Besøg hos OZ1GEO, Jens Aaløkke Den 25/10-2007 besøgte 11 medlemmer fra OZ2NYB Jens Aaløkke's radiomuseum og eksperimentarium ved Boeslunde på Sjælland sammen med Sorø- og Skælskør-afdelingerne Foto: OZ6ZS Video: Douglas Hinton
OZ1GEO byder velkommen
Deltagere fra Sjælland og Fyn lytter til velkomsten. OZ1GEO's xyl, Susie Westergaard, ses midt i billedet
Først blev museet gennemgået. I forgrunden ses gl. sværteduplikator og diktafonanlæg fra omkring 1930 à la Edison fonograf. Anlægget virker og giver faktisk en bedre lydgengivelse end moderne diktafoner
På øverste hylde ure fra radiofabrikken Telavox
Pige med guldhorn. De danske nationalsymboler blev fremhævet omkring 1940 og brugt på forsiden af radiofabrikken TO-R's brochure. Figuren er forsynet med drejesokkel. Brochuren ses yderst til venstre
Hellesens batterier fra omkring 1930. Anvendt til at forsyne de gamle radioer med gløde- og gitterspændinger
OZ1LD og OZ1GEO i samtale. Yderst til venstre ses krystalapparater. Til højre radio med udvendige lamper. I baggrunden ses el-medicinsk afd.
Radiobyggesæt fra omkring 1927. Indbygningskassen måtte man selv snedkerere. Dog var der tegninger med. Radioerne omtales ofte som "ligkister" på grund af faconen
To Philips "bispehuer" fra hhv. 1931 og 1932
Emaljeskilte fra danske radiofabrikker. Danmark har haft omkring 100 radiofabrikker, hvoraf Jens' museum rummer radioer fra ca. 60 af dem. TO-R havde intet med det nuværende Danmarks Radio, der indtil 1959 hed Statsradiofonien, at gøre. "Phønix" fabrikken lå i Odense til omkring 1948. Skiltet er fra 1939
OZ9IO peger på en BC 342 modtager fra omkring 1944
OZ8JD på opdagelse i museet
Et kig ned gennem radiomuseet. Plakaterne er fra Philips, der var til brug for ophængning hos radioforhandlerne
OZ9IO i samtale med OZ1GEO
Deltagere fra Fyn ved kaffebord
Deltagere fra Sjælland ved kaffebord
Den store Tesla-spole med 250 kV og lyn på 1,5 m længde. På billedet ses flere udladninger, da optagelsen er foretaget på tid
Deltagere på besøg i eksperimentariet. Turens højdepunkt
Kopi af Poulsen buesender bygget af OZ1GEO i år 2000. Senderen har liggende magneter og roterende kul, er luftafkølet og opvarmes af spritdampe. Tændspænding 800V/2A, input ca. 300V/1,5A og ikke mindst en virkningsgrad på 50 procent. Valdemar Poulsen (1869-1942), opfandt i begyndelsen af 1900-årene en radiosender, kaldet Poulsen-buen, der kunne sende kontinuerte elektromagnetiske bølger med høj svingningsfrekvens. Valdemar Poulsen startede med at læse medicin; men alt det med blod og sygdom var ikke noget for ham. Derimod havde naturvidenskaben hans store interesse, og han søgte ind på Polyteknisk Læreanstalt, men dumpede til adgangsprøven i matematik. Senere blev han æresdoktor samme sted. Det har nok været et plaster på såret!
Tesla-spole ca. 25 cm høj. 500 Hz, 110V og 3-4A. Giver ca. 75 kV. Bagved M.P.Pedersen gnistsender med Wiens gnistgab fra 1935-36. 500 kHz/9kV. Desuden antenneforlænger og skifterelæ
Wimshurts influence maskine, brugt i fysikundervisningen, der frembringer kraftige gnister når håndtaget betjenes. Udladningen sker ved de to kugler og gnisten ses tydeligt på billedet. Armen tilhører OZ8JD
Et kig ind i Jens' eksperimentarium. Den store Tesla-spole (250 kV) ses i baggrunden
Efter et vellykket arrangemet overrækker Nyborg-afd. formand, OZ3TQ, Jens Aaløkke (tv) to flasker vin
Se video fra OZ1GEO's eksperimentarium
Bedømmelse: Syv deltagere fra Nyborg har evalueret arrangementet ved at give point fra 0-5, hvor fem er bedst. Gennemsnittet af vurderingerne er udregnet til:
Se billeder fra Tesla-show'et i 2002
Se TV2-udsendelse med Tesla-show'et i 1997
Er du interesseret i gamle radioer? Prøv nedenstående link til Radiohistorisk Forening i Ringsted og se bl.a. hvordan foreningen hjalp Danmarks Radio med gamle radioer og fjernsyn til radiofabrikken "Bella" i tv-serien "Krøniken" Link til Radiohistorisk Forening
|