgte Foderstoffer og forskellige Grovvarer, er bleven idømt en Bøde af 20 Kr. til Amtsfattigkassen, da Næringslovens § 34 bestemmer, at det ikke er nogen Detailhandler tilladt at have Udsalg fra andre Steder end fra en aaben Butik <<

 

I hele banens levetid var man forskånet for alvorlige ulykker. Således er ingen passagerer eller togpersonale blevet dræbt eller alvorligt kvæstet. Det var som oftest de vejfarende, det gik værst ud over. Første gang en bil kørte ind i toget på Ringe-banen var i 1924, hvor en personbil sprængte bommene ved Ellested station:

,,

Det stod i avisen for 100 år siden:

Fyens Stiftstidende den 4. nov. 1924

>> En uhyggelig Tildragelse ved Ellested St.

Vognmand Anders Larsens Bil fra Ørbæk sprænger Jernbanebommen lige foran et frembrusende Tog.

Søndag Formiddag havde Gdr. Hans Johansen, Risinggaard, Ørbæk, lejet Vognmand Anders Larsen, Ørbæk, til at køre sig, Hustru og Datter til Gudstjeneste i Ryslinge Valgmenighed. Kørslen foregik i en Ford Sedan, og Larsen sad selv ved Rattet. Turen til Ryslinge forløb ogsaa paa bedste Maade, men paa Hjemturen indtraf et alvorligt Uheld, idet Bilen stødte sammen med Ringe-toget ved Ellested Station.
Allerede ved Ryslinge mødtes Tog og Bil, og sidstnævnte maatte vente, mens Bommene var lukket. Ved Fjellerup var Tog og Bil ogsaa samtidig, idet Føreren havde bemærket, at Leddet ogsaa der var lukket. Bilen kørte saa videre mod Ellested, og Landevejen løber parallelt med Banen, saaledes at Bil og Tog næsten maa have fulgtes ad, den første dog med et lille Forspring. Et par hundrede Meter fra Ellested Station skærer Landevejen Jernbanelinjen, der jo imidlertid er indhegnet, og Overskæringen sikres med et Led. Udsigten fra Landevejen hindres ingenlunde af Bebyggelse eller Beplantninger, og paa vejen er opsat en Afviser, saaledes at enhver Bilist kan være klar over, hvad han skal passere.
Med jævn almindelig Fart kører Bilen fremad mod Jernbaneoverskæringen, og idet Bilen tager Svinget til højre, skinner Solen lige ind paa Vindspejlet, saaledes at Føreren ikke ser, at Bommen er sænket for det frembrusende Tog. Ledvogteren staar ved Sporet, og først da Toget var 5-600 Meter borte lukkede han Leddet. Da Ledvogteren ser Bilen kører frem mod Bommen, søger han straks at faa Toget standset ved at vinke Stop til Lokomotivføreren. Toget er imidlertid saa nær, at det ikke var muligt at standse før Overkørslen.
Bilen tørner mod Jernbanebommen, der løftes af sin gaffel og svinges med ind paa Sporet. Sammenstødet mellem Bil og Bom maa have været meget voldsomt, thi ellers maatte den svære Bom have kunnet modstaa Stødet. Idet Bilen maser frem paa Sporet, er Toget der og griber Bil og Bom, der indfiltret i hinanden kastes hen ad Baneskraaningen. To Vognlængder fra Sammenstødet standser Toget. Hele Bilens Forparti var blevet knuset, og Jernbanebommen var presset ind over Bilens forreste Sæde. Passagererne blev ved Sammenstødet kastet ud af Bilen. Var dette ikke sket, vilde Føreren og Johansens Datter utvivlsomt været blevet dræbt af Bommen. Nu slap de begge med nogle ganske ubetydelige Skrammer. Ogsaa Hans Johansen, der sad bag i Bilen sammen med sin Hustru slap fra det livsfarlige Sammenstød uden videre Skade. Derimod blev Fru Johansen alvorlig kvæstet. Fra Stationen tilkaldtes Læge Ege, Ørbæk, og Ambulancen fra Nyborg, og Fru Johansen førtes til Nyborg Sygehus, hvor det viste sig, at hun havde faaet en lettere Hjernerystelse, højre Arm brækket paa 2 Steder og nogle Ribben brækket. Endvidere havde Fruen faaet flere Saar i Hovedet.
Kvæstelserne, Fru Johansen har faaet, er meget alvorlige, oplyser Overlæge Hornemann, men det haabes stadig, at Fruen kommer over det. I Gaar var Tilstanden lidt bedre, og der havde ikke vist sig nogle Tegn paa indre Kvæstelser, end der straks blev konstateret ved Indlæggelsen.
Hvem er Skyld i Ulykken? Dette Spørgsmaal rejser sig straks, men kan selvfølgelig ikke besvares, før Spørgsmaalet bliver nærmere undersøgt ved den offentlige Retssag, der vil komme. Dog kan det utvivlsomt straks slaas fast, at Føreren, der kender Vejen, han kørte paa, saa godt, maatte være klar over, at Toget var i Anmarsch og derfor burde have været meget paapasselig, naar han svingede ind mod Banelinjen. Solskinnet blændede ham, har han udtalt, og det kan sikkert ogsaa være rigtigt, men da bilen var et Par Alen fra Bommen, opdagede Johansen, der sad bagi, at Bommen var nede og raabte dette til Føreren. Denne har ogsaa bremset, hvilket kan ses i Gruset paa Landevejen, men Farten har altsaa været saa stor, at Bilen ikke paa de faa Alen har kunnet standse. Hans Johansen greb straks i Vogndørens Lukke for hurtigst muligt at komme ud, og derved er Bilens Dør sikkert blevet lukket op. Passagerernes Tøj blev stærkt flaaet, og for Johansens Datters Vedkommende var Tøjet skaaret itu lige ind til Kroppen. Ingen af de i Vognen værende Personer saa Toget, før Bilen standsede inde paa Banen, og samtidig skete Paakørslen. Straks efter Ulykken mødte Politiassistent Jensen, Ørbæk, og optog Rapport og tog Rids af Ulykkesstedet, hvorefter Banen blev ryddet. Selve Lokomotivet tog ingen Skade ved Sammenstødet <<

,,

Det stod i avisen for 100 år siden:

Fyens Stiftstidende den 24. dec. 1924

>> Automobilulykken ved Ellested.

Propr. Johansens Hustru, Risinggaard, Ørbæk, der den 2. November paadrog sig ret svære Kvæstelser under Ulykken ved Jernbaneoverkørslen ved Ellested Station, blev igaar udskrevet fra Sygehuset. Hun skal dog under Lægebehandling endnu et Par Maaneder. Fruen afgav igaar Erklæring om sit Indtryk af Katastrofen. Umiddelbart før Sammenstødet udbrød hun: Men Bommene er jo nede, og der er Toget.

Forøvrigt fremkom der ikke noget nyt. Angaaende Erstatningskrav ønskede Propr. Johansen ikke at gøre Indstilling, inden der forelaa Regning fra Sygehuset. Fru Johansen er forsikret i Mejeriernes Ulykkesforsikring for 10,000 Kr. og 5 Kr. i Dagpenge. Chauffør Larsens Defensor, Sagfører Nielsen, fremsatte Ønske om Dom angaaende Kørekortets Tilbagelevering, men Dommeren fandt, at Automobilloven ikke tillod Adskillelse af de to Faktorer: Erstatning og Straf.

Dommer og Politimester havde d. 10. November været paa Aastedet og foretaget Køreprøve under væsentlig samme Forhold som Ulykkesdagen.

Der var i Retten fremlagt Sympatitilkendegivelse for Chauffør Larsen fra et stort Antal Beboere i Ørbæk, ligesom Larsen havde udmærkede Anbefalinger fra mange. Sagen udsattes til senere <<

,,

Det stod i avisen for 89 år siden:

Middelfart Avis den 26. nov. 1935

>> Kongeparret paa Ravnholt.
Kl. 16,30 i Gaar Eftermiddag løb et Ekstratog med den kongelige Salonvogn ind paa Ellested Station paa Nyborg-Faaborg-Banen under Ledelse af Driftsbestyrer P. Hansen, Sydfynske Jernbaner, Trafikinspektør Rasmussen og Baneingeniør Bagger. Stationsbygningen var pyntet med Flag og Grønt, og Beboerne i Sognet havde rejst en Æresport for Kongeparret. Ved Modtagelsen var bl.a. mødt Kammerherre Sehestedt-Juul, Ravnholt, med sine tre Sønner og Pastor Fabricius med Frue, Gislev, Sognefoged Rasmus Rasmussen udbragte et kraftigt besvaret "Kongen leve", og efter at Kongeparret havde hilst paa de forsamlede, fandt Bortkørslen Sted til Ravnholt, hvor der i Aftes var Middag <<


Det var Christian d. X (konge fra 1912-47) og dronning Alexandrine, der kom på besøg med toget næsten årligt i forbindelse med en kongejagt. Kongebesøgene gav altid anledning til særlige foranstaltninger. Fx blev der posteret vagter ved de modgående sporskifter, som kongetogene passerede. Da Ellested Station var overgået til ekspeditrice-betjening i 1930, blev der udkommanderet en trafikkontrollør fra trafikinspektørens kontor

 

Fyens Stiftstidende bragte næste dag (27/11-1935) dette foto, hvor bl.a. kongeparret ses øverst på trappen til Ravnholt. Avisen oplyser desuden, at majestæten nåede at nedlægge 65 stk. vildt, og i alt blev der skudt 632 stk. vildt. Henved kl. 22.30 forlod kongeparret Ravnholt for at køre til Ellested Station, hvor en kort afsked fandt sted. Kl. 22.55 førtes salonvognen med særtog til Nyborg, hvorfra der fortsattes med natfærgen til Korsør kl. 04.11

,,

Det stod i avisen for 88 år siden:

Fyns Social-Demokrat den 20. feb. 1936

>> En lille Togstandsning paa Ringe-Nyborg Linien.
Medens Odense-Svendborg Linien klarede sig udmærket, gik det galt paa Nyborg-Ringe Banen, dog ikke saa slemt, som paa de andre nævnte Baner. Toget fra Ringe Kl. 23,10 kørte fast i Sneen ved Ellested, og da man slap fri her, kørte man igen fast i Nærheden af Refsvindinge. Toget slap dog igen fri og naaede Nyborg ved 2-Tiden i Nat; men Standsningerne medførte naturligvis, at ogsaa det modgaaende Tog maatte stoppe op, og først naaede Ringe Kl. 1,30, altsaa med en god Times Forsinkelse <<

,,

Det stod i avisen for 81 år siden:

Fyens Stiftstidende den 8. jan. 1943

>> Svendborg Amts Vejkrydsudvalg meddelte, at Overvejkrydsudvalget den 12. Januar Kl. 14,30 vilde besigtige den farlige Overskæring ved Ellested Station. Det vedtoges, at Vejudvalget skal repræsentere Kommunen ogsaa ved det følgende Forhandlingsmøde paa Ringe Hotel Kl. 15 <<

,,

Det stod i avisen for 81 år siden:

Fyens Stiftstidende den 12. feb. 1943

>> Berygtet Dødsfælde ved Ellested Station fjernes.

Tæt ved Ellested Station, hvor Ringe-Nyborg Landevejen i et meget farligt Sving skærer Banelinjen, er der gennem Aarene sket en Række meget alvorlige Færdselsulykker, hvoraf flere har haft dødelig Udgang.

Nu ser det imidlertid ud til, at denne Dødsfælde fjernes, idet Svendborg Amts Vejkrydsudvalg i Gaar besigtigede Forholdene og derefter afholdt et Møde paa Ringe Hotel for at drøfte Muligheden for Udbedring af Svinget. Foruden Udvalget, der bestaar af Amtmand Rud. Lassen, Politimester Krarup, Gdr. Engbæk, Ore, og Amtsraadsmedlemmerne Jacob Nielsen og Thomas Andersen, Taasinge, deltog Driftsbestyrer P. Hansen og Baneingeniør Wedell-Wedellsborg fra Sydfyenske Jernbaner, Amtsvejinspektør Grimstrup og Repræsentanter for Gislev-Ellested Sogneraad.

Resultatet af Mødet blev, at der blev opnaaet Enighed om at rette Svinget saaledes, at Vejen faar et bedre Løb, idet man vil føre den skraat over Banelegemet. Det blev overladt til Baneingeniør Wedell-Wedellsborg at udarbejde et Projekt <<

,,

Det stod i avisen for 79 år siden:

Fyens Stiftstidende den 25. nov. 1945

>> En Mand laa over Skinnen umiddelbart foran Toget.

50-aarig Installatør dræbt ved Ellested i Aftes. Besvimet, da han gik mellem skinnerne.
Tæt ved Ellested Station paa Nyborg-Faaborg-Banen skete i Aftes en sørgelig Ulykke, hvorved en Mand blev dræbt af Toget. De nærmere Omstændigheder ved Ulykken vil næppe helt blive opklaret, men da Toget kom kørende fra Nyborg og ved 17,05-Tiden kørte ind i Kurven umiddelbart før Stationen, saa Føreren af Motorvognen til sin Forfærdelse en Mand ligge ubevægelig tværs over den ene Skinne umiddelbart foran Toget. Det var ganske umuligt trods kraftig brug af alle Bremser at standse Toget paa den korte Afstand, og hele Togstammen gik over Manden. Falcks Redningskorps fra Ringe tilkaldtes og maatte opsamle Resterne af den ulykkelige Mands Legeme over en Strækning paa 150 Meter. De blev lagt i en Presenning og ført til Ringe Sygehus. Politiassistent Jensen, Ørbæk, kom til Stede og optog Rapport. Den dræbte var den 50-aarige Installatør M. Hansen, Ellested. Man mener, at han er kommet gaaende langs Banelinien og har faaet et Ildebefindende, hvorved han er faldet ind over Skinnen. Han havde i flere Aar været svagelig efter en Hjernesygdom og kunde faa Besvimelsesanfald. Afdøde efterlader Hustru og 3 ukonfirmerede Børn <<

 

Næste stop: FJELLERUP


til oversigtskortet