Forrige

 Næste

Km 6,5 fra Odense

  

Oversigtskortet viser OKMJ's forløb med alle stationer og trinbrætter på den 35,6 km lange bane. Kortet er klikbart. Ved at klikke på fx "Kølstrup", springes der direkte til denne station


Bullerup vist på ældre kort (1:20.000)

 

Bullerup holdeplads omkring 1915 set mod Agedrup/Martofte. Bullerup trinbræt ændrede status til billetsalgssted med sidespor i 1907, og der opførtes en mindre ekspeditionsbygning. Overkørslen blev sikret med baneled samme år efter flere alvorlige sammenstød med de vejfarende (Ophav: Agedrup Sogns Lokalarkiv)

 

Bullerup holdeplads omkring 1915 med overkørslen og stationsbygningen helt ude til højre (Ophav: Agedrup Sogns Lokalarkiv)

 

Bullerup holdeplads set mod Agedrup/Martofte. På perronen ses de to betjeningsstandere til bomspillene. Først i 1960'erne afløstes bommene ved Lunden af blinklyssignaler (Foto: Ib V. Andersen 1957)

 

Bullerup holdeplads og nærmeste omegn set fra luften 1948. Vejen til venstre er den nuværende "Lunden" (Ophav: Sylvest Jensen)

 

Bullerup holdeplads (ved pilen) med banen set mod Seden/Odense. Den krydsende vej er landevejen Odense-Kerteminde (Ophav: Sylvest Jensen, 1956)

 

Bullerup - den bevogtede overkørsel ved Lunden set mod nord som den så ud i 1956. Holdepladsen lå til højre lige uden for billedet, og hvorfra bommene blev betjent (Ophav: Sylvest Jensen)

 

Bullerup holdeplads set fra en lidt anden vinkel i 1956 mod Agedrup/Martofte. Grusgravsporet med henstillede godsvogne ses til højre. KLIK HER  for at se billedet i en højere opløsning (Ophav: Sylvest Jensen)

 

Bullerup holdeplads med plantog (Foto: Ulf Holtrup 24/4-1964)

 

Bullerup holdeplads med sidesporet til en nedlagt grusgrav. Senest blev sidesporet anvendt til henstilling af faldefærdige godsvogne (Foto: J.G. 20/3-1966)

 

Bullerup holdeplads og overkørsel 203 med blinklyssignaler. Få år tidligere var her håndbetjente bomme. Ved læssesporet ses roerampen og lige foran den udgår grusgravsporet mod højre. Set mod Agedrup/Martofte (Foto: Ulf Holtrup april 1964)

 

Bullerup holdeplads med overkørslen ved Lunden set den modsatte vej - mod Seden/Odense - kort før banens ophør (Foto: Erik V. Petersen 20/3-1966)

 

Bullerup holdeplads - desværre på stor afstand men i farve anno 1956 (Ophav: Sylvest Jensen)

 

Bullerup holdeplads set fra luften 1954. Det lange sidespor ses med henstillede godsvogne. Stationen lå, hvor Kærhaven 2, Bullerup, 5320 Agedrup ligger i dag

 

Bullerup Holdeplads' grundplan. Alle mål i meter. Hovedbygningen var ligesom de andre bygget af røde sten. Med en  grundflade på 61 m² var den mindre end de andre stationer. Sadeltaget, der var belagt med røde, smårillede tagsten, havde tagryg parallelt med sporet og lå på langs af huset. Tagetagen var meget mindre rummelig og havde ingen kviste, kun små vinduer i gavlene. Huset var uden pynt og dikkedarer, bortset fra en enkelt frise af lodretstillede mursten under vindueshøjde. Der var dog lukket gård og muret udhus, men gården var kun på 20 m² og udhuset ca. 17,6 m², så det  var en udpræget miniudgave af faciliteterne ved de "rigtige" landstationer, og udhuset havde kun tagpap - ikke skifer (Ophav: Ulf Holtrup, Signalposten 1992)

 

Bullerup Holdeplads er ofte omtalt i de gamle aviser ikke mindst på grund af flere alvorlige sammenstød hvor landevejen Odense-Kerteminde krydsede banen:

 

Det stod i avisen for 123 år siden:

Fyens Stiftstidende den 6. jun. 1901

>> Ulykkestilfælde paa Kjertemindebanen.

Da Toget fra Kjerteminde, som ankommer til Odense Kl. 4,20 Efterm., igaar kom i Nærheden af Bullerup Stoppeplads, hvor Landevejen fra Kjerteminde til Odense skjærer Banelinien, kom en Cyklist paa Landevejen ad Odense til.

Lokomotivføreren gav de reglementerede Signaler for Stoppepladsen, og da han mene, at Cyklisten ikke vilde standse, og der var Fare for Sammenstød, gav han Nødsignal og brugte samtidig Bremsen af al Kraft, ligesom Bremsen i Pakvognen ogsaa blev benyttet med Kraft, men da Cyklisten ikke vilde standse, var et Sammenstød uundgaaeligt. Lokomotivet greb Rytteren og slyngede Cyklen ud paa Landevejen; det gik over Manden, der blev slæbt med ca. 100 Alen, før Toget blev standset. Da han blev trukken frem, var han død, han var kjørt midt over og den ene haand kjørt af, saa den kun hang med nogle Sener.

Af de hos ham fundne Papirer fremgaaer, at hans Navn var Rasmussen og at han var Røgter eller Fodermester paa Herregaarden Brolykke.

Forulykkede saa ud til at være imellem 30 og 40 Aar.

Liget blev ført med Toget til Odense, hvor det blev overgivet til Politiet <<

 

Det stod i avisen for 120 år siden:

Fyens Stiftstidende den 4. nov. 1904

>> Et Kjøretøj overkjørt paa Kjertemindebanen.

Da Toget, som afgaaer fra Odense Kl. 1 Eftermiddag, igaar kom i Nærheden af Bullerup Stoppeplads opdagede - efter hvad der skrives til os - Lokomotivføreren pludseligt et Kjøretøj i fuld Fart paa Vejen omtrent lige foran Toget.

Der blev strax bremset af fuld Kraft og gjort Alt for at standse Toget, men det var paa saa nært Hold, at et Sammenstød var uundgaaeligt. Som Toget naaede Landevejen, kom ogsaa Kjøretøjet, til Banelinien.

Maskinens Kofanger kastede Hestene til hver Side af Toget og slæbte dem et Stykke med, indtil Seletøjet sprængtes. Den ene Hest fik Bugen oprevet og døde strax efter, medens den anden fik begge Bagbenene kjørte over i Koderne og døde nogle Minutter efter.

Vognen blev fuldstændig splintret, og blandt Stumperne af Vognen fandtes Kusken som man havde ventet ogsaa var dræbt. Til de Tilstedekomnes Forbavselse kunde han imidlertid ved Hjælp staa op og baade gaa og tale, men var naturligvis meget forslaaet; blandt Andet havde han et stort Hul i Baghovedet og flere Skrammer i Ansigtet. Han blev kjørt til sit i Nærheden værende Hjem, men da han kom til Ro tabte han Bevidstheden, som ikke var vendt tilbage endnu ved Aftenstid igaar.

Kjøretøjet tilhørte Gaardejer Johs. Mailand i Bullerup. Karlen var fra Jylland og havde tiltraadt Tjenesten 1. November.

Om det var for Lokomotivfløjten, da der blev givet Signal for Stoppepladsen, eller maaske af en anden Grund, at Hestene vare blevne bange, vides ikke, men de havde fuldstændig taget Magten fra Kusken og derved skete Ulykken.

- Fra anden Side meddeles os idag, at Kusken nu har det bedre <<

 

I 1907 blev den farlige, ubevogtede overkørsel endelig forsynet med led.

Der kunne dog også være omtalt mere muntre episoder fra Bullerup:

 

Det stod i avisen for 120 år siden:

Aarhuus Stiftstidende den 20. jan. 1904

>> Da de skulde med Toget fra Bullerup.

Bullerup Holdeplads paa Kertemindebanen bestaar kun af et aabent Lysthus med 4 Baase og en Mast med en Signalvinge, som Folk stiller, naar de skal med Toget. Forleden kom - fortæller 'Fyens Tidende' - en Mand, der skulde med Toget herfra og, velbevandret i Kunnen, stillede han Signalvingen paa 'Stop' og satte sig saa i Ro og Mag i en af Baasene med sin Pibe.

Noget senere kom en anden Mand, der ogsaa skulde med, og han, der ikke var særlig indviet i den ædle Signaleringskunst, men havde hørt, at man blot skulle stille paa Signalvingen, naar man vilde med, gjorde dette og stillede dermed Vingen tilbage igen, hvorefter ogsaa han satte sig til Ro i en anden Baas.

Et Øjeblik efter kom Toget og kørte - forbi i fuld Fart til stor Forbløffelse for dem begge, som hver for sig mente at have gjort sit bedste for at faa Toget standset. 

Odenseturen blev i den Anledning opsat til en anden Dag <<

 

Det stod i avisen for 118 år siden:

Fyens Stiftstidende den 10. sep. 1906

>> I Eftermiddags ved 1¾ Tiden kjørte paa Grund af fejlt Sporskifte et Fiskeextratog fra Kjerteminde ved Bullerup mod et Arbejdstog, der holdt i den daværende Grusgrav.

Fyrbøderen paa Extratoget blev klemt en del, men skal heldigvis ikke have lidt større Overlast. Iøvrigt kom ingen Mennesker tilskade.

Begge Lokomotiver og en del øvrigt Vognmateriel ramponeredes.

Baneliniens Farbarhed berøres ikke af Uheldet  <<

 

Og mere om samme uheld næste dag:

 

Det stod i avisen for 118 år siden:

Fyens Stiftstidende den 11. sep. 1906

>> Sammenstødet ved Bullerup.

Et uhyggeligt Øjeblik. - Sluppen med Livet.

Som meddelt i de fleste Exemplarer af Gaarsnummeret, har der igaar Eftermiddags ved 1¾-Tiden fundet et Togsammenstød Sted ved Bullerup.

Paa nævnte Tidspunkt holdt der i Grusgraven ved Bullerup et Arbejdstog - der gruses fortiden paa Kjertemindebanen - og det var mellem dette og et Extratog, at Sammenstødet fandt Sted.

Extratoget kom fra Kjerteminde og bestod foruden af Lokomotivet kun af 4 Vogne, nemlig 2 Godsvogne med Sild og 2 Petroleumstankvogne. Det skulde ikke standse undervejs, men tilbagelægge Vejen fra Kjerteminde til Odense paa 35 Minutter, og kjørte altsaa med temmelig stærk Fart. Paa Lokomotivet befandt sig Extrafyrbøderne Larsen (Fører) og Hansen af Odense, medens den bageste Tankvogns Bremse betjentes af en Konduktør.

Ved Bullerup, hvor Signalet stod paa "fri Bane", var der imidlertid skeet forkert Sporskifte, og Følgen blev, at Extratoget foer ned i Grusgraven mod det der holdende Tog. Trods Kontradamp og Bremsning var det umuligt at standse paa det korte nedadskraanende Sidespor, men heldigvis lykkedes det at formindske Farten betydeligt.

Grustoget bestod af et Lokomotiv og 5 Vogne. Det var kjørt baglæns ned i Graven saaledes, at Lokomotivet, der stod bremset, vendte "Næsen" mod Extratoget.

Ved det kraftige Sammenstød bleve begge Lokomotiverne stærkt beskadigede og indfiltrede i hinanden, dog uden at vælte. Grustogsmaskinen kastedes ud af Sporet, og den forreste Grusvogn klemtes ind under den følgende Vogn, der stod helt op over dem. Begge disse to Vogne skubbedes delvis ud af Sporet og trykkedes op i Grustogslokomotivet, hvis Førerhus ødelagdes ganske, idet det klemtes fladt helt ind mod Kjedlen. Dette Lokomotiv saae i det Hele frygteligt medtaget ud.

Begge Lokomotiver mistede alle deres Buffer, og Ekstratogets Maskine flød med Sild. De to Fiskevogne fik nemlig Endefladerne slaaede delvis ind. - Derimod toge de 2 Tankvogne ingen Skade.

Grustogets Maskine førtes af Lokomotivfører Mortensen, Odense, der imidlertid var staaet af for at smøre Maskinen. Paa denne befandt sig en 16-aarig Maskinlærling Otto Jørgensen, Odense, men paa Advarselsraabene sprang han ud i Grusgraven, hvor der forøvrigt var en del, ikke dybt Vand (¾ Alen), og kom tilside, saaledes at han bjergede Livet.

Fyrbøderne Larsen og Hansen forbleve paa deres Pladser i Sammenstødsøjeblikket. Heldigvis gik det ikke denne Maskines Førerhus paa samme Maade som Grustogets, da de 2 Mænd jo saa vilde være blevne dræbte paa Stedet. Ved Stødet bleve de en del forslaaede, men dog ikke mere end, at de kunde fortsætte deres Tjeneste.

Lokomotivfører Mortensen fik gravet sig ind til sin Maskine og fik Ilden raget ud af den, og ved Haandkraft af alle de Tilstedeværende - der var ca. 15 med Grusarbejdet Beskjeftigede i Graven - lykkedes det at faae Extratogets 4 Vogne bragte op af Grusgraven, hvorefter man fik de to Maskiner løste fra hinanden, Extratogets Maskine indkom derpaa ved 5-Tiden til Odense og hentede Assistance fra Sydfyenske Jernbaners Værksteder, medens de 4 Vogne førtes hertil med det følgende ordinære Tog fra Kjerteminde.

Efter en del "Amputationer" og et ihærdigt Arbejde klargjordes Grustogets Maskine saavidt, at den iaftes Kl. 8 kunde føres til Odense. Her er der strax taget fat paa at reparere den, hvilket Arbejde vil tage en del Tid. Forøvrigt er i Virkeligheden denne Maskine ikke saa medtaget som Extratogets Maskine, idet det her er de kostbarere Dele - selve Lokomotivvognen, hvorpaa Overdelen hviler - der har taget Skade.

De to Grusvogne, der vare i høj Grad "masede" og maa helt ombygges, staa endnu ude i Grusgraven ved Bullerup - afstivede i deres ureglementerede Stilling ved Planker etc.

Paa Statsbanernes Terrain her vare igaar hidkaldte Fiskere fra Kjerteminde ifærd med at omlade Silden fra de to beskadigede Godsvogne i andre Vogne og tildels i andre Kasser. De ramponerede Vogne vare en Statsbanevogn (forrest i Extratoget) og en tydsk Godsvogn, hvilken sidste foruden sine andre Beskadigelser havde faaet en Buffer revet af. - Fiskene vare afsendte af forskjellige Fiskehandlere i Kjerteminde og skulde til Egernførde.

Sammenstødet skete som sagt ved fejl Sporskifte. - Da der kun var eet Spor fra Hovedsporet ned i Grusgraven, har man formodentlig glemt at stille Sporskiftet tilbage, efterat Arbejdstoget er kjørt ned i Graven <<

 

Den skarpsindige læser vil nok mene, der er noget galt, da sidesporet til grusgraven grenede fra Odense-siden, hvorfor et tog fra Kerteminde måtte køre baglæns ned i grusgraven, hvilket tydeligvis i følge artiklen ikke var tilfældet. Forklaringen er, at Bullerups første grusgrav lå nord for hovedsporet med indgangssporskifte fra øst i km 6,8 samt et omløbsspor. Den ny grusgrav syd for banen åbnede i 1907 og var i brug frem til 1932. Som følge af uheldet blev overbanemesteren afskediget og føreren af fisketoget fik en påtale for at have kørt for stærkt.

 

Banens grusgrav i Bullerup indeholdt andet end grus og blev genstand for Nationalmuseets interesse:

 

Det stod i avisen for 118 år siden:

Fyens Stiftstidende den 17. okt. 1906

>> Under Udgravning i Kjertemindebanens Grusgrav ved Bullerup synes man at være stødt paa en Begravelsesplads fra Oldtiden - vistnok fra de nærmeste Aarhundreder efter Christi Fødsel.

Bl. A. udgravedes - desværre i søndret Tilstand - 2 Urner, der tilsendtes Nationalmuseet. Den nederste Del af den ene Urne var bevaret og indeholdt en del brændte Ben, et Jernspænde, en Broncefibula, en lille ufuldstændig Broncering m.m. - I den anden Urne fandtes Stykker af et lille Drikkekar paa høj Fod. I dettes Bund laa en Stump forruste Jernblik og en vandklar Glasperle. I øvrigt fandtes mellem Skaarene og de brændte Ben en Broncefibula, en lille Perle m.m. samt Brudstykker af Jern og Bronce.

Nationalmuseet har med Tak modtaget Fundet og sendt et Pengebeløb til Fordeling til Finderne. - Museet, der har erklæret, at Urnernes Indhold har en del Interesse, har dernæst ladet den ommeldte Plads i Bullerup undersøge ved en særlig Udsending <<

 

Det stod i avisen for 112 år siden:

Fyens Stiftstidende den 9. mar. 1912

>> En Portør falden af Kertemindetoget i Aftes. Slemt tilskadekommen.

Ved Bullerup faldt i Aftes kørende Portør Sørensen af Toget, der afgaar fra Odense Kl. 9,45.

Skønt Ulykken skete ved Landevejsoverkørselen, umiddelbart forinden Toget naaede Holdepladsen, savnedes Sørensen ikke her. Først ved Agedrup Station opdagede man, at han var væk.

Efter at Togføreren forgæves havde gennemsøgt Toget, blev der telefoneret til Bullerup og Seden, og da man ikke her havde opdaget den Savnede, blev Lokomotivet og en Vogn frakoblet og kørte tilbage mod Bullerup, medens en Portør løb foran for at afværge, at man eventuelt overkørte Sørensen.

Da Lokomotivet ankom til Bullerup, var Sørensen indbragt til Holdepladsen af en stedlig Skomager, der havde fundet ham liggende ved Landevejsoverkørselen. Han havde brækket den ene Arm og havde desuden faaet et temmelig stort Hul i venstre Tinding. Formodentlig har han slaaet Hovedet mod den Opstander, hvori Overkørselsbommen gaar ned. Han var bevidstløs, da han blev funden, men kom delvis til sig selv ved Ankomsten til Holdepladsen.

Efter at være foreløbigt forbunden blev den Tilskadekomne lagt i den med Lokomotivet fulgte Vogn og førtes derefter med Toget videre til Kerteminde, hvor han indlagdes paa Sygehuset.

Der menes ikke at være overhængende Fare for hans Liv, men endnu i Dag kan han ikke afgive nærmere Forklaring om, hvorledes Ulykken er sket.

Sørensen, der er hjemmehørende her, er ca. 30 Aar, gift og har 2 smaa Børn.

Der er ikke Tale om, at Ulykken er sket under Paavirkning af Spiritus. Sørensen er nemlig Afholdsmand <<

 

Det stod i avisen for 98 år siden:

Fyens Stiftstidende den 15. feb. 1926

>> "Fastelavnskørsel" paa Kerteminde-banen.

I Fredags, da Toget, der gaar herfra (Kerteminde) ved 8½-Tiden om Formiddagen, naaede Bullerup, skulde der kobles en Godsvogn til. Togføreren havde imidlertid ikke underrettet Lokomotivføreren herom. Togbetjenten var gaaet over til Vognen for at koble den til og Togføreren var staaet af Toget for at erkyndige sig om at alt var i Orden. Han gav Signal til at køre hen til Godsvognen, men Toget futtede afsted til Seden. Tilbage i Bullerup stod Togføreren og Togbetjenten. Efter Ankomsten til Seden maatte Toget køre tilbage til Bullerup for at medtage det glemte Togpersonale og Vognen. Tilskuerne paa Bullerup Station bemærkede spydigt, at det var noget tidligt, Kertemindebanen kørte Fastelavnskørsel <<

 

Det stod i avisen for 84 år siden:

Fyns Venstreblad den 12. sep. 1940

>> Ved Bullerup Station er en Lastbil M. 1808, der var paa Vej til Odense, i Gaar Formiddags kørt mod en Jernbanebom. Chaufføren vilde forsøge at smutte over, inden Bommen gik ned, men dette mislykkedes, Bilen tørnede imod og blev en Del havareret. Det gik dog værst ud over Bommen, der blev revet helt ud af sit Leje.

Mærkværdigvis kom Chaufføren ikke det mindste til.

Det var en Ledvogterske, der sænkede Bommene, og hun fortæller, at hun ikke kunne se Lastbilen paa Grund af et holdende Tog. Bilen førtes af Chauffør Svend Hansen, Georgsgade, Odense. Politiassistent Rasmussen, Mesinge, optog i Aftes Rapport <<

 

Fire måneder senere kom sagen for retten:

 

Det stod i avisen for 83 år siden:

Fyns Social-Demokrat den 20. jan. 1941

>> Tiltale mod Odense-Vognmand.

Da Bommen blev paakørt i Bullerup.

En Vognmand fra Odense paakørte den 11. September i Fjor en Jernbanebom ved Bullerup Station, hvorved Bommen blev ødelagt.

Politiet har rejst Tiltale mod Vognmanden for Overtrædelse af Motorloven, idet Vognmanden skal have kørt med for stor Hastighed og ikke have udvist fornøden Forsigtighed og Agtpaagivenhed. Vognmanden forsøgte med sin Lastbil at passere Overskæringen til Trods for, at Bommene var ved at gaa ned. I Retten i Dag indrømmende Vognmanden, at han havde kørt lidt for stærkt, men hævdede iøvrigt, at det var et hændeligt Uheld.

Efter at det var oplyst, at Kerteminde-Banen krævede ca. 300 Kr. i Erstatning, blev Sagen udsat til Afhøring af Vidner, bl.a. Ledvogtersken og Føreren af Banens Motorvogn <<

 

Det stod i avisen for 73 år siden:

Fyns Social-Demokrat den 11. feb. 1951

>> De bor i et udrangeret tog.

Grelt eksempel paa, hvad bolignøden kan medføre.

Lille familie i gamle vogne ved Bullerup station.

Bolignøden giver sig mærkelige udslag. For en tid siden meddeltes, at en familie i Ringe var flyttet ind i en bunker, hvor de boede i snart et par maaneder, andre steder indkvarteres folk i gymnastiksale og i barakker. Men den mest mærkelige beboelse findes dog sikkert ved Bullerup station paa Kertemindebanen, hvor en lille familie i snart et aar har boet i et tog.

Paa et sidespor ved stationen har Kertemindebanen kørt syv gamle, udrangerede vogne og to gamle lokomotiver op. Der var ikke plads til dem i Odense, og de gamle vogne holder, som var det et tog, der holdt parat ved banegaarden til afgang. Vognene har holdt ved stationen i flere aar, lokomotiverne er rustne og tjener nu kun til legeplads for egnens drenge, der drømmer drømme om lange rejser til fjerne lande, naar de betaget skruer paa de rustne skruer og haandtag.

Men den udrangerede togstamme har i snart et aar tjent et nyttigt formaal end at være legeplads for børn. I toget bor en familie fra Bullerup, chauffør Albertsen, hans hustru og deres lille datter. De blev sagt op engang i fjor foraar, fordi deres lejlighed skulle nedlægges, og det har hidtil ikke været muligt at skaffe sig en ny lejlighed, ligesom sogneraadet heller ikke har kunnet hjælpe dem.

- I sommer kunne det udmærket gaa an, siger fru Albertsen til "Fyns Social-Demokrat". Da var det helt hyggeligt at bo hernede, frit og friskt, men nu i vinter er det værre. Vi har jo ganske vist en syvværelses lejlighed, naar vi tager alle vognene i brug, men det er dyrt at fyre op her. Vi fyrer i den ene vogns kakkelovn, hvor fyrstedet er uden døre, men det er dyrt og ikke særlig effektivt. Vi maa regne med at skulle bruge ca. 30 kr. om ugen til brændsel - og det er jo mange penge, selvom vi saa sparer udgiften til husleje. Jeg ville ærlig talt hellere have en lejlighed og skulle betale dyrt for den, end at være henvist til at bo her i endnu lang tid.

Vi kan ikke rigtig røre os i de smaa kupeer, vore møbler har vi maattet pakke ind i en godsvogn og skal saa spise og bo i denne ene vogn, som er indrettet til dagligstue. Soveværelset er to fjermadrasser, som vi har lagt paa tværs paa sæderne, men i længden er det ganske utilfredsstillende, og vi vil gerne ud af det nu. Men det har altsaa ikke været muligt at skaffe en anden lejlighed.

Hos sogneraadsformand, gdr. Hans Thyssen, V. Kærby, var hele sogneraadet samlet til skatteligning i spisestuen. Sogneraadsmedlemmerne var kede af, at en af sognets beboere maatte bo under saa usle vilkaar.

- Vi har gjort, hvad vi har formaaet, sagde de, men endnu har det ikke været gørligt at skaffe ordentlig husly til Albertsens. Det ser dog ud til, at der kan blive noget snart, men saa maa Albertsen ogsaa springe til. De har haft et par tilbud, men det var, da det endnu ikke var koldt og uhyggeligt at bo i toget. Saa da var de faktisk ikke saa interesseret i at flytte.

 

Det udrangerede tog paa et sidespor ved Bullerup station er blevet rammen omkring en lille families liv. De forskellige vogne er taget i brug til stuer, selvom det lyder meget romantisk og spændende at bo i et tog - saa er det ikke hyggeligt i længden. F.eks. skal man hente vand helt ovre paa stationen, et særdeles besværligt arbejde <<

 

Flere andre dagblade omtalte sagen, og Fyns Venstreblad bragte endnu et foto den 11. feb. 1951:

 

Fru Albertsen sammen med sin datter i "soveværelset"

 

Det stod i avisen for 62 år siden:

Fyens Stiftstidende den 7. aug. 1962

>> Togene maa standse, mens bommene i Bullerup sænkes.

Ejendommelig ordning ophører til efteraaret, naar der sættes lyssignaler i drift.

Det sidste bomsæt, der findes paa privatbanestrækningen Odense-Kerteminde-Martofte, forsvinder nu til fordel for syv blinklys med tilhørende klokker. De findes i Bullerup, hvor den gennemgaaende trafik er blevet stærkt formindsket, siden den nye Odense-Kerteminde Landevej er taget i brug.

Arbejdet med opsætningen af de mange blinklys er begyndt, men det ventes, at anlægget først er færdig til 1. oktober. Indtil da maa togpersonalet og personalet paa Bullerup Station betjene bommene, og det giver en del ekstra arbejde det meste af døgnet.

Indtil for to aar siden maatte den samme mand paa Bullerup Station være til raadighed fra kl. 5,15 om morgenen til det sidste tog en halv time før midnat. Saa etablerede man en nyordning, der forekommer temmelig usandsynlig, men ikke desto mindre rigtig: I tidsrummet fra kl. 18 til 23,20 skal hævning og sænkning af bommene i Bullerup foretages af togpersonalet. Det vil sige, at togene maa standse umiddelbart før overskæringen i Bullerup og sende en mand ud for at hejse bommene ned.

Naar toget saa er passeret, skal den samme mand hæve bommene. I dagtimerne varetages funktionen fra stationen, men dette bortfalder helt, naar lyssignalet til efteraaret sættes i drift.

Gode erfaringer.

Det kan diskuteres til dommedag, hvad der er mest sikkert for trafikanterne: Bommene eller lyssignaler ledsaget af en kraftig klokkeringning, men det er selvfølgelig en stor lettelse for den daglige drift af banen, at man i fremtiden ikke skal bekymre sig om bommene. I Kerteminde havde man indtil for et aars tid siden ledvogterbetjening af fire overskæringer, men ogsaa her er der indført lyssignaler og klokkeringning. Og det har hidtil fungeret tilfredsstillende.

- Bullerup Station betragtes som et betjent trinbræt, oplyser kasserer Chr. Hansen, Odense-Kerteminde-Martoftebanen. Den er oprindelig oprettet af hensyn til bombetjeningen, som nu bortfalder. Ifølge den nye tjenestetidsordning skal personalet have 11 timers samlet hviletid, og det kunne vi ikke yde, hvis togpersonalet ikke paatog sig bombetjeningen om aftenen. Men nu kommer der altsaa lyssignaler, og de ca. 30.000 kr. det koster, betales af vejfonden <<

 

Det stod i avisen for 62 år siden:

Dagbladet Fyn den 30. okt. 1962

>> Blinklys ved Bullerup.

Fra i morgen afløses jernbanebommene ved Bullerup station af et automatisk blinklys-signalanlæg med klokker, som trafikken fremover skal respektere. Der skal standses ved overskæringen for rødt blink, og togene vil normalt ikke fløjte, når de skal passere overkørslen <<

 

Det stod i avisen for 59 år siden:

Fynsk Aktuelt den 31. mar. 1965

>> Odense-Kjerteminde-Martofte Jernbane

Midlertidig lukning af Bullerup station.

Det meddeles herved, at stationen er lukket på alle hverdage i tiden 1.-17. april d.å. begge dage incl.

Ekspedition af personer og gods henvises til Agedrup station.

Direktøren <<

 

 

PÅ TUR MED OKMJ

Signalposten foretog en rejse med OKMJ et års tid før nedlæggelsen. Læs her hvad forfatteren skrev om Bullerup: 

"Vi forlader Seden station og fortsætter fremefter stadig i nordøstlig retning og kommer efterhånden ind i Agedrup sogn. Vi kører igennem et helt fladt og ensformigt landskab. Ud fra en landmands synspunkt et ideelt område. Flade jorder og sikkert meget frugtbart. Men vi kommer efterhånden til næste holdested i km 6,5, Bullerup station. Nu hvor banen er lukket, kan jeg godt indrømme, at for min skyld holdt vi her "ret længe". Her er sidespor med skifte i begge ender. Der er endnu et skifte, hvorfra der udgik et sidespor til en ikke længere i brug værende grusgrav. Er grusgraven tømt? Men årsagen til det lidt ekstraordinære ophold var faktisk dette sidespor skyld i. Her holdt en lang række udrangerede godsvogne i en ynkelig forfatning. Hvordan man uden uheld har fået disse "vrag" transporteret herud er lidt af en gåde. Det er sikkert noget af et under, at de ikke er faldet helt fra hinanden under transporten hertil. Men det kan da være en trøst, at banen her på falderebet ejede godsvogne i god stand. Det er vogne, banen har fået i erstatning af DSB, for det kan vist ikke skjules, at banens vogne havde lidt svært ved at stå for mosten, når "storebror" rangerede med disse vogne i Odense. For øvrigt bemærkede jeg flere godsvogne på turen, særlig i Kerteminde, man havde været nødt til at forstærke. Flere af disse vogne så nu ikke alt for godt ud. Det var særligt undervognen, man havde taget sig kærligt af. Selve stationen er ret lille, men også her opført af røde mursten. Også her er der udhus, adskilt fra hovedbygningen med en mur, og opført af de samme materialer som  "hovedbygningen". Der er også et varehus af træ af nogenlunde samme konstruktion og farve som i Seden. Både hovedbygning og udhus har grønne farver, og taget på hovedbygningen er lagt med røde teglsten, noget der ellers ikke ses på andre stationer. Her er ikke noget armsignal, men derimod et lyssignal som kan betjenes af de rejsende, som ved at tænde et elektrisk lys kan give tegn til, at toget skal stoppe. Signalet er ret højt, og ender i en cirkelrund plade, hvori det elektriske lys er anbragt. Her virker meget øde og tomt. Det viser sig da også, at Bullerup gennem flere år har ligget i nederste ende både med hensyn til persontrafik såvel som når det drejede sig om afsendelse og modtagelse af gods"

 

Bullerups første ekspeditrice (1907) var Caroline Mathilde Carlsen Thode f. 11/2-1888 i Køng gift med banearbejder Søren Marius Kristensen Sørensen f. 10/12-1881 i Vigerslev på Nordfyn

 

Bullerup station blev sammen med Seden og Agedrup solgt samlet for 390.000 kr. til den daværende Fjordager Kommune (tinglyst 15/8-1968). Senere blev Bullerup station solgt for 29.385 kr. til murermester Finn Jensen (tinglyst 28/2-1969) 

 

Bullerup. På billedet ses, hvad der er tilbage af stationsbygningen i 2009. Efter banens lukning blev bygningen overtaget af en murermester, der resolut rev tagetagen ned og forsynede den med fladt tag. Nyt indgangsparti og vinduer er det også blevet til. I dag fungerer bygningen som anneks til et større parcelhus til venstre. Som det ses, er stationsskiltet bevaret. Dog flyttet om på gavlsiden (Foto: srk 17/10-2009)

 

Bullerup. Den nuværende ejer viser fundamentet fra det udhus, der lå til højre for stationen (set fra banesiden). Udhus og station var forbundet med en mur af røde mursten, som udhus og stationsbygningen også var opført af. Muren ses stadig (set fra haven mod banesiden) (Foto: srk 17/10-2009)


Bullerup sporplan

Næste stop: AGEDRUP


til oversigtskortet