Oversigtskortet viser OKMJ's forløb med alle stationer og trinbrætter på den 35,6 km lange bane

KLIK PÅ ET STATIONSSKILT FOR AT SPRINGE DIREKTE TIL DET ØNSKEDE STED, HVIS DU IKKE ØNSKER AT TAGE HELE TUREN. UNDER MARTOFTE STATION FINDES EN RÆKKE LINKS VEDR. OKMJ

Fyn er det område i landet, hvor jernbanerne har ligget tættest. Dog har der aldrig været jernbane fra Nyborg til Kerteminde. Et sådant projekt er ellers omtalt flere gange i de gamle aviser. På et vælgermøde i Nyborg sommeren 1900 med kredsens folketingsmand Niels Jensen, blev denne spurgt, om man kunne vente at få vedtaget et lovforslag om en Nyborg-Kertemindebane. Folketingsmanden svarede, at den påtænkte bane nok ville blive mødt med velvilje i Rigsdagen, forudsat at man ved lovforslagets fremlæggelse mødte op med planer og overslag samt sikring for, at kommunerne ville yde halvdelen af anlægssummen. Ifølge Fyens Stiftstidende d. 18/10-1901 var der stor interesse for projektet, idet et sognemøde med ca. 100 deltagere i Aunslev-Bovense kommune vedtog omtrent enstemmigt at slutte sig til en Nyborg-Kerteminde-bane.

Amandas by var dog ikke helt uden skinneforbindelse til omverdenen. Allerede den 5. april 1900 åbnede OKDJ (Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane). Det var først efter banen blev forlænget til Martofte den 26. februar 1914, at den blev benævnt OKMJ. Banen blev nedlagt den 31. marts 1966. Alligevel er der stadig mange rester at finde. I Odense har kommunen for mange år siden anlagt en kombineret gang- og cykelsti fra Grønlandsgade til Vollsmose. Der er endda lavet broer for denne sti ved Risingsvej og Ejbygade, hvilket der ikke var i banens tid.

BANENS FØDSEL 

ODENSE-KERTEMINDE-DALBY (5. april 1900)

Ønsket om en jernbane til Kerteminde fremkom allerede i 1874. Det var dengang hensigten, at banen skulle udgå enten fra Marslev eller Langeskov, senere foretrak man Ullerslev som udgangspunkt, og i Lov af 8. maj 1894 optoges en jernbane fra Kerteminde havn enten til Odense eller til Ullerslev station, eventuelt forlænget fra Kerteminde til Dalby. Indflydelsen fra Odense bys side blev imidlertid afgørende for banens retningslinie, således at der under 6. maj 1896 udfærdiges eneretsbevilling på anlæg og drift af en jernbane fra Kerteminde Havn til Odense, hvilken bevilling under 22. april 1897 udvidedes til også  at omfatte en jernbane fra Kerteminde til Dalby.

Banearbejdere opstillet til ære for fotografen under bygningen af Kerteminde-banen. Sporet på billedet er ikke det endelige spor men et smallere entreprenørspor til brug for tipvognene. Foto omkring 1899, sted ikke opgivet (Ophav: Kølstrup Sogns Lokalhistoriske Arkiv)

Anlægsarbejdet, der blev påbegyndt i foråret 1898, medførte en udgift på 1.509.600 kr. Det oprindeligt indkøbte materiel - 2 lokomotiver og 29 vogne, hvoraf 24 godsvogne - måtte allerede i 2. driftsår forøges med 1 lokomotiv, 3 person- og 10 godsvogne. Udvidelsen betaltes af driftsoverskuddet. Den 4. april 1900 fandt en festlig indvielse sted med deltagelse af bl.a. kgl. kommissarius, stiftsamtmand Jonquires, og dagen efter påbegyndtes driften af den 31,64 km lange bane med 4 tog dagligt i hver retning. Til formand for direktionen for Odense-Kerteminde-Dalby Jernbaneselskab valgtes sagfører C. Knudsen, Odense og som driftsbestyrer udnævntes driftsbestyrer ved Nordfynske Jernbane C. Fauerholdt, mens banen fra 1. oktober 1903 havde driftsbestyrer fælles med Sydfynske Jernbaner.

Her er banebyggerne og en enkelt hest i gang ved Ørnfeldt kort før Kølstrup station omkring 1898 (Ophav: Kølstrup Sogns Lokalhistoriske Arkiv)

,,

Det stod i avisen for 124 år siden:

Fyens Stiftstidende den 4. apr. 1900

>> Kjerteminde-banen.

Idag er Odense-Kjertemindebanen endelig bleven indviet efter aarelange Forhandlinger og en Uendelighed af tekniske og theoretiske Drøftelser.

Atter har en af vore mange Smaakjøbstæder - den sidste paa Fyen - faaet lettet Adgangen til Omverdenen og sig selv, atter er Danmarks Banelegeme blevet forøget, ganske vist kun med ca. 4 Mil, men dog forøget, og atter er en ny Strækning af vort lille Land, nye Landsbyer, nye Gaarde og Huse med deres Beboere og deres Produktioner førte direkte ind under den Jernbanekultur, der mere og mere er bleven en Nødvendighed for Alle, ikke mindst for vore Landboere.

Man har vel sikkert nok i Kjerteminde, som i de fleste mindre Byer været bange for, at Fristelsen ved den lettere Adgang til Banens største og livligste Endepunkt vilde blive saa stor for Landboerne, at en betydelig Del af Kjertemindes Opland vilde trækkes ind til Odense. Og en saadan Frygt er - overfladisk seet - heller ikke ganske ugrundet. Det kunde synes naturligt, at Beboerne langs den nye Bane vilde foretrække den større By for den mindre - in casu Odense for Kjerteminde - og at den mindre derved vilde faae mere Skade end Gavn af Banen, og det er endog sandsynligt kun blive rent forbigaaende, saalænge Banen og de hyppige Markedsbesøg i den største By have hele Nyhedens Interesse.

Heller ikke en anden Omstændighed, der igjennem Aarene har viist sig virksom ved en øjeblikkelig Forrykkelse af den mindre Bys Opland, vil have blivende Betydning - det er den, at man i den større By erfaringsmæssigt bedre har forstaaet strax at anvende Jernbanen, vidst hvilke Fordele, der kunde ventes af den og været klar over denne rette Udnyttelse af disse Fordele. Det har man selvfølgelig ikke været i de smaa Byer, har heller ikke kunnet være det, thi det er kun Erfaringen, der giver den fulde Forstaaelse af en Jernbanes Betydning. Men det har viist sig Gang paa Gang, at alle de mindre Byer, der i Tidens Løb have faaet Forbindelsesbane med større Nabobyer og derigjennem med hele Omverdenen i Løbet af forholdsvis kort Tid ere komne til at forstaa, hvorledes man skal bruge en Jernbane til sin egen Fordel, og saa ogsaa have vidst at praktisere denne Forstaaelse paa rette Maade. Og det Samme vil selvfølgelig ske med Kjerteminde - den før omtalte Forskydning af Oplandet vil her, som alle andre Steder, efterhaanden mere og mere udslettes, til den mindre By tilsidst har sit gamle, naturlige Opland igjen, ja, maaske mere, og tillige alle en Jernbanes rent kommercielle Fordele. Og hertil kommer specielt for Kjertemindes Vedkommende betydelige Chancer som Turist og Badeby.

Der er saaledes kun Anledning til at glæde sig over den nye Odense-Kjertemindebane baade for de to Byer og for Landet. Det er utvivlsomt, at denne Bane vil kunne blive af stor Betydning for hele det Samfund, den kommer i Berøring med, naar den blot bliver brugt paa rette Maade - og det bliver den sikkert nok.

I. W. Tegner

DSB's generaldirektør 1889-1902

Indvielsen.

Om selve Indvielsen af Banen idag have vi gjennem Ritz. Bur. modtaget følgende Telegram:

Kl. 10 afgik fra Odense Statsbanestation et Tog, medførende Repræsentanter for Odense Byraad,  Odense Amtsraad, Sognekommunerne, Odense Handelsstand, Pressen osv. Blandt de Indbudte nævnes bl. A.: Generaldirektør Tegner, Stiftsamtmand Jonquières, Kommiteret Ernst, Statsbaneingeniør Schierbeck, Folketingsmændene Klaus Berntsen, L. Christiansen, Kr. Jensen og Lohmann, Direktør Kiehn, Maribo m. Fl.

Egnen var flagsmykket og flere af Stationerne prydet med Guirlander og Flag.

Ved Endestationen Dalby, hvor der var rejst en stor Æresport, holdtes flere Taler, hvori Banen ønskedes Held og Lykke. Derefter kjørte man tilbage til Kjerteminde, hvor der paa 'Tornøes' Hotel spistes Frokost. Der holdtes en Mængde Taler og afsendtes Telegrammer til bl. A. Kongen og Indenrigsministeriet.

Kl. 3 returnerede Toget til Odense <<

Næste dag var der mere om Kertemindebanens indvielse: 

,,

Det stod i avisen for 124 år siden:

Fyens Stiftstidende den 5. apr. 1900

>> Toget, hvis Lokomotiv var smykket med Flag og Grønt bestod af 4 Personvogne og en Postvogn. Vognene, der som bekjendt ere leverede fra 'Vulcan' i Maribo, ere bekvemt og hensigtsmæssigt indrettede med Længdegang langs den ene Side og Forbindelsesgang gjennem hele Toget, Varmeledning, god Ventilation, og have, hvad man navnlig lagde Mærke til, en behagelig gyngende Bevægelse under Kjørslen uden Spor af Skumplen eller Støden.

Kjøreturen.

Paa Banegaardsterrainet følge man Statsbanens Spor, men ligepaa den anden Side Overkjørslen ved Nørrebro drejer Toget af, og snart kjører man gjennem Egne, hvor ikke ret mange af de Indbudte før have været, og de, der havde været der før ad Vejene, kunne knap finde sig tilrette nu, da Landskabet sees fra andre Sider. Efter Planen stanses ved alle Stationer; den første er Seden. Her er opstillet Flag og pyntet med Grønt, og Pastor Brahm, Seden, er tilstede med en del af Beboerne og Skolebørnene for at byde Velkommen. Man stiger ud og beseer Stationen, en lille pyntelig og velindrettet Bygning med en passende Bolig for Personalet. Det kan med det Samme bemærkes her, at kun i Kjerteminde og Dalby er der egentlige Stationsforstandere; da andre Steder fungerer Manden som Baneformand, medens Hustruen passer Stationen.

Fra Seden kommer man til Bullerup, der ikke er station men kun Holdeplads, og videre passerer man med et kort Ophold hvert Sted Agedrup, Dræby, Kjølstrup, Ladby, Rynkeby, Revninge (hvor Stationerne alle ere ens), og naar saa Kjerteminde med dens røde teglhængte Tage.

Fra mange Gaarde og Huse langs Banen vajede Flag, og de fleste Stationer vare smykkede paa lignende Maade som Seden, særlig smukt pyntet var Dræby. Landet, man kjører igjennem, er flad: med mange Smaaskove og mindre Byer; man passerer gjennem Ulriksholms Skov og kjører ganske tæt forbi selve Gaarden, til hvilken Kjertinge Noer skjærer sig ind.

I Kjerteminde vajede Flag fra de fleste Huse, og ved Stationen havde en stor Del af Byens Indbyggere samlet sig for at tage mod Toget. Stationen er en ganske anselig Bygning med et par Venteværelser, Postkontor og Telegrafstation, der dog ikke er naaet at flytte ind endnu.

Efterat en Fotograf havde 'taget' Toget og Gjæsterne fra Kjerteminde vare komne 'ombord' fortsattes Turen ud paa Hindsholm forbi Mesinge Station til Endestationen Dalby. Her var rejst en smuk Æresport med Inskription: "Held og Lykke følge Banen!", og da Passagererne vare stegne ud, holdt Lærer A. Klinkby, Dalby, en Velkomsttale, hvori han ønskede Lykke og Held for det nye Foretagende og tolkede Hindsholmernes Glæde over, at Banen var ført helt til Dalby. (Leve Banen! Hurra!).  

Efter denne lille Festlighed, der overværedes af mange af Omegnens Beboere, indtoges en Forfriskning i Stationsbygningen, der er større end de andre Landstationer, og de tilstedeværende Hindsholmere besaae imedens Toget baade ude og inde. Opholdet maatte imidlertid ikke vare længe, thi Frokosten ventede i Kjerteminde. Da man kom tilbage hertil, var der mødt et Musikkorps paa Stationen, og med dette i Spidsen marscheredes til Tornøes Hotel.

Kl. 3½ forlod man Kjerteminde og medtog endel af Gjæsterne derfra, Borgmesteren, Byraadet o. A., som inden Toget atter gik fra Odense, samledes paa 'Grand Hotel' for ved endnu et Glas at udtale gode Ønsker for den ny Bane <<

Kort tid efter åbningen blev en bane fra Nyborg til Kerteminde atter luftet:

,,

Det stod i avisen for 124 år siden:

Jyllands-Posten den 18. maj 1900

>> De fynske Jærnbaner.

Den nye Odense-Kjerteminde-bane, der aabnedes i de første Dage af forrige Maaned, har selvfølgelig været Gjenstand for megen og skrap Kritik fra Kjerteminde, - saaledes gaar det jo som Regel, naar der aabnes en ny Forbindelsesbane mellem en stor og en lille By. Og der kunde naturligvis være nogen Berettigelse til for Kjertemindes Vedkommende at se med Skepsis paa den nye Bane, thi det er rimeligt, at Odense i de første Aar vil trække noget af Kjertemindes Opland til sig. Men nu har Misfornøjelsen efterhaanden bredt sig langt ud over Kjertemindes Grænser.

I den første Tid gav denne Misfornøjelse sig kun Udslag i Avisartikler - navnlig var den kuriøse Redaktør Opffer svært paa Tæerne i 'Nyborg Avis' -, men i den seneste Tid har den antaget mere faste Former, der har givet sig Udslag i et bestemt Ønske om at faa etableret en Nyborg-Kertemindebane. Handelsforeningen i Nyborg har i den Anledning henstillet til Byraadet, at dette søger Forhandlinger med de interesserede Kommuner langs den projekterede Banelinie for at faa Sagen fremmet. Henstillingen blev forelagt i Nyborg Byraads Møde i Gaar, og den vil blive nærmere drøftet paa næste Byraadsmøde. Man har i Sinde at fremskynde Forhandlingerne saa meget, at et muligt Forslag om en Nyborg-Kjertemindebane vil kunne forelægges allerede i næste Rigsdagssamling.

Om Kjerteminde By vil faa mere Udbytte af en Bane til Nyborg end af Odensebanen, er sikkert meget tvivlsomt, men Kjertemindeboerne lade i hvert Fald til at nære store Forhaabninger til den projekterede Bane <<

,,

Det stod i avisen for 124 år siden:

Jyllands-Posten den 31. maj 1900

>> En Nyborg-Kjerteminde-Bane.

Som omtalt forleden blev der for nogen Tid siden af Nyborg Handelsforening tilsendt Byraadet i Nyborg et Forslag om at arbejde for en Nyborg-Kjerteminde-Bane som modvægt mod Odense-Kjerteminde-Banen. Dette Forslag var til Drøftelse i Nyborg Byraad i Aftes, og det modtoges med megen Velvillie af Raadet, der ikke mente det udelukket, at man kunde faa Sydfyenske Jernbaneselskab til at overtage Driften af en saadan Bane. Foreløbig vedtog man at nedsætte et Udvalg med Konsul Bøttern i Spidsen til at pleje Underhandlinger med de interesserede Kommuner <<

,,

Det stod i avisen for 123 år siden:

Fyens Stiftstidende den 23. sep. 1901

>> En Nyborg-Kjertemindebane?

Som meddelt i de fleste Exemplarer af Løverdagsnummeret afholdtes iforgaars Eftermiddags i Nyborg et Møde af de Interesserede i en eventuel Jernbaneforbindelse mellem Nyborg og Kjerteminde. De fleste Medlemmer af Aunslev-Bovense og Flødstrup-Ullerslev Sogneraad samt Delegerede fra Nyborg og Kjerteminde Byraad vare mødte, ligesom endvidere Driftsbestyrer for Svendborg-Nyborgbanen, Ingeniør Ammentorp, var kommen tilstede.

Det vedtoges at anmode Hr. Ammentorp om at foretage de fornødne Undersøgelser i Marken. Udgifterne herved udredes af de to Kjøbstæder og de to Sognekommuner.

- Ifølge 'Nyborg Avis' vil Driftsbestyrer Ammentrop strax tage fat paa Arbejdet <<

Her ses en af korttegningerne til en Nyborg-Kertemindebane. Alle tegningerne kan ses under menu-punktet "Se landkort med de gamle baner" og bane nr. 15

Den blå linie viser, hvilke veje i det nordlige Nyborg, der ville være blevet berørte, hvis banen var blevet til noget

I driftsåret 1900-01 udgjorde indtægten 145.932 kr. og udgiften 75.269 kr. For 1901-02 var beløbene 140.440 kr. og 71.085 kr.  og for 1912-13: 245.467 kr. og 155.392 kr. Den 26. februar 1914 åbnedes strækningen Dalby-Martofte, og regnskabet omfatter herefter også denne. I 1914-15 var indtægts- og udgiftsbeløbene henholdsvis 277.195 kr. og 178.141 kr. i 1920-21: 780.806 kr.  og 715.663 kr. og i 1933-34: 347.369 kr. og 312.032 kr. I udbytte er for årene 1901-13 udbetalt 2-3½ pct., for 1913-26: 3½ pct. og for 1926-28: 2 pct. indtil 1925 er til nyanlæg m.v. anvendt ca. 410.000 kr. og samtidig henlagt ca. ½ mio. kr. I 1953-54 var driftsresultatet -198.068 kr. I banens sidste år 1965-66 var resultatet -1.133.614 kr.

En større arbejdsstyrke og deres formand ved opførelsen af en mindre vandløbsbro i Ulriksholm-skoven mellem Trellerup og Kølstrup omkring 1898 (Ophav: Kølstrup Sogns Lokalhistoriske Arkiv) 

DALBY-MARTOFTE (26. februar 1914)

Ved lov af 27. maj 1908 opnåedes hjemmel for anlæg af en jernbane fra Dalby til Martofte. Af anlægssummen 194.600 kr. udrededes halvdelen af staten og resten af den pågældende kommune og amtet. Eneretsbevilling blev den 29. marts 1913 udfærdiget bl.a. til formanden i direktionen for Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane, stiftamtmand J.F. Simony, Odense, og anlægget påbegyndtes i sommeren 1913. Den 25. februar 1914 indviedes den 3,96 km lange strækning i overværelse af bl.a. kgl. kommissarius, kammerherre Lerche, og dagen efter påbegyndtes driften med 4 tog daglig i hver retning samtidig med, at der indførtes driftsfællesskab med Odense-Kerteminde-Dalby jernbaneselskab, der herefter ændrede navn til Odense-Kerteminde-Martofte Jernbaneselskab. Af materiel anskaffedes 2 II. kl. personvogne og 5 godsvogne

Anlæg af strækningen fra Dalby til Martofte o. 1913. Selv om dampgravemaskiner blev indført i slutningen af 1800-tallet, fandt de åbenbart ikke anvendelse her (Ophav: Stubberup Sogns Lokalhistoriske Arkiv)

Her er banebyggerne i gang bag ved Martofte Skole o. 1913 (Ophav: Stubberup Sogns Lokalhistoriske Arkiv)

,,

Det stod i avisen for 110 år siden:

Fyens Stiftstidende den 24. feb. 1914

>> Kertemindebanen. Strækningen Dalby-Martofte aabnes. Banen faar elektrisk Kupé-Belysning iaar. Nye 2. Kl. Vogne.

Imorgen Eftermiddag foregaar efter Bestemmelsen Indvielsen af den nye Jernbanestrækning Dalby-Martofte, der i overmorgen aabnes for Driften.

Da den nye Strækning er optaget som en umiddelbar Forlængelse af den gamle Jernbane fra Odense til Dalby forandres samtidigt den fyenske Nordøstbanes Navn til "Odense-Kerteminde-Martofte-Banen". Dog kun officielt - i daglige Tale vil den selvfølgelig vedblivende hedde "Kertemindebanen".

Den nye Banestrækning er en god halv Mil lang, fra Station til Station 3,8 Kilometer. Den snor sig gennem et vekslende, bølgeformet Landskab, men med praktiske Hensyn til Terrainforholdene har dens Anlæg ikke frembrudt større Vanskeligheder.

Den 29de Marts ifjor blev der givet Koncession paa Strækningens Anlæg, og umiddelbart derefter blev Udstikningen og Anlæget paabegyndt. Selve Jordarbejdet begyndte i Juli Maaned.

Stationer og Trinbrædter.

Ved Dalby Station, der jo hidtil har været Endestation, er sket den Forandring, at det store Pakhus er revet ned og afløst af et nyt og mindre. Endvidere er Banelinien lagt om ved Stationens østre Side, saaledes at Perronen fra sin hidtige Plads flyttes om paa den modsatte Side af Stationsbygningen.

Af Trinbrædter faar den nye Banestrækning 2, nemlig Hersnap, beliggende vestfor Hersnap By, og Kirkebro, umiddelbart vestfor Stubberup By. - Ved begge Trinbrædter er der afgivet fornøden Jord til eventuelle senere Vigespor.

Af Stationer faar Strækningen kun Martofte, altsaa Banens nye Endestation. Stationsbygningen her er opført efter Tegning af kgl. Bygningsinspektør Vilh. Petersen, Odense, der jo bl.a. har skabt den fyenske Nordvestbanes smukke Stationer. Det er en ualmindelig køn og stilfuld Bygning, der med sit røde Tag præsenterer sig udmærket i Martofte Bys sydlige Udkant. Dens Opførelse har kostet ca. 12,000 Kr.

Selvfølgelig er den nye Endestation blevet forsynet med et større Pakhus.

Post- og Personforandringer.

Som vi omtalte for en Maaneds Tid siden, bliver Postkørslen Dalby-Nordskov - naar den nye Banestrækning aabnes for Driften - nedlagt og erstattet med 3 gaaende Landpostbude - 1 fra Dalby og 2 fra Martofte.

Stationsforstander Hansen, der er forflyttet til Martofte fra Dalby, bliver som Forstander afløst af Portør Madsen, der tidligere har været ansat i Dalby.

Forbedret Materiel - Elektrisk Belysning.

I Anledning af den nye Banestræknings Aabning er Kertemindebanens rullende Materiel blevet forøget med 5 lukkede Godsvogne, der allerede er leverede.

Inden Maj kommer endvidere 2 nye II Klasses Personvogne, hver paa 4 Kupeer og iøvrigt udstyrede som "Sydfyenske"'s nye I og II Kl. Vogne. Det er en Forbedring, som sikkert vil blive paaskønnet i høj Grad af mange Rejsende og absolut heller ikke kan kaldes ubetimelig.

I denne Forbindelse kan vi bringe den glædelige Oplysning, at der i Løbet af det kommende Foraar og Sommeren vil blive indført elektrisk Togbelysning paa Kertemindebanen.

I Modsætning til, hvad der er Tilfældet paa Statsbanerne, bliver Belysningssystemet her det samme moderne og praktiske som paa den fyenske Nordvestbane, nemlig selvladende under Kørslen.

Toggangen paa Kertemindebanen bliver, som meddelt, uforandret ogsaa efter den nye Stræknings Aabning, takket være Indførelsen af et rent Godstog i hver Retning, der har gjort det muligt at fremskynde Togene saa meget, at de kan gennemføres til Martofte og retournere til Odense, væsentlig hurtigere og mere planmæssigt end i tidligere Tid.

Udgifterne til det nye Baneanlæg er projekteret til 234,000 Kr., og dette beløb vil, saa vidt det nu kan skønnes, ikke blive overskredet.

Af Anlægssummen yder Staten, som ved Banens øvrige Del, Halvparten. Resten er tegnet af Dalby-Stubberup Kommune (85,000 Kr.) og Amtsraadet (32,000 Kr.).

Selvfølgelig havde det været naturligst, at Jernbanen var bleven ført igennem lige til Martofte ved sit Anlæg i 1900.

At Forlængelsen nu er kommen, skyldes den Omstændighed, at Stubberupperne ved Sogneraadsvalgene i 1909 fik Flertal i Dalby-Stubberup Sogneraad, og det afgiver igen et godt Bevis paa, hvad Sammenhold betyder.

Og trods deres Modvillie derimod maatte Dalbyfolkene se Kommunen garantere Penge, for at Banens Endestation kunde blive flyttet til Nabosognet.

- Nu maa imidlertid den gamle Strid i denne Sag glemmes. Og fra det øvrige Fyen vil man unde Beboerne i Hindsholms største Sogn at de faar bekvemmere Forbindelse med Omverdenen, samtidig med, at man selv glæder sig over at faa yderligere Adgang til en af Fyens smukkeste Egne <<

Et par dage senere bragte avisen en meget udførlig beretning om indvielsen:

,,

Det stod i avisen for 110 år siden:

Fyens Stiftstidende den 26. feb. 1914

>> Indvielsen af den nye Banestrækning Dalby-Martofte forløb "planmæssigt" og i det Store og Hele vellykket. Kun ved Middagen fandt der en beklagelig Mislyd Sted, men den kunde hverken lægges Banen eller Hindsholmerne til Last.

Kl. 1,20 afgik Ekstratoget fra Odense med flag- og guirlandesmykket Lokomotiv. Toget standsede undervejs for at optage Gæster, og da i Dalby Sogneraadet med Flere var steget ind, var Festdeltagernes Antal et godt Stykke over 100.

Dagens officielle Værter var Bevillingshaverne d.v.s. Kertemindebanens Direktion med Stiftamtm. Kmhr. Simony som Formand. 

I anden Række kom i denne Forbindelse Banens Repræsentantskab med Formanden, Landvæsenkommissær P. Jensen, Lille Viby, og Næstformanden, Amtsforv. Nordlien, Odense, i Spidsen samt Driftsbestyrer, Etatsr. Kier, Baneingeniør Stensballe m. fl. til Kertemindebanen knyttede Embedsmænd.

Blandt de indbudte Gæster saas: Kgl. Kommissarius, Kmhr. Lerche med Sekretær Fuldm. Saxild. Fra Trafikministeriet (Ministeren var indbudt, men forhindret) Kontorchef Krarup, Fuldm. Bentsen og Ass. Buchwald, Ekspropriationskommissionen: Etatsr. Hammerich og Godsforv. Berthelsen og Taksationskommissionen: Landinsp. Krarup, Odense, og Grosserer Keller, Kbhvn.

Endvidere Statens Tilsynsførende med Privatbanerne ingeniør Helweg, Banebest. Hein, Fredericia, Formændene for "Nordfyenske"'s og Nordvestbanens Direktioner Folketingsm. Kl. Berntsen og Kreditforeningsdir. Niels Hansen, Odense Amtsraad, "Sydfyenske"'s Direktion repræsenteret af Etatsr. Schnakenburg, Odense, og Bankdir. Jensen, Svendborg, Dalby-Stubberup Sogneraad, det paa Hindsholm nedsatte Udvalg til Baneforlængelsens Tilvejebringelse, samtlige Sogneraadsformænd i de Sogne, hvorigennem Banen fra Odense til Martofte gaar, kgl. Bygningsinsp. Vilh. Petersen. Amtsvejinsp. Lomholt, Folketingsmændene Ed. Larsen og L.D. Rasmussen (Dhrr. Hey, Jørg. Pedersen, Pinstrup og Marott var ogsaa indbudt, men forhindrede).

Borgmestrene Block, Odense, og Woll, Kerteminde, Banens Revisor Justitsr. Kofoed og iøvrigt fra Stiftamtet Stiftskass. Thalbitser, Auditør Boisen og Ass. Rasmussen, Herredsfuldm. Dahlerup, Stationsforstander Luxhøi og Justitsr. Madsen, Odense, Telefondir. v. Linstow, Trafikinsp. Beyer, Svendborg, Driftsbest. Thage, Bogense, Kæmner, Kancellir. Jul. Larsen, Kerteminde, de kgl. Vejere og Maalere M. Rasmussen, Odense, og Petersen, Kerteminde, forskellige Leverandører og Haandværksmestre, hvoribl. Jernstøber Ludv. Rasmussen, Odense, Forretningsf. Schriwer og Murm. Thonning, Kerteminde, Tømmerm. Poul Andersen, Mesinge.

Stationsforstanderne Haldbo, Kerteminde, og Hansen, Martofte, Lokomotivform. Mortensen, Banemester Christensen samt flere Baneformænd m. Fl.

Endelig Repræsentanter for Odense- og Kertemindepressen.

Ved "Hersnap" og "Kirkebro" Trinbrædter var anbragt Flag, og begge Steder gjordes et kort Ophold. Fra forskellige Ejendomme langs Banen i Stubberup Sogn flagedes der.

I Martofte var paa Perronen samlet et Par Hundrede Mennesker, og Toget modtoges med Musik ("Der er et yndigt Land").

Paa Sognebeboernes Vegne bød Gdr. Kl. Klinkby, Bogense, velkommen i en køn, lille Tale. Han bragte Alle, der havde medvirket til den nye Banestræknings Tilvejebringelse en dybfølt Tak og udbragte et Leve for Banen og for dem, der havde hidført den. (Hurraer).

Kommissarius Lerche udbragte et Leve for den nye Banestrækning med Haabet om, at alle de for den udtalte gode Ønsker maatte gaa i Opfyldelse.

Endelig takkede Stiftamtm., Kmh. Simony for den gode Modtagelse og udbragte et Leve for Dalby-Stubberup Kommune.

Saa indtoges en let Forfriskning i og udenfor Stationsbygningen. Sognebeboerne var her Vært.

Kl. 4 sluttede Opholdet i Martofte, og under Hurraer forlod Toget Stationen.

Festmiddagen. En taktløs Tale.

Kl. ca. 4½ begyndte Festmiddagen i Tornøes Hotels Sal, der var overordentlig smukt og hyggeligt pyntet. Middagen talte 115 Kuverter.

Stiftsamtm., Kmh. Simony bød Velkommen og talte senere for Kongen og derefter for Lovgivningsmagten m.m., adresserende Skaalen til Kommissarius.

Kommissarius talte for Kertemindebanen.

Kontorchef Krarup bragte en hjertelig Hilsen fra Trafikministeren og udbragte en Skaal for Bevillingshaverne, Kmh. Simony og Propr. Rosenlund.

Landvæsenskommissær P. Jensen talte under Munterhed for de 3 Dyder, der havde præget Beboerne i det nordlige Hindsholm under hele denne Banesag: Det store Mod, det gode Mod og Taalmod.

Etatsr. Hammerich holdt en ganske kort, men meget fornøjelig Tale for Damerne.

Kbm. Emil Andresen, Kerteminde, talte for Pressen, Kmh. Simony for Etatsr. Kier og Baneing. Stensballe og Etatsr. Kier for alle Gæsterne særligt Ingeniør Helweg.

Folketingsm. Kl. Berntsen skulde ikke takke paa Lovgivningsmagtens Vegne, da Kredsens Folketingsmand var til Stede. Han motiverede derefter Ønsket om, at Hindsholm, hvorfra den danske Højskolebevægelse var udgaaet, altid maatte have en Befolkning med Glød i.

Hidtil var alt forløbet godt, men nu brød pludseligt den radikale Folketingsmand, Dr. Edv. Larsen Stemningen ved at bringe Berntsen en politisk Hyldest. Selvfølgeligt vakte denne Taktløshed - Talen kunde iøvrigt langtfra høres tydeligt overalt i Salen - almindelig Overraskelse og Uvillie.

Der var stærk Tilslutning til Berntsen, da han straks efter erklærede, at hvis han havde kendt denne Tales Indhold, vilde han have takket paa Lovgivningsmagtens Vegne før.

Endnu Talte Ingeniør Helweg for Privatbanernes Trivsel og Folketingsmand L.D. Rasmussen for et godt Forhold mellem Land og By, og saa sluttede Middagen ved 7¼-Tiden.

Under det følgende selskabelige Samvær herskede en meget fornøjelig Stemning.

Ud paa Aftenen oplæste Kmh. Simony følgende Svar paa et til de i Martofte festende Sognebeboere sendt Telegram:

"Beboerne i Stubberup Sogn, samlede til Fest i Martofte Forsamlingshus, sender herved Hilsen og Tak til Festdeltagerne, som er samlede paa Tornøes Hotel i Kerteminde i Anledning af Banens Aabning til Martofte".

Da de fleste af Festdeltagerne ved 9½-Tiden brød op for at afrejse med Ekstratogene, udbragte Kmh. Simony et Leve for Kertemindebanen og derefter et Leve for Kerteminde By, for hvilket sidste Borgmester Woll takkede  <<

BANENS ENDELIGT

Selv om banens personale gjorde en stor indsats i 50'erne og 60'erne, lykkedes det ikke ledelsen at bevare banen. Dødsdommen blev afsagt på en generalforsamling i Odense den 30/9-1964. Alle landkommunerne plus staten stemte for nedlægning. Odense Kommune undlod at stemme, og Kerteminde Kommune stemte imod. Et forslag fra kreditforeningsdirektør Aage Jensen, Odense der gik ud på at omlægge Kertemindebanen til nord om Kertinge Nor i stedet for syd om, hvorved banens længde og køretider kunne reduceres, og desuden kunne Lindøværftet ved Munkebo betjenes,

faldt ikke i god jord. Specielt Odense Amtsråd var meget lidt fremsynet. Den 31. marts 1966 befarede sidste ordinære tog banen, der nåede at blive 66 år.

,,

Det stod i avisen for 58 år siden:

Fyens Stiftstidende den 20. nov. 1966

>> Læserbreve.

Nødråb fra jernbaneklub.

DANSK JERNBANE-KLUB erhvervede ved nedlæggelsen af de fynske privatbaner et lokomotiv og fire vogne til sit museumstog på Lolland. Lokomotivet, OKMJ nr. 14, kørte under egen damp til Maribo i sommer, og de tre af vognene er overtaget af klubben og skal restaureres i Odense, hvor lokale medlemmer har fået stillet plads til rådighed af DSB. En af vognene blev i øvrigt ved en fejltagelse hugget op, inden klubben fik fat i den, men til alt held fandtes der en mage til, som man fik i stedet.

Nu ser det imidlertid ud til, at den allerældste og interessanteste, en forhenværende post- og III. kl. personvogn fra NFJ's åbning vil gå tabt, idet ingen ved, hvem der ejer vognen!! Vognen bruges ved optagning af skinner på NFJ og er ved dette arbejde påført forskellige skader. Den benyttes af ophugningsfirmaet, men det er ikke firmaets, og ingen andre vil vedkende sig vognen med det resultat, at jernbaneklubben ikke kan overtage den. Da det er en ganske enestående vogn, som klubben i flere år har haft løfte om fra den nu afdøde direktør (klubben fik i sin tid en tilsvarende I og III kl. vogn foræret) ser man med bange anelser hen til den lille vogns fremtid. Vil det virkelig gå sådan, at en historisk næsten 80 år gammel vogn vil gå tabt på grund af misforståelser eller fejltagelser. Er der ingen, der kan hjælpe? Kan man ikke bruge en anden vogn i stedet til sporoptagningsarbejdet?

Det er Dansk Jernbane-Klubs håb med dette nødråb, at velvillige folk i Odense, måske folk fra den døde NFJ vil forstå vort ønske om at redde netop denne gamle vogn for eftertiden. Hvordan skal vi få vognen fri - hvem skal have pengene for den, og hvor meget skal den koste?

Vil det ikke være et værdigt minde om NFJ at få den gamle vogn reddet og indsat i Museumstoget!

S. Jørgensen, næstformand - Hans Gerner Christiansen, formand for Odenseafdelingen af Dansk Jernbaneklub <<

BILLEDER OG BESKRIVELSE AF BANEN FRA ODENSE TIL MARTOFTE ER NU DELT OP I AFSNIT FOR HVER ENKELT STATION/TRINBRÆT FOR AT GØRE HENTNINGEN HURTIGERE

til oversigtskortet

Næste